I bondestenalderen praktiserede man skovlandbrug.<\/p>\n\n\n\n
Skoven den mest stabile foderkilde 1) gr\u00e6s 2) ikke t\u00f8rkef\u00f8lsom 3) ingen arbejdskraft n\u00f8dvendig. Dyrene passede sig selv og fandt selv foder.<\/p>\n\n\n\n
Slutresultatet af denne langvarige brug ( overforbrug) af skovene skabte overdrevet \u2013 kreaturernes nedbidning skabte udt\u00f8rring \u2013 lyngheden opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Yngre Jernalder:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Langhuse op til 30 \u2013 48 \u2013 gavle i \u00f8st og vest \u2013 forsiden mod syd. Den bedste lys og vindbeskyttelse. Op til 30 \u2013 48 meter lange \u2013 beboelse i vestenden \u2013 dyrene i \u00f8stenden – ikke mere kun opdeling i to rum \u2013 ofte tre rum.<\/p>\n\n\n\n Grubehuse: sm\u00e5 nedgravede hytter = arbejds – og h\u00e5ndv\u00e6rkerhytter.<\/p>\n\n\n\n Middelalderens bondesamfund:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Flere slags b\u00f8nder:<\/p>\n\n\n\n 1) odelbonde<\/strong> ( ejendomsbonde )<\/p>\n\n\n\n 2) adelbonde<\/strong> (hovedbonde)<\/p>\n\n\n\n 3) landboer<\/strong> (f\u00e6ster)<\/p>\n\n\n\n De fleste var selvejere<\/p>\n\n\n\n Jord = magt og \u00e6re<\/p>\n\n\n\n Tr\u00e6lle<\/strong>: at regne som husdyr \u2013 slavejagt var en integreret del af vikingetogterne og fortsatte i vendertogterne i 1100tallet \u2013 udgjorde en k\u00e6rkommen tilgang af arbejdskraft. 3 tr\u00e6lle p\u00e5 en middelg\u00e5rd. Landbruget ekspanderer i l\u00f8bet af 1100tallet, og der er brug for folk. Egnede tr\u00e6lle kunne sendes i leding i stedet for husbond \u2013 tr\u00e6lle kunne avancere og blive frie.<\/p>\n\n\n\n Fledf\u00f8ringer<\/strong>: ( aft\u00e6gtsfolk) var ufri ligesom tyende. \u00c5rsag: N\u00f8d \u2013 \u00e6lde \u2013 sygdom \u2013 de blev regnet som b\u00f8rn = unyttige.<\/p>\n\n\n\n Ejendomsforholdene er ret komplicerede i middelalderen. Landboen er sin egn herre p\u00e5 den m\u00e5de, at g\u00e5rden er hans, men jorden f\u00e6ster han. Da han ikke ejer jorden, har han ikke magt til at besidde tillidsposter – det tilkommer kun adelbonden<\/p>\n\n\n\n Krigerbonden var samfundets krumtap. Han var bev\u00e6bnet: sv\u00e6rd, kedelhat, spyd og skjold.<\/p>\n\n\n\n Jeg vil n\u00f8jes med disse ganske f\u00e5 notater for nu. Det er selvf\u00f8lgelig vigtigt at kende ikke blot bondens men ogs\u00e5 gejstlighedens rolle ( kirken) og kongens ikke mindst, men jeg vil ikke besv\u00e6re bloggen med flere notater. <\/p>\n\n\n\n Herover en kedelhat – navnet Ketil = Keld betyder kedelhat. Vores helt kommer til verden p\u00e5 en stor g\u00e5rd. Han er ret sikkert bestemt til en krigerisk l\u00f8bebane – til at blive krigerbonde. Men han bryder m\u00f8nsteret og g\u00e5r i (den modsatte?) retning og bliver en kirkens og ikke en kongens mand.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" L\u00e6ser p.t. \u201dDet danske landbrugs historie\u201d ( Landbohistorisk Selskab 1988) \u2013 redigeret af Claus Bj\u00f8rn. F\u00f8rste bind har gode kapitler om jernalder\/vikingetid og middelalder. Lotte Hedeager og Christian Christiansen st\u00e5r for oldtidsdelen, som g\u00e5r til \u00e5r 1000 e. kr. Erland … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/image.png\")
<\/figure>\n\n\n\n