Mens det sker<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror, jeg skulle have den her dr\u00f8m, fordi jeg skulle opleve, hvordan Ole har det hver dag og hele tiden, og n\u00e5digt fik jeg lov til kun at blive h\u00e6ngende i dr\u00f8mmens fortvivlende univers en time. Ikke at det f\u00f8ltes som en time, mareridtet syntes at str\u00e6kke sig over en uendelig lang tid, mens dr\u00f8mmen bare k\u00f8rte og k\u00f8rte, og jeg ikke kunne slippe fri. Men jeg sov kun en time, det ved jeg helt sikkert, for klokken var 7 (morgen), da jeg faldt jeg i s\u00f8vn, og den var 8, da jeg v\u00e5gnede.<\/p>\n\n\n\n
I dr\u00f8mmen havde jeg glemt de simpleste ting, og jeg k\u00e6mpede med n\u00e6b og kl\u00f8r for at bevare min s\u00f8lle v\u00e6rdighed. Alt stod p\u00e5 spil, og jeg var i frit fald \u2013 var ved at tabe alt. Fysisk befandt jeg mig i sommerhuset i Tranestederne. Ikke alene og ikke kun med familien, venner og bekendte blev ved med at dukke op, de kom i flokke, og jeg forstod jo, at jeg havde inviteret dem. Jeg anede ikke mine levende r\u00e5d, for jeg havde ingenting at servere for dem, og den smule, der var i huset (lidt m\u00e6lk, lidt sm\u00f8r og lidt mel) vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle anvende. Jeg havde glemt, hvordan man laver mad. \u00a0<\/p>\n\n\n\n
Det var jo et mareridt, men jeg tror, at det var n\u00f8dvendigt at have den dr\u00f8m. Det er s\u00e5dan med dr\u00f8mme, at de siger noget til en, som er vigtigt, og somme tider er det let at forst\u00e5 budskabet. Her l\u00f8d det: S\u00e5dan har han det hver dag. Husk det! V\u00e6r venlig!<\/p>\n\n\n\n
Han b\u00e6rer sin kranke sk\u00e6bne med s\u00e5 stor t\u00e5lmodighed og med en indre ro, som jeg slet ikke fatter. Hvordan kan han? Jeg ville ikke kunne. Demenssygeplejersken sagde engang til mig, at det var, fordi han ikke havde nogen sygdomserkendelse og derfor slet ikke f\u00f8lte sig ramt. Men det er ikke rigtigt. Han er meget bevidst om sin sygdom, selv nu, hvor den er s\u00e5 fremskreden. Og han er fortvivlet over den, det ved jeg, for det har han sagt mig mere end en gang. Men han VIL ikke lade sygdommen overtage livet.<\/p>\n\n\n\n
Alt det her har jeg vist skrevet f\u00f8r, men det kan ikke siges for tit.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mens det sker Jeg tror, jeg skulle have den her dr\u00f8m, fordi jeg skulle opleve, hvordan Ole har det hver dag og hele tiden, og n\u00e5digt fik jeg lov til kun at blive h\u00e6ngende i dr\u00f8mmens fortvivlende univers en time. … L\u00e6s resten