<\/p>\n\n\n\n
Vi elsker vort land, og ved midsommer mest \u2026<\/p>\n\n\n\n
Det synger jeg gerne med p\u00e5, og jeg synger i det hele taget med p\u00e5 det meste, men dybt inde er jeg bange for lige akkurat den f\u00f8lelse: nationalf\u00f8lelsen.<\/p>\n\n\n\n
Der er beg\u00e5et for mange mord i dens k\u00f8lvand, og jeg vil ikke v\u00e6re med i den b\u00f8lge, der for tiden skyller hen over landet (landene i Europa).<\/p>\n\n\n\n
Kristelig Dagblad, som jeg abonnerer p\u00e5, k\u00f8rer for tiden et tema om f\u00e6drelandsk\u00e6rlighed, og en r\u00e6kke personer udtaler sig om deres forhold til emnet. Det g\u00e5r igen hos de fleste, at de f\u00f8ler et f\u00e6llesskab med deres medborgere, fordi de er danske. En st\u00e6rk f\u00e6llesf\u00f8lelse. Nej, men den kender jeg ikke fra mig selv. Tv\u00e6rtimod. Jeg f\u00f8ler et f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af nationale tilh\u00f8rsforhold.<\/p>\n\n\n\n
Eksempler: Jeg f\u00f8ler mig mere i sl\u00e6gt med den tyrkiske kvinde p\u00e5 min alder, som jeg traf i Istanbul, og som havde l\u00e6st de samme b\u00f8ger som jeg, end jeg g\u00f8r med den motorcyklist, der lige f\u00f8r larmede forbi mit vindue, og jeg har mere til f\u00e6lles med min franske kollega i Silkeborg, der ogs\u00e5 holder af Camus, end med min VVS – mand.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5dan kunne jeg blive ved.<\/p>\n\n\n\n
Men vi skal oprustes. Vi skal v\u00e6re militante.<\/p>\n\n\n\n
Oprustning er et modeord.<\/p>\n\n\n\n
Og det er et h\u00e6sligt ord.<\/p>\n\n\n\n
Og lige nu ligger det tungt over landene, og vi pr\u00e6pareres alle til at v\u00e6re med p\u00e5 at ruste os. En rustvogn uden lige ruller hen over Europa.<\/p>\n\n\n\n
Og m\u00e5ske er der virkelig dem, der har gode hensigter og som holder os andre for naive fjolser, der lader os tromle af Putin og hans sl\u00e6ng. Men jeg tror ikke, det er dem, der har ret. Og jeg tror ikke, at Europa er skyldfrit, men det h\u00f8rer man n\u00e6sten ingenting om i medierne.<\/p>\n\n\n\n
Europa pustede til de gl\u00f8der, der t\u00e6ndte ilden for tre \u00e5r siden. Jeg tror, at krigen kunne have v\u00e6ret undg\u00e5et, jeg tror, at st\u00e6rke (og onde) kr\u00e6fter i Europa spillede med i den magtkamp, som de fandt S\u00c5 meget vigtigere end freden.<\/p>\n\n\n\n
En god lille krig ( og lad s\u00e5 bare Ukraine v\u00e6re ofret) skader aldrig, og det gavner produktionen ( v\u00e5benindustrien vokser \u2013 se blot, hvor de jubler i Elling over igen at f\u00e5 en krudtfabrik!) Og Trump vil pludselig ogs\u00e5 v\u00e6re med nu, for nu kan han kan se profitten vinke forude: at kunne s\u00e6lge dr\u00e6bermaskiner til Europa. Hurra! Hurrra! To fluer med et sm\u00e6k. Han skal ingenting yde, og han f\u00e5r gang i v\u00e5benindustrien. Det gik jo ikke rigtigt med kulminerne.<\/p>\n\n\n\n
\u2013 Profit og magt. De to onder i forening.<\/p>\n\n\n\n
Ja, men nu k\u00f8rer vi alts\u00e5 videre i det spor, som bliver stadig mere blodigt og stadig vanskeligere at skifte.<\/p>\n\n\n\n
Og man er jo n\u00e6rmest landsforr\u00e6der, hvis man ikke spiller med i v\u00e5benjublen.<\/p>\n\n\n\n
Men det g\u00f8r jeg ikke. Jeg er bange for den udvikling, der er i gang ( og som vi har v\u00e6ret med til at s\u00e6tte i gang ) og jeg er ikke bange for at indr\u00f8mme det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi elsker vort land, og ved midsommer mest \u2026 Det synger jeg gerne med p\u00e5, og jeg synger i det hele taget med p\u00e5 det meste, men dybt inde er jeg bange for lige akkurat den f\u00f8lelse: nationalf\u00f8lelsen. Der er … L\u00e6s resten