![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/image.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nFARVEL<\/h1>\n\n\n\n
Vi skriver 1951. Og Jens er rejst og har efterladt et tomrum, som ingenting kan fylde ud, og skolen er kommet faretruende n\u00e6r, der er kun 18 dage til, at f\u00e6lden sm\u00e6kker.<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen gl\u00e6der du dig ikke?\u201d siger Far, og jeg svarer ikke og ved ikke, hvad han t\u00e6nker eller, hvad jeg selv skal t\u00e6nke. Gl\u00e6de? Lige nu kan jeg ikke finde den.<\/p>\n\n\n\n
Undertiden forekommer det mig, at f\u00f8rskoletiden var den lykkeligste periode i mit lange liv. Vi klatrede i de h\u00f8jeste tr\u00e6er, vi sv\u00f8mmede i den bundl\u00f8se mergelgrav, vi l\u00f8b p\u00e5 kanten af havisen, vi sprang som bjerggeder p\u00e5 havnemolen, vi sloges, vi rapsede fl\u00f8de fra m\u00e6lkejungerne, vi neglede Bentzens h\u00f8nsetrug og sejlede p\u00e5 ajles\u00f8en, og jeg kom ofte hjem og var snavset og med forrevet t\u00f8j, og det h\u00e6ndte, at jeg blev sendt i seng og skulle skamme mig, men jeg var lige lykkelig for det.<\/p>\n\n\n\n
Min verden var uden gr\u00e6nser, livet var en fest, og friheden l\u00e5 og glitrede for enden af hver eneste morgen. S\u00e5dan husker jeg tiden.<\/p>\n\n\n\n
Indtil. Ja, lige indtil en dag i april 1951. Da bliver jeg skolebarn. R\u00f8de mure, og det er ikke hjemmets, lukker sig om kroppen og holder den fanget i timevis. Nu skal den b\u00e6nkes. Nu skal den t\u00f8jles og t\u00e6mmes. Nu skal benene holde sig i ro, selv om de er ustyrlige og vil l\u00f8be v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Mange \u00e5rtier senere h\u00f8rte jeg Yves Montand synge en vise, som bedre end noget andet illustrerer det lille barns fornemmelse af fastl\u00e5shed og udbrydertrang.<\/p>\n\n\n\n
Her er digtet i min overs\u00e6ttelse:<\/p>\n\n\n\n
To og to er fire<\/p>\n\n\n\n
Fire og fire er otte<\/p>\n\n\n\n
To og to fire, fire og fire otte \u2013 gentag siger l\u00e6reren<\/p>\n\n\n\n
To og to fire, fire og fire otte, otte og otte seksten<\/p>\n\n\n\n
Men lyrefuglen flyver p\u00e5 himlens bl\u00e5<\/p>\n\n\n\n
Og barnet ser den, barnet h\u00f8rer den, barnet kalder<\/p>\n\n\n\n
Red mig, leg med mig fugl<\/p>\n\n\n\n
Fuglen flyver ned og leger med barnet<\/p>\n\n\n\n
To og to fire \u2013 gentag siger l\u00e6reren<\/p>\n\n\n\n
Og barnet leger og fuglen leger med ham<\/p>\n\n\n\n
Fire og fire otte, otte og otte seksten<\/p>\n\n\n\n
Og seksten og seksten hvad bliver det<\/p>\n\n\n\n
Det bliver ikke til noget og is\u00e6r ikke toogtredve<\/p>\n\n\n\n
Og det forsvinder bare<\/p>\n\n\n\n
Og barnet gemmer fuglen i sin pult<\/p>\n\n\n\n
Og alle b\u00f8rnene h\u00f8rer dens sang<\/p>\n\n\n\n
Og alle b\u00f8rnene h\u00f8rer musikken<\/p>\n\n\n\n
Og otte og otte forsvinder<\/p>\n\n\n\n
Og fire og fire og to og to stikker af<\/p>\n\n\n\n
Og en og en bliver hverken en eller to<\/p>\n\n\n\n
en og en forsvinder<\/p>\n\n\n\n
Og lyrefuglen leger og barnet synger<\/p>\n\n\n\n
Og l\u00e6reren skriger: Ka\u2019 I s\u00e5 holde op<\/p>\n\n\n\n
Men alle de andre b\u00f8rn h\u00f8rer musikken<\/p>\n\n\n\n
Og klassens mure smuldrer<\/p>\n\n\n\n
Og ruderne bliver sand, bl\u00e6kket bliver vand<\/p>\n\n\n\n
Pultene bliver tr\u00e6er, kridtet bliver klinter<\/p>\n\n\n\n
Pennen bliver fugl<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker ikke den allerf\u00f8rste tid i skolen. Kun ubehaget ved at blive b\u00e6nket og at skulle sidde stille er blevet tilbage. Min f\u00f8rste sidekammerat hedder Alice, og hende husker jeg, og jeg kan lide hende fra den f\u00f8rste dag. Hun bider negle og sutter p\u00e5 sine fingerspidser, s\u00e5 de n\u00e6sten bliver gennemsigtige, og jeg synes, hun er sej.<\/p>\n\n\n\n
Der er ingen skolebilleder fra denne f\u00f8rste tid, og erindringerne er s\u00e5 f\u00e5 og s\u00e5 flydende, at de er vanskelige at fastholde. Der er en dreng ved navn Ole i klassen, husker jeg, og han er p\u00e6n, og en dag sp\u00f8rger han mig, om vi ikke skal v\u00e6re k\u00e6rester, og jeg giver ham ikke en kurv, men siger ja tak, og det kommer fra hjertet, men siden snakker vi aldrig sammen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6rt nok er den eneste dreng, som jeg husker helt tydeligt ikke den k\u00f8nne Ole eller nogen af de andre, men Niels, der er tyk og grim og sidder bagerst i klassen og ruger over sin status som \u00e5ndssvag. P\u00e5 et tidspunkt s\u00e6tter jeg mig ned til ham og tager ham i h\u00e5nden og betror ham, at jeg heller ikke er s\u00e6rlig klog.<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen selv om vi er lidt dumme, s\u00e5 klarer vi os nok alligevel, s\u00e5 du skal ikke v\u00e6re s\u00e5 ked af det.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Jens er et tomrum i klassen. Han skulle have v\u00e6ret der, men Hr. Bj\u00f8rn Hansen har f\u00e5et stilling ved en st\u00f8rre skole i Frederikshavn, og det var nok ogs\u00e5 det bedste for alle parter, siger Far, og jeg forst\u00e5r det ikke.<\/p>\n\n\n\n
I lang tid g\u00e5r jeg og s\u00f8rger, men jeg siger ikke noget, for den slags snakker man ikke om, men jeg tror, at Far forst\u00e5r det, for en dag sp\u00f8rger han mig, om jeg ikke kunne have lyst til at bes\u00f8ge Jens. Have lyst til? Hvad mener han?<\/p>\n\n\n\n
\u201dJa. Savner du ham ikke?\u201d siger Far.<\/p>\n\n\n\n
Om? Vi har svoret hinanden evig troskab, vi har blandet blod, og n\u00e5r vi bliver voksne, skal vi giftes, og s\u00e5 skal ingen nogensinde skille os igen. Jeg savner ham hele tiden.<\/p>\n\n\n\n
Far k\u00f8rer mig til Frederikshavn. Det er en stor by, og Jens bor i et rigtigt fint hus med have b\u00e5de foran og bagved og en flisebelagt sti, der f\u00f8rer op til hovedd\u00f8ren, og jeg er forskr\u00e6kkelig sp\u00e6ndt og knuger Fars h\u00e5nd, da vi g\u00e5r op mod huset, for kan jeg nu kende ham igen? Laver storbyen ikke s\u00e5dan om p\u00e5 folk, at de bliver anderledes og finere end os andre og f\u00e5r et andet sprog? Og synes han mon stadig om mig?<\/p>\n\n\n\n
Allerede i d\u00f8r\u00e5bningen ved jeg det. Noget er galt. Noget har revet Jens midt over, og den ene halvdel ser glad ud, og den anden halvdel surmuler ved synet af mig. Det er ikke godt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er Far k\u00f8rt igen, og vi er alene og ved ikke, hvordan vi skal begynde samtalen for ikke at tale om legen. Leg? Hvordan er det nu, man begynder en leg? Og samtale? det er jo, n\u00e5r to mennesker ser p\u00e5 hinanden og snakker sammen, men det g\u00f8r vi ikke. Vi st\u00e5r helt stive uden et eneste ord p\u00e5 l\u00e6ben, og vi ser til siden.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig skubber Jens til mig. H\u00e5rdt. Og det kommer s\u00e5 uventet, at jeg er ved at falde forover.<\/p>\n\n\n\n
\u201dKom!\u201d siger han s\u00e5, og jeg lader mig f\u00f8re af sted p\u00e5 fortovet, v\u00e6k fra huset. Han tager ikke min h\u00e5nd, bliver bare ved med at skubbe.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHold s\u00e5 op!\u201d siger jeg og vil ikke gr\u00e6de. Men han giver mig bare endnu et puf og h\u00e5rdere denne gang.<\/p>\n\n\n\n
\u201dKom nu!\u201d kommanderer han, og jeg ved ikke, om vi leger, eller hvad det er for en leg, men den er ubehagelig, det er, som om han er f\u00e6rd med at f\u00f8re mig til galgen og er bange for, at jeg skal slippe v\u00e6k, inden han n\u00e5r at h\u00e6nge mig.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg har noget, jeg skal fort\u00e6lle dig, noget vigtigt,\u201d siger han i en lidt mildere tone og lader v\u00e6re med at skubbe mig, og jeg g\u00e5r tavs ved siden af ham et godt stykke.<\/p>\n\n\n\n
\u201dS\u00e5 sig det!\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n
\u201dIkke her,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvorfor ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dHer er for lyst,\u201d siger han, og nu lyder han trist, og jeg sp\u00f8rger ikke om mere, men f\u00f8lger bare med ham, og s\u00e5 kommer vi til en gr\u00f8n forh\u00f8jning, der ligger for enden af vejen.<\/p>\n\n\n\n
Han peger.<\/p>\n\n\n\n
\u201dVi skal derind,\u201d siger han, og han halvt f\u00f8rer og halvt skubber mig hen mod en lav \u00e5bning ind til en sn\u00e6ver gang. Han fort\u00e6ller mig, at det er et beskyttelsesrum, og at folk gemte sig her, n\u00e5r der var luftalarm. Inde i gangen er det helt m\u00f8rkt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dS\u00e6t dig!\u201d siger han, og jeg falder sammen som en kludedukke, og nu l\u00e6gger Jens armene om mig og holder mig fast, som om han er bange for, at hans ord vil bl\u00e6se mig v\u00e6k. Og derinde i m\u00f8rket hvisker han til mig, at han har f\u00e5et en ny k\u00e6reste, og at jeg ikke skal komme mere.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg kan ikke lege med dig mere,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n
Hele vejen tilbage til huset gr\u00e6der jeg, og Jens fors\u00f8ger ikke at tr\u00f8ste mig, han ser ikke engang p\u00e5 mig, men s\u00e6tter farten op og g\u00e5r fra mig og forsvinder om bag huset.<\/p>\n\n\n\n
Det burde have regnet, men himlen er ligeglad med mig, og solens str\u00e5ler rammer mig som en l\u00f8gn. Gr\u00e6sset lyser gr\u00f8nt, og der er blomster alle vegne, og ingenting visner.<\/p>\n\n\n\n
Jeg g\u00e5r ind i huset og f\u00e5r Hr. Bj\u00f8rn Hansen til at ringe til Far og sige, at han skal komme og hente mig. Nu.<\/p>\n\n\n\n
I bilen hjem siger Far, at det g\u00e5r over. At det er s\u00e5dan, det er at v\u00e6re til.<\/p>\n\n\n\n
\u201dVi bestemmer ikke alting selv,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen jeg vil,\u201d gr\u00e6der jeg, og han klapper mig p\u00e5 hovedet med den h\u00e5nd, der ikke holder om rattet.<\/p>\n\n\n\n Her st\u00e5r vi mens vort forhold stadigv\u00e6k er varmt og inderligt<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e6ste \u00e5r udkommer h\u00f8jst sandsynligt bogen Pigen i det r\u00f8de Hus. Her et kapitel fra den tidlige barndom. Min bedste ven hed Jens. Vi forlovede os, da vi var seks \u00e5r. Men det holdt ikke. Her kan man l\u00e6se lidt … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/jens-og-marianne-741x1024.png\"){kind=spacer}
<\/figure>\n\n\n\n