DENGANG I 60\u2019ERNE OG NU<\/p>\n\n\n\n
Der skete s\u00e5 meget p\u00e5 s\u00e5 kort tid. For mig. Studentereksamen \u2013 venskaber \u2013 svigt \u2013 ophold i Frankrig \u2013 nye venskaber \u2013 nye svigt \u2013 og til sidst et \u00e6gte \u2013 skab \u2013 et \u00e6gteskab \u2013 \u00e6gte? Men et skab i al fald \u2013 at forsvinde ind i \u2013 at blive til i \u2013 tryghed \u2013 tro \u2013 tvivl \u2026<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 var der litteraturen. Ogs\u00e5 dengang sugede jeg til mig og fandt friheden der. \u00c5ndede gennem andres ord. Som blev mine p\u00e5 en m\u00e5de. Ogs\u00e5 selv om litteraturen i de \u00e5r var f\u00e6ngslende i alle ordets betydninger. Tag f.eks. en af tidens st\u00f8rste forfattere, Samuel Beckett, der chokerede med sin fremstilling af den absurde verden, vi levede i. I skrivende stund mindes jeg Bodil Udsen i rollen som Winnie i \u201dGlade Dage\u201d \u2013 som jeg husker det, sidder hun dagen lang fanget i mudder eller er det st\u00f8vbunker, men i al fald fanget, og der sidder hun s\u00e5, og mens det sander til omkring hende, gl\u00e6der hun sig h\u00f8jlydt over, at livet er s\u00e5 sk\u00f8nt. At dagene er s\u00e5 glade. At hun selv er s\u00e5 glad. Det er virkelig absurd teater, og det ramte en lige i hjertet. Men budskabet er jo, at man skal rette ryggen og huske sig selv p\u00e5, at det trods alt er v\u00e6rd at leve. At livet er livet v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n
For der er gl\u00e6den.<\/p>\n\n\n\n
Og nu. Det er 50 \u2013 60 \u00e5r siden, og meget er forandret. Jeg er blevet gammel, og verden, tja, jeg har lidt sv\u00e6rt ved at sige med Nordahl Grieg, at \u201dung om verden endnu v\u00e6re\u201d \u2013 den forekommer mig at v\u00e6re \u00e6ldet og nedslidt.<\/p>\n\n\n\n
Litteraturen har ikke mistet sin tiltr\u00e6kningskraft for mig \u2013 sulten efter ord er ikke blevet mindre \u2013 og der er nok at slubre i sig. Nu som dengang. Det vrimler med talent, synes jeg, og vist er der h\u00e5b i det. Kunsten kan ikke kues af verdens uforstand \u2013 den lever sit eget selvst\u00e6ndige og st\u00e6rke liv. Nu er det ikke som i 60\u2019erne livet som absurd vilk\u00e5r, der skrives om, men det enkelte individs komplicerede relationer til \u201dde andre\u201d \u2013 familien som regel \u2013 traumer, der forf\u00f8lger personerne og som ikke synes at v\u00e6re et livsvilk\u00e5r, der deles med alle, men den enkeltes uheldige lod i livet og ensomme kamp mod det, der har ramt det og spundet det ind i et net af ufrihed.<\/p>\n\n\n\n
Ja, men der er s\u00e5 meget andet i litteraturen end lige det, der er tidens trend. Heldigvis. Ogs\u00e5 samfundskritiske holdninger udspiller sig \u2013 en ny klassebevidsthed har vist sig. Og s\u00e5 videre … \u2026<\/p>\n\n\n\n
Men her st\u00e5r jeg. Og jeg t\u00e6nker med taknemmelighed p\u00e5 litteraturen, som kan plante mening i en meningsl\u00f8s verden ( nej, der tog jeg munden for fuld \u2013 tror jo, at der er en (mange) mening(er) med det, der sker.)<\/p>\n\n\n\n
Men uden kunsten var livet nu alligevel fladt og kedeligt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 tak til alle jer, der skaber nye verdner. <\/p>\n\n\n\n
Vi soler os i jeres lys.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
DENGANG I 60\u2019ERNE OG NU Der skete s\u00e5 meget p\u00e5 s\u00e5 kort tid. For mig. Studentereksamen \u2013 venskaber \u2013 svigt \u2013 ophold i Frankrig \u2013 nye venskaber \u2013 nye svigt \u2013 og til sidst et \u00e6gte \u2013 skab \u2013 et … L\u00e6s resten