Jeg har skrevet et par kapitler af “Kjeld fra \u00c5lum,” men de er desv\u00e6rre langt under den standard, jeg har t\u00e6nkt mig at s\u00e6tte for bogens kvalitet: min Kjeld er for intetsigende. Der er for mange clicheer.<\/p>\n\n\n\n
Kjeld har problemer. Javist. Og hans mistrives. Javist.<\/p>\n\n\n\n
Men helt \u00e6rligt: det er p\u00e5 et alt for spinkelt grundlag, han “kokser” ud. Og nu siger vores kloge pr\u00e6st, som ogs\u00e5 spiller med i fort\u00e6llingen om Kjeld, at en moderne dreng p\u00e5 17 \u00e5r aldrig ville bruge ordet “kokser”.<\/p>\n\n\n\n
Og deri ligger m\u00e5ske kimen til hele miseren: Jeg har lagt fort\u00e6llerstemmen fast hos Kjeld. Det er hans ord, vi h\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
Derfor har jeg t\u00e6nkt at \u00e6ndre fort\u00e6llestil. Jeg st\u00e5r ved min figur, selvf\u00f8lgelig g\u00f8r jeg det, men jeg vil skildre ham med mine egne ord. Synsvinklen l\u00e6gges kort sagt over p\u00e5 den alvidende forfatter. Der ligger den bedst.<\/p>\n\n\n\n
Og det er s\u00e5 der, vi er lige nu, min ven. Nu overtager jeg – uden at slette dig, bare rolig. Du f\u00e5r blot ikke mere stemme-ret.<\/p>\n\n\n\n
Det vil du selvf\u00f8lgelig brokke dig over, s\u00e5 meget kender jeg dig, og jeg synes allerede, at jeg kan h\u00f8re dig harke som en gammel mand ved tanken om, at en gammel kone skal skildre dig, en lys – og nulevende dreng p\u00e5 17 \u00e5r, som st\u00e5r over for livet med et usikkert bankende hjerte.<\/p>\n\n\n\n
Men du m\u00e5 forst\u00e5: Det er et n\u00f8dvendigt overtag ogs\u00e5 selv om du betragter det som et overgreb.<\/p>\n\n\n\n
Det m\u00e5 vi have en snak om. Og nu er ordet frit. Jeg skal ikke l\u00e6gge dig s\u00e5 meget som en eneste konsonant i munden.<\/p>\n\n\n\n
VORES ALVORLIGE og helt n\u00f8dvendige SNAK<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Er der overhovedet noget at snakke om?”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Hvad mener du?”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Det er jo alligevel dig, der bestemmer.”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Men nu sp\u00f8rger jeg dig, ikke?”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Du har lige taget stemmen fra mig.”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Men s\u00e5 tag den dog tilbage, dreng!”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Okay! Jeg tager dig p\u00e5 ordet. Og tak!”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Det er mig, der siger tak.”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “For det f\u00f8rste: Der er s\u00e5 meget, du har f\u00e5et galt i halsen i dit f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 at fange mig. Jeg er slet ikke den, du tror.”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Det lyder interessant. Og lidt skr\u00e6mmende.”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Livet er skr\u00e6mmende.”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Det ved jeg.”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Det skulle man ikke tro.”<\/p>\n\n\n\n Mig: N\u00e5 … ?<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “For det f\u00f8rste har du givet et indtryk af, at jeg er en overfladisk dreng, der g\u00e5r rundt og murrer, blot fordi han m\u00e5 flytte fra byen til landet og dermed mister alle sine venner. Men for det f\u00f8rste mistede han jo ikke sine venner, bare fordi han flyttede, vel? Han havde dem med sig. Gik med dem i lommen p\u00e5 en m\u00e5de. Ja, du griner, men s\u00e5dan kan man godt sige det. Og de kunne n\u00e5s p\u00e5 et \u00f8jeblik. P\u00e5 sk\u00e6rmen. De, eller rettere vi, blev ved med at ses. Tit gik jeg ture med en af mine kammerater i Glostrup, ogs\u00e5 selv om han vadede rundt p\u00e5 stranden i Ish\u00f8y og jeg i skoven i Fussing\u00f8. Vi snakkede sammen. Vi gik sammen. Vi var i den samme verden. Men det forst\u00e5r du vel ikke. M\u00e5ske har du slet ikke opdaget internettet? Du har m\u00e5ske ikke engang en iPhone?” <\/p>\n\n\n\n Mig: “Jo … det har jeg da. Tror jeg nok. Hedder den s\u00e5dan?”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Tag med til nutiden!”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Jo … men hvad … hvad snakkede I s\u00e5 om?”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Hvad snakker du med dine venner om?”<\/p>\n\n\n\n Mig: “L\u00f8st og fast … og s\u00e5dan.”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “N\u00e5 s\u00e5dan. Sidst jeg snakkede med min bedste ven, var det krigen i Gaza, der var emnet.”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Uha! Den slags emner g\u00e5r vi uden om. Magtesl\u00f8se som vi er.”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “I lukker jer for verden. For sandheden.”<\/p>\n\n\n\n Mig: “Kan du ikke pr\u00e6cisere det?”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Jo, jeg kom lige i tanke om et digt.”<\/p>\n\n\n\n Mig: “N\u00e5 ja, det er sandt, du skriver jo digte.”<\/p>\n\n\n\n Kjeld: “Ja, det g\u00f8r jeg. Og jeg ville \u00f8nske, at jeg havde skrevet det her. Min ven Hassan l\u00e6ste det h\u00f8jt for mig forleden, og nu skal du h\u00f8re det. <\/p>\n\n\n\n Jeg lappede mit sind for lyshuller \/ i Gazastriben bader \/ b\u00f8rnene for foden af \/ krigsskibet \/ granaterne rammer dem \/ og b\u00f8lgerne tager dem \/ flygtninge drives som \/ kv\u00e6g \/ og transporteres som \/ slagtesvin \/ jordsk\u00e6lv og \/ himmelsk\u00e6lv \/ fosforregn og palmer i \/ napalmbrand \/ m\u00e5 guden og fanden\/ forbyde det i enighed<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har skrevet et par kapitler af “Kjeld fra \u00c5lum,” men de er desv\u00e6rre langt under den standard, jeg har t\u00e6nkt mig at s\u00e6tte for bogens kvalitet: min Kjeld er for intetsigende. Der er for mange clicheer. Kjeld har problemer. … L\u00e6s resten