MENS DET SKER<\/p>\n\n\n\n
Men der sker ikke s\u00e5 meget. Og der sker s\u00e5 meget. Paradoksernes holdeplads, det er lige her. Kom selv og se!<\/p>\n\n\n\n
Hverdagen ligner hverdagen. Vi st\u00e5r op \u2013 g\u00f8r morgentoilette \u2013 spiser morgenmad: tykm\u00e6lk med m\u00fcsli, rugbr\u00f8d med ost og en kop kaffe \u2013 l\u00f8ser 1 eller 2 krydsogtv\u00e6rspgaver \u2013 l\u00e6ser h\u00f8jt fra en bog, mens vi hver drikker \u00bd liter v\u00e6ske \u2013 snakker lidt om det l\u00e6ste \u2013 henter dagens Kristelig Dagblad \u2013 l\u00e6ser den og l\u00e6ser Amtsavisen, som vi har hentet hos naboen \u2013 hvis vejret er godt, s\u00e6tter vi os ud i solen og deler en \u00f8l og hilser p\u00e5 forbipasserende – s\u00e5 g\u00e5r vi i gang med at stille frokost an \u2013 vi hj\u00e6lper hinanden \u2013 vi spiser maden, der altid er sild, tun, tomater, agurker, \u00e6g og lidt rester fra g\u00e5rsdagens middag, vi drikker juice, m\u00e6lk eller vand \u2013 Ole g\u00e5r til middagss\u00f8vn \u2013 jeg skriver\/l\u00e6ser\/cykler\/rydder op imens \u2013 s\u00e5 drikker vi lidt kaffe (en kop).<\/p>\n\n\n\n
Efter middagss\u00f8vn o. a. kaffe og kn\u00e6kbr\u00f8d og senere \u00bd liter v\u00e6ske til en hel krydsogtv\u00e6rs \u2013 s\u00e5 hvis det lykkes at overtale Ole en g\u00e5tur til \u00e5en ( sj\u00e6ldnere og sj\u00e6ldnere) \u2013 derefter opl\u00e6sning \u2013 mens Ole ser lidt fjernsyn cykler jeg en times tid \u2013 s\u00e5 er der tid til at forberede aftensmad \u2013 mens jeg fabrikerer en ret h\u00f8rer jeg en podcast eller en bog \u2013 vi spiser \u2013 ser TV avis \u2013 ser en film. Ole g\u00e5r i seng \u2013 jeg skriver eller l\u00e6ser og g\u00e5r i seng.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan skal skemaet helst se ud. For det giver stor tryghed for en dement at v\u00e6re i et m\u00f8nster, der er genkendeligt.<\/p>\n\n\n\n
M\u00f8nsteret brydes jo ind i mellem: nogen kommer uventet p\u00e5 bes\u00f8g (sj\u00e6ldent) nogen kommer p\u00e5 ventet bes\u00f8g (tiere) b\u00f8rnene kommer tit. Vi bliver budt i byen (sj\u00e6ldent)<\/p>\n\n\n\n
Set p\u00e5 tryk ligner det en trummerum og ingenting. Og det er jo sandt nok, at det er gentagelse p\u00e5 gentagelse, men for en dement giver det mening og stor tryghed, og selv finder jeg det OK at v\u00e6re i. Der er en ro, som jeg urolige mennesker altid har dr\u00f8mt om. Men aldrig kunnet finde.<\/p>\n\n\n\n
Sommetider kan jeg gribe mig selv i at undres over, at jeg ikke l\u00e6nges mod rejser og andre \u201doplevelser.\u201d<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske er jeg bare inderst inde s\u00e5 hamrende kedelig, at et inaktivt og stillest\u00e5ende liv lige er noget for mig? Den tanke kan jeg faktisk godt lide at h\u00e6nge lidt fast i: at jeg er kedelig. Det er OK at v\u00e6re det.<\/p>\n\n\n\n
Men paradokset? Hvor er det? M\u00e5ske i, at jeg kan gribe mig selv i at glemme, at Ole er dement, og at jeg behandler ham pr\u00e6cis, som om han ikke var, og at han s\u00e5 reagerer fuldst\u00e6ndig, som om han i virkeligheden er rask. Vi f\u00f8rer ikke lange samtaler, men vi l\u00f8ser opgaver sammen \u2013 vanskelige opgaver = Danmarks sv\u00e6reste krydsogtv\u00e6rs klarer vi en gang om ugen, og jeg kunne ikke l\u00f8se den uden ham \u2013 han finder ord, de rigtige ord hver gang. Og s\u00e5 sm\u00e5snakker vi hyggeligt hele tiden: om vejret, om b\u00f8rnene, om haven og omgivelserne og om, hvor taknemmelige vi er for, at vi kan v\u00e6re sammen. Der er nok at snakke om.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 pludselig st\u00e5r sygdommen alligevel og vibrerer mellem os p\u00e5 en m\u00e5de, som skr\u00e6mmer.<\/p>\n\n\n\n
En episode: jeg var et kort \u00f8jeblik v\u00e6k fra huset forleden, fordi jeg skulle hente Amtsavisen hos naboen. Han er 97 \u00e5r og bor alene, og vi plejer at snakke en \u00bd times tid, inden jeg forlader ham, og det gjorde vi ogs\u00e5 nu, og jeg har altid min mobil med, s\u00e5 Ole kan ringe, men nu havde jeg glemt den. Og da jeg kom hjem var Ole helt forstyrret.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er der galt? Er der sket noget?<\/p>\n\n\n\n
Hvor var du?<\/p>\n\n\n\n
Det ved du da, hos Knud.<\/p>\n\n\n\n
Det vidste jeg ikke, og jeg kunne ikke ringe dig op.<\/p>\n\n\n\n
Men min telefon ligger jo der, og jeg pegede p\u00e5 mobilen, som l\u00e5 ved siden af Oles mobil.<\/p>\n\n\n\n
Jeg f\u00f8ler mig s\u00e5 dum, sagde han.<\/p>\n\n\n\n
Det er du ikke, sagde jeg.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 gik jeg ud i k\u00f8kkenet og s\u00e5, at der var stillet et par sk\u00e5le midt p\u00e5 bordet. Min veninde er syg, og jeg havde bragt hende et par \u00e6blekager i ugens l\u00f8b, og nu havde hendes mand eller datter \u00e5benbart v\u00e6ret hos os med de tomme sk\u00e5le.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gik ind til Ole.<\/p>\n\n\n\n
Du har haft bes\u00f8g?<\/p>\n\n\n\n
Nej. Men hvor var du?<\/p>\n\n\n\n
Hos Knud?<\/p>\n\n\n\n
Jeg ringede til dig.<\/p>\n\n\n\n
Men hvem var her imens?<\/p>\n\n\n\n
Ingen.<\/p>\n\n\n\n
Jamen sk\u00e5lene?<\/p>\n\n\n\n
Jeg er s\u00e5 dum!<\/p>\n\n\n\n
Nej.<\/p>\n\n\n\n
Jo, jeg forst\u00e5r ingenting.<\/p>\n\n\n\n
Men hvem var her?<\/p>\n\n\n\n
Ingen. Men du var v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Men \u2026 \u00a0 <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 gav jeg op. Det nyttede jo ingenting. Han er jo syg. Og vores gode venindes datter havde helt tydeligt skr\u00e6mt ham ved at dukke op. Hvem var hun? Hvad ville hun? Hvorfor gik hun ind? Han m\u00e5 have lukket hende ind – Jeg l\u00e5ste d\u00f8ren, da jeg gik – men han genkendte hende ikke og var frygtelig bange og usikker p\u00e5, hvad der dog skete. S\u00e5dan m\u00e5 det have v\u00e6ret, men da jeg kom lidt senere, var der bare en t\u00e5get forestilling tilbage. En forestilling om noget h\u00f8jst ubehageligt, som var sket, mens jeg var v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00e5 huske min telefon. Altid. Han kan bruge sin telefon. Endnu.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
MENS DET SKER Men der sker ikke s\u00e5 meget. Og der sker s\u00e5 meget. Paradoksernes holdeplads, det er lige her. Kom selv og se! Hverdagen ligner hverdagen. Vi st\u00e5r op \u2013 g\u00f8r morgentoilette \u2013 spiser morgenmad: tykm\u00e6lk med m\u00fcsli, rugbr\u00f8d … L\u00e6s resten