Mens det sker<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu har taget alt fra mig,\u201d siger Job til Gud, og Gud svarer, at han har givet ham alt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen du har taget det igen,\u201d siger Job.<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen jeg gav dig det,\u201d siger Gud<\/p>\n\n\n\n
\u201dNu har jeg ingenting, \u201d siger Job.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu har mig,\u201d siger Gud.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 siger han, at han er Skaberen, og at han kan give og tage, som han vil.<\/p>\n\n\n\n
Fordi han er Skaberen.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er det for en argumentation?<\/p>\n\n\n\n
Hvor er Gud i lidelsen?<\/p>\n\n\n\n
Elsker han os virkelig? Og hvis han g\u00f8r, hvad er det s\u00e5 for en k\u00e6rlighed?<\/p>\n\n\n\n
\u00c5h \u2026 hvis det er k\u00e6rlighed \u2026<\/p>\n\n\n\n
Min mand g\u00e5r for hver dag l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i m\u00f8rket, og jeg ved ikke, om jeg kan f\u00f8lge med. Endnu kan jeg. Men jeg gruer. Der kommer en dag.<\/p>\n\n\n\n
I mere end en menneskealder har vi fulgtes ad. Ikke til alt, men til det meste.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil ikke slippe ham nu.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg er ikke Gud, og m\u00e5ske kan jeg ikke f\u00f8lge med hele vejen.<\/p>\n\n\n\n
En tr\u00f8st: K\u00e6rligheden er intakt. Ikke den k\u00e6rlighed, der ligner det onde og pisker os til kamp mod \u201dde andre.\u201d<\/p>\n\n\n\n
K\u00e6rligheden, som jeg forst\u00e5r den: blid og \u00f8m og fuld af omsorg.<\/p>\n\n\n\n
Efter at Hans havde boet hos os i juleferien, var han rejst. Han har jo kone og b\u00f8rn i Give. Han skulle jo hjem. Og den f\u00f8rste morgen efter peger Ole bekymret p\u00e5 den stol, hvor han havde siddet.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvor er ham, der plejer at sidde der?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Og mig: \u201dJa, hvem er det, der plejer at sidde der?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet ved jeg ikke.\u201d Og jeg kan se angsten i hans \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad hedder han?\u201d siger jeg. Leger jeg Gud nu?<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet ved jeg ikke,\u201d siger han igen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHan hedder Hans,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n
\u201d\u00c5h \u2026,\u201d Og meget forsigtigt og h\u00e5befuldt: \u201der han vores s\u00f8n?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Selvf\u00f8lgelig kan jeg f\u00f8lge med. Jeg kender m\u00f8rket. Det kan jeg godt v\u00e6re i. <\/p>\n\n\n\n
Vi to.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mens det sker \u201dDu har taget alt fra mig,\u201d siger Job til Gud, og Gud svarer, at han har givet ham alt. \u201dMen du har taget det igen,\u201d siger Job. \u201dMen jeg gav dig det,\u201d siger Gud \u201dNu har jeg … L\u00e6s resten