Lidt spredt snak om min l\u00e6sning. <\/p>\n\n\n\n
I de seneste par \u00e5r, har jeg ikke l\u00e6st sammenh\u00e6ngende, ikke hele forfatterskaber, ikke specielle epoker, ikke visse temaer, ikke bestemte genrer, men tv\u00e6rtimod har jeg kastet mig over litteraturen og slugt den i spredt forvirring og i lige linje. L\u00e6st derudaf. Truffet mine valg intuitivt, og som regel har jeg valgt rigtigt forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg har v\u00e6ret gl\u00e6deligt underholdt n\u00e6sten hver gang og undertiden endog behageligt overrasket.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kaster et blik p\u00e5 min liste af l\u00e5nte biblioteksb\u00f8ger fra det seneste halve \u00e5r og ser jo straks, hvor spraglede tr\u00e5dene er. Ikke antydning af nogen r\u00f8d tr\u00e5d, og faktisk synes jeg, det er forfriskende p\u00e5 den m\u00e5de. Noget i retning af at variere kosten og p\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5 flere vitaminer til hjernen end en mere ensidig l\u00e6sning ville kunne befordre.<\/p>\n\n\n\n
En overgang lovede jeg mig selv, at jeg ville “s\u00e6tte mig ind” den nyeste litteratur, men fors\u00e6ttet varede ikke ret l\u00e6nge, for der skrives alt for meget nyt for det f\u00f8rste, og for det andet er der alt for meget andet, der pirrer mine l\u00e6segener, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 m\u00e5 tilgodese “de gamle” eller “det gamle” – Jeg kaster igen et blik p\u00e5 de seneste l\u00e5n og ser jo, at jeg har bev\u00e6get mig over de unge til de lidt \u00e6ldre, og nu skriver jeg nogle af dem op her: fra de moderne som Eduard Louis og Ocean Vuong og Glen Bech og Morten Pape og Stine Askov og Anna Juul og Stine Pilgaard … og til de lidt \u00e6ldre som Rachel Cusk og Geir Gulliksen og Anne Lise Marstrand og Niels Frederik Dahl og Margaret Atwood. Jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret en tur omkring Martin A Hansen (L\u00f8gneren) og Dostojevskij (Dobbeltg\u00e6ngeren). Som navnene viser: ingen som helst sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n
Jeg blev gl\u00e6delig overrasket ved l\u00e6sningen af “L\u00f8gneren” og bestemte, at jeg ville gr\u00e6sse lidt i mine reoler og finde noget mere af Martin A. Hansen. Jeg har en r\u00e6kke af hans romaner og noveller og enkelte endda i f\u00f8rste udgaven. Men nu valgte jeg en essaysamling, “Tanker i en Skorsten” (1948) – hvis indhold jeg havde glemt, men titlen er jo herlig, selv om Ole p\u00e5st\u00e5r, at man umuligt kan t\u00e6nke i en skorsten. Vist kan man det. Martin A. Hansen kunne.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6rlig glad blev jeg for det sidste essay: <\/p>\n\n\n\n
Eumeniderne<\/strong> kalder han kapitlet. M\u00f8rkets gudinder.<\/p>\n\n\n\n Her tages vi med p\u00e5 en fin lille rejse i lyrikkens verden i efterkrigstiden.<\/p>\n\n\n\n Han vil tale om de yngste af 40\u00b4digterne, og ikke om dem, der allerede var modne digtere, da krigen br\u00f8d ud som f.eks. Nis Petersen, Paul la Cour, Johannes Wlff, Hulda L\u00fctken, Otto Gelsted, Jens August Schade og Poul S\u00f8rensen.<\/p>\n\n\n\n F\u00e6lles for de yngste, siger han, er at de opfatter, at:<\/p>\n\n\n\n “Verden er faldet, dens Struktur er brudt sammen. <\/em><\/p>\n\n\n\n Og i mods\u00e6tning til de foreg\u00e5ende er der ikke noget:<\/p>\n\n\n\n “ideologisk eller primitivistisk religi\u00f8st Bodemiddel…”<\/em><\/p>\n\n\n\n “Deres Ironi er sk\u00e6rende, og den sk\u00e6rer indad. I deres Lune finder man Glasskaar skjult. De er blege, selv de st\u00e6rkeste af dem, som efter et Blodtab.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er karakteristisk, at verden opfattes som kaotisk, men at dette kaos bliver skildret i en nedarvet fast og ordenspr\u00e6get form: versem\u00e5let t\u00f8jler med sin strenghed det ut\u00f8jlede indhold: skaber struktur i kaos. Thorkild Bj\u00f8rnvig n\u00e6vnes som en mester i kunsten at bruge streng metrisk form uden rim.<\/p>\n\n\n\n Han n\u00e6vner Tove Ditlevsen og Lise S\u00f8rensen som digtere, der kender m\u00f8rket, men forst\u00e5r at t\u00e6nde sindet, s\u00e5 det lyser. <\/p>\n\n\n\n Eks. er dette digt af Lise S\u00f8rensen:<\/p>\n\n\n\n “Jeg tror paa, at intet i Verden er afgjort,\/ at alting fra Starten er skabt til at skabe,\/ at de der tar Ansvaret op bliver st\u00e6rke\/ og ejer det hele – og aldrig kan tabe.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg tror paa de svage som langsomt blir st\u00e6rke\/ fordi de tar Skylden for alle Tings V\u00e6ren\/ og intet forn\u00e6gter og aldrig vil flygte,\/ kun deres er Riget og Magten og \u00c6ren.”<\/em> <\/p>\n\n\n\n Martin A Hansen n\u00e6vner og citerer vers fra en lang r\u00e6kke af digtere, som nu skriver lyrik og har det f\u00e6llestr\u00e6k, at de er p\u00e5 en gang f\u00f8lsomme og st\u00e6rke. De skriver p\u00e5 bevidstheden om det m\u00f8rke, krigen har s\u00e6nket over verden, nogen af dem afskriver troen p\u00e5 en gud, som f.eks. Orla Bundgaard, der skriver:<\/p>\n\n\n\n “<\/em>“Der er ingen Gud for os. \/ Vi dr\u00e6bte ham en Nat i Trods”<\/em><\/p>\n\n\n\n Mange af de digtere, han omtaler, er glemte i dag, men andre er stadig l\u00e6ste, f.eks. Morten Nielsen, der d\u00f8de ung, sk\u00f8nt han skriver:<\/p>\n\n\n\n “Du skal vokse og blomstre og s\u00e6tte dine Fr\u00f8.\/ Du er endnu for ringe til at d\u00f8”<\/em><\/p>\n\n\n\n Han d\u00f8de, men Halfdan Rasmussen levede, og han blev gammel. Som ung i efterkrigstiden skrev han om m\u00f8rket som ingen anden. Martin A. Hansen skriver om ham:<\/p>\n\n\n\n “Digteren stred atter for Livet, greb efter den enkle, livsvarme Virkelighed, for at trodse M\u00f8rket i sig, for ikke at forraade de d\u00f8des levende Haab. I “Korte Skygger” staar denne Kamp, og der er vel ingen danske Digte, hvor Sangen til de d\u00f8de har lydt saa m\u00f8rk og stridig og dog saa forl\u00f8sende som her. <\/em><\/p>\n\n\n\n “Hjertet skal finde fred,\/ banke sin lyse rytme\/ ind bag hver dags fortr\u00e6d,\/ Mennesket skal igen\/ drage sit spyd af livets\/ unge smertende l\u00e6nd”<\/em><\/p>\n\n\n\n Ivan Malinovski og Erik Knudsen er n\u00e6vnt, og her omtales den etos, der pr\u00e6ger dem. De vil engageret k\u00e6mpe for livet – og de har begge et socialt engagement. Her et digt af Knudsen fra samlingen “Til en ukendt Gud”:<\/p>\n\n\n\n “Jeg synger mig ren, jeg taler mig fri,\/ ved at erkende g\u00f8r jeg mig sund.\/ Der er fortr\u00f8stning bag al min tvivl,\/ og der er gl\u00e6de p\u00e5 smertens bund.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Hansen g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at Knudsen i sine digte g\u00f8r op med ideologier:<\/p>\n\n\n\n “Hvem gider kommentere alle disse\/ kvaksalvere,\/ der udsteder recepter,\/ f\u00f8r de har stillet diagnosen -“<\/em><\/p>\n\n\n\n Ole Sarvig finder han m\u00e6rkelig, men talentfuld – “Jeghuset” synes ham g\u00e5defuld – Sarvig form\u00e5r at finde et livsfr\u00f8 i kaos, siger han, og f\u00e5 det til at spire, s\u00e5 det bliver <\/p>\n\n\n\n “en organisk struktur, der g\u00f8r Kaos til Kosmos og Eksistensen meningsfuld.”<\/em> <\/p>\n\n\n\n Han slutter med Ole Wivel, som han senere opretter tidsskriftet Heretika sammen med. Han n\u00e6vner den nye digtsamling “I Fiskens Tegn,” som kom efter en lang pause. Hansen skriver ikke noget om, hvorfor Wivel var tavs i lang tid, men for ikke s\u00e5 mange \u00e5r siden blev det almindeligt kendt og udbasuneret i pressen, at han i sin pure ungdom var medlem af den nazistiske forening “Ringen”. Han var jo ikke den eneste danske digter, der n\u00e6rede en slags beundring for Hitler – og senere fortr\u00f8d – Kaj Munk abonnerede ogs\u00e5 en overgang p\u00e5 noget i den retning. Og Hansen antyder det s\u00e5 alligevel p\u00e5 denne her n\u00e6nsomme m\u00e5de: <\/p>\n\n\n\n “Derefter har Wivel l\u00e6nge v\u00e6ret tavs. Men dybt foruroligende Oplevelser i Bes\u00e6ttelsestiden v\u00e6kkede nye og st\u00f8rre Kr\u00e6fter. Her skete der noget, man til sine Dages Ende er bundet til. Ansvar og Etos drev ham til ny S\u00f8gen, hans Kunst bev\u00e6ges voldsommere, af smertelig Indsigt.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Martin A. Hansen slutter sit essay om den unge lyrik og dens erkendelseskamp med dette digt fra “I Fiskens Tegn”<\/p>\n\n\n\n Vi maa forvandle os -\/ vi maa for\u00f8des i vor form\/ som bladene der hvirvles hen\/ i h\u00f8stens tunge storm.<\/em><\/p>\n\n\n\n Som l\u00f8v af h\u00f8je gamle tr\u00e6er\/ maa vi til jorden ned,\/ forraadne, synke bort som muld\/ med l\u00e6 og frugtbarhed.<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi maa berede os – \/ vi gaar nu vinterfrost imod,\/ og der maa samles forraad\/ af det som gror paa sl\u00e6gtens rod.<\/em><\/p>\n\n\n\n Nu har det hast for den som ved\/ at eng og dyrket jord\/ snart ligger dybt i sne kun r\u00f8rt\/ af lette fuglespor.<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Lidt spredt snak om min l\u00e6sning. I de seneste par \u00e5r, har jeg ikke l\u00e6st sammenh\u00e6ngende, ikke hele forfatterskaber, ikke specielle epoker, ikke visse temaer, ikke bestemte genrer, men tv\u00e6rtimod har jeg kastet mig over litteraturen og slugt den i … L\u00e6s resten