Det f\u00f8lgende bliver et ultrakort rids af nogle af de forhold, der f\u00e5r betydning for Keld. Han bliver f\u00f8dt i begyndelsen af det ny \u00e5rhundrede og d\u00f8r i 1150. som kilde har jeg anvendt Politikens Danmarkshistorie fra 1992, bind 4. og Erling Agergaards: Sankt Kjeld af Viborg (2015)<\/p>\n\n\n\n
Nu er danskerne kristne, s\u00e5 det batter \u2013 kirkens magt vokser og intensiveres ved oprettelsen af \u00e6rkebispes\u00e6det i Lund.<\/p>\n\n\n\n
Det er en tid, hvor der, i al fald i de f\u00f8rste \u00e5rtier, er ret fredeligt, n\u00e5r vi ser bort fra lidt venderkrig og s\u00f8r\u00f8veri. Kong Niels regerer fra 1104 og indtil 1134 \u2013 utrolig lang tid p\u00e5 den tid \u2013 og han konsoliderer kongemagten i den periode, og s\u00e5 er han i mods\u00e6tning til de fleste andre konger ikke krigsgal ( Saxo kan ikke lide ham af samme grund, for hvad er han for en helt, som ikke gider sl\u00e5s?)<\/p>\n\n\n\n
Niels er den sidste af Svend Estridsens s\u00f8nner, der bliver konge \u2013 fire af de andre afl\u00f8ser hinanden med korte mellemrum. Der er en del drab imellem de forskellige kongsemner \u2013 det er en ret popul\u00e6r m\u00e5de at f\u00e5 magten p\u00e5 \u2013 s\u00e5ledes bliver kongsemnet Knud (Lavard), s\u00f8n af Erik Ejegod, dr\u00e6bt i Haraldsted skov af konges\u00f8nnen Magnus (kong Niels\u2019 s\u00f8n).<\/p>\n\n\n\n
Knud Lavard bliver alts\u00e5 dr\u00e6bt af hvad der vel m\u00e5 have v\u00e6ret en f\u00e6tter \u2013 jeg gider ikke granske de gamle kongers indbyrdes familieforhold \u2013 men hans hustru f\u00f8der en s\u00f8n kort tid efter drabet, og denne s\u00f8n bliver senere konge: Kong Valdemar den Store.<\/p>\n\n\n\n
Keld er dog heldig at vokse op i en forholdsvis fredelig tid som sagt uden krigstogter. Jeg t\u00e6nker, at hans ungdomstid var sk\u00f8n: han studerede b\u00e5de naturvidenskab og teologi, sandsynligvis en del af tiden i udlandet. Og da han kommer hjem f\u00e5r han en god stilling og opn\u00e5r hurtigt agtelse. Indtil et vist punkt, hvor de viser sig, at han lige lovlig kristeligt indstillet og \u00f8nsker at leve som Jesus: fattig og barmhjertig. Det huer ikke hans kolleger. Men derom sener.<\/p>\n\n\n\n
Desuden er det her en tid med voksende velstand i landet. Klimaet var varmere end i dag \u2013 lange varme somre og korte milde vintre \u2013 landbruget blomstrede, og befolkningen voksede fra 500.000 i 1050 til 1.000.000 i 1250.<\/p>\n\n\n\n
Freden varede ikke hele Kelds tid ud. Der bliver problemer, men det vender vi tilbage til \u2013 Keld er nu blevet en s\u00e5 anset mand i riget, at han bliver kaldt til \u00e6rkes\u00e6det ( med \u00e6rkebiskop Asser) i Lund for at m\u00e6gle i en konflikt mellem kongsemner.<\/p>\n\n\n\n
Efter dette m\u00f8de bliver Kelds liv ret turbulent – allerede rejsen til m\u00f8det var dramatisk – han bliver taget til fange af venderne, og de tager alt, hvad han ejer, fra ham – hvordan han slipper fra dem igen fort\u00e6ller historien ikke, men det m\u00e5 v\u00e6re lykkedes, for han ankommer til Lund. Her bliver han hjerteligt modtaget, og vi ved helt sikkert, at kong Niels for\u00e6rer ham en stor guldring og at han ogs\u00e5 f\u00e5r andre gaver som tak for sin indsats.<\/p>\n\n\n\n
Keld f\u00e5r dog ikke l\u00f8st problemet – diplomati hj\u00e6lper ikke, hvor den rene ondskab r\u00e5der, og det g\u00f8r den her. De to kongsemner: Knud og Magnus bliver ikke enige om, hvem af dem, der skal v\u00e6re konge efter Niels – Magnus lokker Knud i baghold og myrder ham.<\/p>\n\n\n\n
Og landet kastes ud i en borgerkrig, som varer i \u00e5rtier.<\/p>\n\n\n\n
Her et lille citat fra Politikens Danmarkshistorie om begrebet FRIHED<\/p>\n\n\n\n
“Det middelalderlige frihedsbegreb har med forholdet mellem de st\u00e6rke og de svage i samfundet at g\u00f8re. Den er mest fri, som har den st\u00e6rkeste beskytter … for det jordiske liv er afh\u00e6ngigheden af en besiddende sl\u00e6gt eller en beskyttende bondeh\u00f8vding ikke til hinder for bondens frihed, men betingelsen for den. Modydelsen i form af sl\u00e6gtssolidaritet, troskabsed, skat og landgilde er derfor ikke tegn p\u00e5 ufrihed. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det f\u00f8lgende bliver et ultrakort rids af nogle af de forhold, der f\u00e5r betydning for Keld. Han bliver f\u00f8dt i begyndelsen af det ny \u00e5rhundrede og d\u00f8r i 1150. som kilde har jeg anvendt Politikens Danmarkshistorie fra 1992, bind 4. … L\u00e6s resten