Mens jeg endnu lever, og inden jeg bliver en askepot, vil jeg sige et par ord om \u201dde bedste af alle verdner.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dDen bedste af alle verdner\u201d<\/p>\n\n\n\n
Det er kendt frase. M\u00e5ske bedst kendt fra filosoffen Leibniz\u2019 v\u00e6rk: \u201dEssais de Th\u00e9odic\u00e9e (1710). I romanen “Candide” (1759) ironiserer en anden filosof, nemlig Voltaire, over kollegaens udsagn om, at denne verden skulle v\u00e6re den bedste af alle. Mens Leibniz beviser tesens sandhed i sin afhandling med sine argumenter, s\u00e5 beviser helten Candide dens falskhed med sit liv.<\/p>\n\n\n\n
For mig er det kommet dertil, at jeg om ikke dagligt, s\u00e5 dog stadig oftere tager livet op til revision, for nu at udtrykke det med endnu en frase.<\/p>\n\n\n\n
En cliche ligefrem.<\/p>\n\n\n\n
Kun Brorson kunne sige den slags selvf\u00f8lgeligheder uden mindste anstr\u00f8g af cliche. Et eksempel er f\u00f8rste verselinje i salmen \u201dKom hjerte, tag dit regnebr\u00e6t\u201d<\/p>\n\n\n\n
Et levende menneskehjerte og et d\u00f8d regnebr\u00e6t. Nej, de to f\u00e6nomener kan man ikke sammenstille. Hjerte rimer p\u00e5 smerte, ikke p\u00e5 regnebr\u00e6t. Men det kan Brorson g\u00f8re og dermed skyder han hul p\u00e5 clicheen.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg vil lade Brorson ligge. Eller rettere: jeg vil s\u00e6tte ham ind i den sammenh\u00e6ng, hvor han h\u00f8rer hjemme \u2013 nemlig i selskab med de st\u00f8rste digtere. Dem, der har skabt \u201dde bedste af alle verdner\u201d \u2013 ja, og nu s\u00e6tter jeg frasen i flertal, for der er tale om en uendelig r\u00e6kke af mere eller mindre fuldendte verdner.<\/p>\n\n\n\n
De gode b\u00f8ger. Det er dem, jeg vil give et ord med p\u00e5 vejen.<\/p>\n\n\n\n
Den store litteratur og al den sk\u00f8nhed, den har frembragt og tilf\u00f8rt vort liv og gavmildt har \u00e5benbaret for alle de \u00f8jne, der vil \u00e5bne sig og se det. I mods\u00e6tning til anden kunst skal man l\u00e6se for at f\u00e5 del i gl\u00e6den: Indholdet skal tilegnes ord for ord. Billederne kommer s\u00e5 af sig selv, mens man l\u00e6ser. P\u00e5 den m\u00e5de er litteratur ogs\u00e5 billedkunst, og hvis det er rigtig godt, er det ogs\u00e5 musik. <\/p>\n\n\n\n
Litteraturen er kort sagt den kunstart, der favner alle de andre. <\/p>\n\n\n\n
Jeg har l\u00e6st mit hele liv og skrevet mit halve liv, og i perioder, hvor min verden lignede et skibbrud, s\u00e5 var b\u00f8gerne der, altid ved h\u00e5nden, og i s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter blev kunsten den redningsplanke, jeg kunne gribe efter og som kunne holde mig flydende. <\/p>\n\n\n\n
Ikke at mit liv har v\u00e6ret en farefuld sejlads, tv\u00e6rtimod, jeg har for det meste sejlet i rolige farvande og i stille vejr. Kun nu og da lidt uvejr, og det er sandt, at jeg red stormen af med digte og romaner og andet godt fra det uendelige og uendeligt smukke univers, der findes i fiktionen, n\u00e5r den er bedst. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mens jeg endnu lever, og inden jeg bliver en askepot, vil jeg sige et par ord om \u201dde bedste af alle verdner.\u201d \u201dDen bedste af alle verdner\u201d Det er kendt frase. M\u00e5ske bedst kendt fra filosoffen Leibniz\u2019 v\u00e6rk: \u201dEssais de … L\u00e6s resten