I kilderne til Sankt Kjelds liv skiftes der mellem de tre stavem\u00e5der. For\u00e6ldrene har uden tvivl kaldt ham Ketil, som er det navn, han er d\u00f8bt. Men mit barnebarn er d\u00f8dt Alexander, og vi kalder ham rask v\u00e6k Alex, og i England og Sverige er det endnu mere almindeligt at kalde barnet (personen) en forkortet form af navnet. En svensker, der er d\u00f8bt Lars vil altid blive kaldt Lasse. Selv er jeg d\u00f8bt Marianne, men kaldtes som barn og ung Janne. Det ville p\u00e5 svensk v\u00e6re et kaldenavn til en dreng. <\/p>\n\n\n\n
Keld er kaldenavn for Ketil, som betyder hjelm.<\/p>\n\n\n\n
Det vidste for\u00e6ldrene godt, og m\u00e5ske har de set en lille kriger i drengen. Han skulle i leding ligesom bedstefar, der var viking og drog med kongen p\u00e5 plyndringstogter. Vikingetiden var slut, da lille Ketil s\u00e5 dagens lys, og ganske vist blev han b\u00e5de undfanget og f\u00f8dt ind i en urolig tid, men det var en helt ny epoke, der tog sin begyndelse – den barske vikingetid ebbede langsomt ud – det sidste store vikingetogt strandede i Limfjorden og kom aldrig til England, som planen var. Middelalderen stak sit m\u00f8rke fj\u00e6s frem og forlangte nye vaner og nye tanker, og n\u00e5r jeg skriver m\u00f8rk, s\u00e5 ved jeg godt, at jeg nu skriver ind i en tradition: det er s\u00e5dan, vi plejer at betragte Middelalderen: m\u00f8rk og gr\u00e5 og trist – som en kontrast til Vikingetidens farverige og kampglade tid. <\/p>\n\n\n\n
Men det var lyset, der br\u00f8d frem.<\/p>\n\n\n\n
Og lyset blev b\u00e5ret af unge m\u00e6nd, der ville noget andet end vold.<\/p>\n\n\n\n
En af de f\u00f8rende var Keld.<\/p>\n\n\n\n
Derfor skriver vi om ham. <\/p>\n\n\n\n
For han bar lyset. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I kilderne til Sankt Kjelds liv skiftes der mellem de tre stavem\u00e5der. For\u00e6ldrene har uden tvivl kaldt ham Ketil, som er det navn, han er d\u00f8bt. Men mit barnebarn er d\u00f8dt Alexander, og vi kalder ham rask v\u00e6k Alex, og … L\u00e6s resten