![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/20220401_122446-850x1024.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDEN UMULIGE BOG<\/h1>\n\n\n\n
Engang for mange \u00e5r siden l\u00e6ste jeg et sted, at selvbiografien er den eneste bog, som alle kan skrive. For de b\u00e6rer den i sig, og den skal blot ikl\u00e6des ord. Og allerede, mens jeg l\u00e6ste det, vidste jeg, at det ikke var sandt. Og jeg t\u00e6nkte, at for mig var det den eneste bog, som jeg aldrig ville kunne skrive.<\/p>\n\n\n\n
En biografi skal v\u00e6re sand. Og det indeb\u00e6rer, at det, som Per Olov Enquist kalder \u201dsmertepunkterne,\u201d ikke kan udelades. Jeg blev som purung udsat for et overgreb, som jeg aldrig fortalte nogen om, og som jeg brugte hele mit ungdomsliv og en stor del af mit voksne liv p\u00e5 at fortr\u00e6nge, og som det ogs\u00e5 lykkedes mig at udradere s\u00e5 effektivt af bevidstheden, at jeg n\u00e6sten kunne glemme det. Ja, i lange perioder troede jeg, at s\u00e5ret var l\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n
Det var sj\u00e6ldent, men det skete, at det sprang op. S\u00e5 bl\u00f8dte det en tid, og jeg isolerede mig. Jeg fik en psykiater, som gav mig den medicin, som d\u00e6mpede angsten og gjorde hverdagen mulig. Jeg fortalte hende om overgrebet. Det slog hun hen, som om det var uden betydning. M\u00e5ske havde hun ret, t\u00e6nkte jeg med tvivlen hakkende i baghovedet. \u201dDet er jo s\u00e5 l\u00e6nge siden,\u201d sagde hun, \u201dog nu skal du ikke t\u00e6nke mere p\u00e5 det. Glem fortiden! T\u00e6nk p\u00e5 fremtiden!\u201d Og jeg tror, at hun fortalte mig, at jeg havde en endogen depression, og at det hang sammen med overgangsalderen og med det faktum, at b\u00f8rnene var blevet teenagere og at de flyttede hjemmefra.<\/p>\n\n\n\n
Min yngste var fire \u00e5r, og han flyttede ingen steder, men hans mor havde sv\u00e6rt ved at l\u00e6se h\u00f8jt for ham om Mummitroldenes bev\u00e6gede liv uden at komme til at gr\u00e6de, og da vi en dag var i biografen og for se en Disney film, m\u00e5tte hun forlade salen, fordi hun ikke kunne t\u00e5le at se Bambis far blive skudt.<\/p>\n\n\n\n
Men det skete sj\u00e6ldent, at jeg kom derud. Og jeg er i bund og grund en livsglad natur. Og robust ligesom min far.<\/p>\n\n\n\n
Da alle b\u00f8rnene var store nok, den yngste allerede teenager, vovede jeg springet ud p\u00e5 de 70000 favne vand. Jeg opsagde min faste stilling som gymnasielektor for at realisere en gammel dr\u00f8m. At skrive b\u00f8ger. Fra nu af ville jeg bruge min tid p\u00e5 at l\u00e6se den bedste litteratur i verden og at skrive de bedste b\u00f8ger, jeg kunne med de evner, jeg havde. Og de f\u00f8lgende \u00e5r blev produktive. Jeg fik skrevet alle de b\u00f8ger, der l\u00e5 og ventede p\u00e5 at komme til verden og at komme ud i den.<\/p>\n\n\n\n
I de senere \u00e5r er det j\u00e6vnligt sket, at mine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn og mine venner har spurgt mig, om jeg dog ikke skulle skrive mine erindringer. \u201dEr det ikke p\u00e5 tide, at du skriver om dig selv?\u201d Og s\u00e5 har jeg altid svaret, som sandt er, at jeg allerede har skrevet om mig selv. \u201dL\u00e6s mine b\u00f8ger!\u201d siger jeg. \u201dJohan, det er mig, Lucie, det er mig, Kingo, det er mig osv. \u201d<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 var der jo den blokering. Det, som jeg aldrig havde kunnet tale om, kunne jeg naturligvis heller ikke skrive om. Det er en erfaring, jeg tror, at jeg deler med andre forfattere, der har v\u00e6ret udsat for lignende overgreb i opv\u00e6ksten. Nogle af dem overvinder s\u00e5 alligevel blokeringen og form\u00e5r at s\u00e6tte ord p\u00e5 det onde, der skete, og ofte lykkes det over al forventning.<\/p>\n\n\n\n
Jeg n\u00e6vner her blot nogle eksempler: \u201dDet bliver sagt,\u201d (Christian Ditlev Jensen), \u201dDem der ikke tier\u201d(Peter \u00d8vig Knudsen), \u201dZornig, vrede er mit mellemnavn\u201d ( Lisbeth Zornig), \u201dHvis du er bange s\u00e5 ryk t\u00e6ttere p\u00e5\u201d (Liv Helm), \u201dVild\u201d ( Kristina Stoltz).<\/p>\n\n\n\n
For et par \u00e5r siden skete der to ting, som gjorde, at jeg kunne n\u00e6rme mig den fortr\u00e6ngte del af min fortid, at der blev \u00e5bnet en spr\u00e6kke. <\/p>\n\n\n\n
For det f\u00f8rste l\u00e6ste jeg Karin Micha\u00eblis\u2019 lange selvbiografiske roman: \u201dTr\u00e6et p\u00e5 godt og ondt\u201d \u2013 og her gik det op for mig, at hun jo havde gjort det, som jeg ikke havde kunnet: hun havde skrevet om overgrebet, men samtidig skabt en n\u00f8dvendig distance til det ved at ikl\u00e6de det fiktionens dragt.<\/p>\n\n\n\n
Karin Micha\u00eblis kalder sit alter ego Gunhild, og i pigens m\u00e5de at bearbejde ugerningen p\u00e5 genkendte jeg mine egne reaktioner. Jamen, det var jo pr\u00e6cis s\u00e5dan, det var.<\/p>\n\n\n\n
Herunder et par citater fra bind 3 \u201dHemmeligheden.\u201d ( E. Jespersens Forlag):<\/p>\n\n\n\n
\u201dOg Gunhild vidste igen, at om de kneb hende med gloende T\u00e6nger, og om de vred hendes Indvolde ud, og om de korsf\u00e6stede hende med Hovedet nedad, og om de sl\u00e6bte Br\u00e6ndsel sammen til Baalet og br\u00e6ndte hende levende, ingen, ingen i Verden, ingen, ingen i Verden, skulde nogensinde faa hendes Hemmelighed pint eller lokket eller truet ud af hende. Ingen. INGEN.<\/p>\n\n\n\n
Men hvergang en Storm gik over Landet. Hvergang Blade faldt til Jorden. Hvergang hun saa en lang n\u00f8gen Landevej, hvor det gungrede hult, naar man lagde sig paa Kn\u00e6 og lyttede efter en Vogn \u2026 d e n Vogn \u2026 saa maatte hun t\u00e6nke derpaa. Hun \u2026 Men ogsaa kun hun.\u201d( Citat fra side 19)<\/p>\n\n\n\n
\u201d—- Hun rejste jo bort fra DET \u2026 det, som \u2026 Stille, stille \u2026 ikke t\u00e6nke p\u00e5 det \u2026 ikke t\u00e6nke p\u00e5 det \u2026\u201d ( Citat fra side 25)<\/p>\n\n\n\n
Det andet, der skete samme \u00e5r, var m\u00f8det med en journalist fra Kristelig Dagblad, Malene Fenger-M\u00f8ller. Hun havde skrevet til mig og spurgt, om hun m\u00e5tte lave et interview med mig til en artikelserie om Troens \u00d8jeblik. Om jeg kunne fort\u00e6lle om et \u00f8jeblik, hvor jeg havde f\u00f8lt Guds n\u00e6rhed.<\/p>\n\n\n\n
Mailen har jeg ikke gemt og heller ikke mit svar, men der m\u00e5 have st\u00e5et noget om, at jeg bedst huskede det \u00f8jeblik, hvor jeg havde f\u00f8lt Guds frav\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig var det, som om muren slog revner, og det m\u00f8rke, der havde gemt sig bag den, sivede ud, og jeg fors\u00f8gte for en gangs skyld at v\u00e6re i det. Og v\u00e6re der uden skam. Skammen var det v\u00e6rste, for den var s\u00e5 fastgroet.<\/p>\n\n\n\n
I sin bog \u201dDe fortabte s\u00f8nner\u201d skriver Andreas Gylling \u00c6ble\u00f8 om skammen over skammen: \u201dsk\u00e6bnen har lagt et lag ovenp\u00e5 den velkendte, ja, efterh\u00e5nden lidt trivielle skam \u2026 skam i stereo, simpelthen.\u201d( Citat s. )<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Et lille ord til Kjeld eller Keld fra \u00c5lum, som jeg har hygget mig med en tid. Du bliver n\u00f8dt til at slumre s\u00f8dt en tid, for jeg l\u00e6gger dig til hvile nu. Ja, ja, bare rolig, du genopst\u00e5r, om … L\u00e6s resten