Breve fra mit hjerte \u2013 \u201dla petite vie\u201d<\/p>\n\n\n\n
Jeg skriver fra hjertet. Ikke fra tarmen. Selv om den er blevet s\u00e5 moderne efter at en vis professor har fors\u00f8gt at bilde os ind, at vore handlinger og tanker styres af den og ikke at hjertet.<\/p>\n\n\n\n
Tarmen vinder nu aldrig over hjertet her p\u00e5 bloggen. S\u00e5 er det sagt.<\/p>\n\n\n\n
Men hjertet er jo heller ikke den der muskel, der pumper blodet rundt i kroppen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan et hjerte, som man kan skrive til og skrive fra, er noget helt igennem usynligt og noget, der er adskilt fra kroppen. Det befinder sig i et sj\u00e6leligt univers, og det lader sig ikke afbilde. Ganske vist kender vi alle billedet af hjertet og s\u00e5 kan det jo afbildes. Eller? Nej, det er ikke et billede af hjertet \u2013 det er blot et symbol. Det lyder lidt vr\u00f8vlet, for helt \u00e6rligt: symbol og billede p\u00e5 noget som ikke kan albildes. \u00c6rlig talt. Men s\u00e5dan er det \u2013 hjertet er immaterielt, det kan ikke aftegnes.<\/p>\n\n\n\n
De store digtere kan med deres smukke ord \u00e6stetisere hjertet og alle kroppens \u00f8vrige indvolde, s\u00e5 de f\u00e5r en helt anden v\u00e6rdi end den, vi normalt till\u00e6gger dem. S\u00e5dan g\u00f8r jo f.eks. Johannes V. Jensen det i Kongens Fald. Og det er s\u00e5 flot. Men i den beskrivelse er kroppen ikke mere krop, den er underg\u00e5et en metamorfose: er blevet kunst. I kunsten ligger altid en stor ikonografisk kraft. Lad os kaste et blik p\u00e5 J.V.Jensens flotte tekst om kroppens indvolde. Her er et lille uddrag fra kapitel 7:<\/p>\n\n\n\n
Det er slagteren (rakkeren), der en kold vinterdag midt i sneen \u00e5bner en hestekrop \u2013 og h\u00f8r nu: Citat:<\/p>\n\n\n\n
\u201dFor hvert Snit af kniven v\u00e6ldede en Farve ud af den dampende Hestekrop, K\u00f8det spillede i dejlige blaa og r\u00f8de Farver. \u2026 .. Og der var mange flere sk\u00e6re Farver, blaa og gr\u00f8nne Indvolde, teglstensr\u00f8de og okkergule Dele. Alle \u00d8sterlands frodige, raa Farver; gult som \u00c6gyptens Sand, turkisblaat som Himlen over Evfrat og Tigris; alle Orientens og Indiens ublu Farver blomstrede ud midt i Sneen under Rakkerens skidne Kniv.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Men i det f\u00f8lgende vil jeg ind imellem skrive fra hjertet.<\/p>\n\n\n\n
\u201dLa petit vie\u201d<\/p>\n\n\n\n
Simone de Beauvoir skriver i en af sine b\u00f8ger, jeg husker ikke mere titlen, om sin mors sidste dage. Jeg l\u00e6ste bogen for mere end 50 \u00e5r siden, og jeg husker ikke s\u00e5 meget af den, men noget er blevet h\u00e6ngende som en slags \u201dbonmot\u201d, og lige det vil jeg nu tage frem og vikle lidt tanker omkring.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes husker jeg, at forfatteren skriver om, hvordan hun konsulterer sin mors l\u00e6ge for at tale med ham om den gamle dames helbred. Og jeg husker, at l\u00e6gen sagde noget i retning af, at man ikke skulle bekymre sig om helbredet, men bare lade moren i fred og ro leve \u201dsa petite vie\u201d \u2013 underforst\u00e5et: nu var hun i den fase i sit liv, hvor alt var ret sm\u00e5t og ligegyldigt. Hun var gammel og s\u00e5 var livet reduceret til et \u201dbitteliv\u201d.<\/p>\n\n\n\n
De ord st\u00f8dte Simone de Beauvoir, og hun irettesatte l\u00e6gen og gjorde ham opm\u00e6rksom p\u00e5, at han ikke kunne vide noget som helst om st\u00f8rrelsen af hendes mors liv. Slet ikke ud fra hendes alder.<\/p>\n\n\n\n
Og det havde hun jo ret i.<\/p>\n\n\n\n
Nu er jeg selv p\u00e5 alder med forfatterens mor, \u00e6ldre endda, og det kan jo nok h\u00e6nde, at mine b\u00f8rn p\u00e5 et tidspunkt synes, at det er en ide at konsultere min l\u00e6ge og h\u00f8re, hvad han mener om deres gamle mors tilstand. Det tror jeg nu ikke rigtig p\u00e5 \u2013 men lad os bare lege med tanken.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 vil l\u00e6gen m\u00e5ske sige nogenlunde det samme som Simone de Beauvoirs l\u00e6ge. Og s\u00e5 h\u00e5ber jeg, at b\u00f8rnene vil irettes\u00e6tte ham.<\/p>\n\n\n\n
Deres mors liv er ikke svundet ind, selv om det set p\u00e5 afstand kan se s\u00e5dan ud.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad udad tabtes skal indad vindes\u201d s\u00e5dan stod der p\u00e5 en m\u00f8nt, der blev pr\u00e6get i 1872 i anledning af en industri- og kunstudstilling i K\u00f8benhavn. Der stod:<\/p>\n\n\n\n
\u201dFor hvert et tab igen erstatning findes, hvad udad tabtes skal indad vindes.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Det var ikke gamle folk, den m\u00f8nt var m\u00f8ntet p\u00e5, men Danmark, det k\u00e6re f\u00e6dreland, der havde tabt s\u00e5 meget gennem de to s\u00f8nderjyske krige.<\/p>\n\n\n\n
Men vi kan sagtens bruge det p\u00e5 os gamle. Vi mister hele tiden f\u00e6rdigheder og v\u00e6rdigheder, men vi bliver super\u00f8vede i at finde nye f\u00e6rdigheder og holde p\u00e5 vore v\u00e6rdigheder.<\/p>\n\n\n\n
Tja \u2013 la petite vie \u2013 det beh\u00f8ver slet ikke at v\u00e6re s\u00e5 lillebitte. Vi kan ikke flyve rundt i verden mere, men vi kan stadig flyve rundt i litteraturen og i kunsten. Vi kan ikke m\u00f8de nye mennesker s\u00e6rlig tit, men vi kan holde fast i dem, vi kan n\u00e5 og som st\u00e5r os n\u00e6r. Det beh\u00f8ver man ikke ungdom for at kunne. M\u00e5ske er det endda noget, man bliver bedre til jo \u00e6ldre, man bliver.<\/p>\n\n\n\n
Det var et par ord fra hjertet. Ikke fra tarmen. Ikke fra pumpen. Men fra det hjerte, der sl\u00e5r varmt for livet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Breve fra mit hjerte \u2013 \u201dla petite vie\u201d Jeg skriver fra hjertet. Ikke fra tarmen. Selv om den er blevet s\u00e5 moderne efter at en vis professor har fors\u00f8gt at bilde os ind, at vore handlinger og tanker styres af … L\u00e6s resten