<\/p>\n\n\n\n
Vist g\u00f8r jeg da det. Anerkender jer. Og at I klynker. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 alle I unge forfattere, som lige nu skriver om \u201dUnderdanmark\u201d ud fra egne erfaringer, og som synes, at I m\u00e5 g\u00f8re det, fordi I mener, at det ikke er gjort f\u00f8r. I al fald ikke fra dem, der selv har levet deres barndom i \u201dUnderdanmark\u201d \u2013 .<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 ikke helt rigtigt, for f.eks. Hans Kirk og Martin Andersen Nex\u00f8 skrev p\u00e5 livet l\u00f8s om netop den del af samfundet. Og tidligere endnu skrev f.eks. Aakj\u00e6r og Johan Skjoldborg om det fattige landproletariat, og i al fald de to sidstn\u00e6vnte havde selv tr\u00e5dt deres tyndslidte tr\u00e6sko i det milj\u00f8, de beskrev. De vidste, hvad de skrev om.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kom velf\u00e6rdssamfundet, og i min opv\u00e6kst fik vi l\u00e6rt, at klasseforskelle var noget, der fandtes i England, og fattigdom var noget, der kun h\u00e6rgede i de s\u00e5kaldte underudviklede lande. Og det troede vi s\u00e5. Vi var lige, alle vi andre. Mente vi. Og jeg voksede op i den tro, at vi var ligestillede, for det var jo en grundlovsf\u00e6stet ret, men hvad vi ikke l\u00e6rte var, at vi ikke var lige stillede.<\/p>\n\n\n\n
Det er en af de mest markante litter\u00e6re trends nu. At vise det. At vi ikke er lige stillede. At nogen vokser op og f\u00e5r det hele for\u00e6rende, mens andre er b\u00f8rn af familier, hver for\u00e6ldrene drikker, hvor vold er dagligdag, og hver fattigdommen er synlig for enhver.<\/p>\n\n\n\n
Det vidste vi ikke s\u00e5 meget om. Vi t\u00e6nkte, at hvis arbejderb\u00f8rn var begavede, s\u00e5 kom de frem i skolesystemet, der var gearet til alle (folkets skole), og de kunne bryde m\u00f8nsteret uden hj\u00e6lp af andet end deres egen drift og evne. N\u00e5 ja, det var s\u00e5 allerede en begr\u00e6nsning.<\/p>\n\n\n\n
Men nu skriver Thomas Korsgaard og Glenn Bech og Edouard Louis fort\u00e6llinger om en opv\u00e6kst, som vi ikke anede, eller m\u00e5ske netop blot anede, eksisterede. Og de klynker godt nok, synes jeg. Jamrer over ikke at v\u00e6re blevet set, elsket og taget h\u00e5nd om. De er alle tre n\u00e6rmest mirakul\u00f8st undsluppet voldens og fattigdommens spiral.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg har den kontroversielle overskrift p\u00e5 mit indl\u00e6g, s\u00e5 er det ikke, fordi jeg ikke synes, at det er fint, at de br\u00f8ler fra dybet, de unge fors\u00f8mte, og det er godt, at vi h\u00f8rer dem, eller rettere, at dem, der (stadig) er den litter\u00e6re magtelite h\u00f8rer dem og hj\u00e6lper dem til at publicere og til at promovere og til at proklamere og kort sagt til at komme videre.<\/p>\n\n\n\n
Nu snakker vi litteratur. Og der er det vigtigste af alt TALENTET \u2013 kan man ikke skrive, s\u00e5 det f\u00e6nger, s\u00e5 kan man ikke skrive, og s\u00e5 er det ikke p\u00e5 den bane, man skal l\u00f8be sine sejre hjem.<\/p>\n\n\n\n
Men de tre kan alle skrive.<\/p>\n\n\n\n
De har noget at skrive om, og de kan skrive. Alts\u00e5 held og lykke til dem!<\/p>\n\n\n\n
Men jeg synes, det ville kl\u00e6de dem, hvis de klynkede mindre. Og nu vil jeg s\u00e5 skrive lidt om mig selv.<\/p>\n\n\n\n
Min far var ordblind. For ham var skolen t\u00e6rsk, for han var jo dum. Han blev f\u00f8dt p\u00e5 en hedeg\u00e5rd syd for Skagen, og han l\u00e6rte aldrig at l\u00e6se. Havde en overgang en lille hedelod, som han opdyrkede, s\u00e5 slog han sig ned som k\u00f8bmand i den lille by Hulsig, hvor der boede ganske f\u00e5 mennesker og i forvejen var en brugsforening.<\/p>\n\n\n\n
Han giftede sig med brugsuddelerens datter. De flyttede til den lille fiskerby Strandby. Her voksede vi ( en b\u00f8rneflok p\u00e5 fem op) \u2013 Mor havde g\u00e5et 7 \u00e5r i skole, far sammenlagt 4 \u00e5r, og han kunne knap nok l\u00e6se, men klarede sig ved sin robusthed, sit gode hum\u00f8r, sin ukuelige vilje og sin gode forstand.<\/p>\n\n\n\n
Det er mit bagland. Og jeg arvede min fars ordblindhed og havde det sv\u00e6rt med skolen i de f\u00f8rste mange \u00e5r, men jeg havde ogs\u00e5 f\u00e5et hans livsvilje, og jeg l\u00e6rte, at jeg aldrig skulle klynke, men tro p\u00e5, at jeg kunne det, jeg af alle kr\u00e6fter \u00f8nskede. Jeg \u00f8nskede at g\u00e5 i skole. Jeg ville s\u00e5 gerne l\u00e6re l\u00e6sningens kunst. Det gik godt nok p\u00e5 privatskolen, selv om jeg en overgang var ved at blive h\u00e6ldt ud og sendte til \u00d8rnevejens \u201dhj\u00e6lpeklasse\u201d \u2013 far gik i brechen for mig og fors\u00f8gte ( til alt held) at overbevise rektor om, at hans datter ikke var dum \u2013 jeg VILLE l\u00e6se, og da jeg takket v\u00e6re en fremsynet p\u00e6dagog fik flere \u00e5rs ordblindeundervisning, kn\u00e6kkede jeg koden og blev storl\u00e6ser. Det var det, jeg ville. L\u00e6se.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne ikke komme p\u00e5 det kommunale gymnasium i Frederikshavn \u2013 for lavt gennemsnit \u2013 mine skriftlige karakterer var MEGET lave. S\u00e5 fik far mig ind p\u00e5 TH Langs Gymnasium i Silkeborg. En dyr betalingsskole.<\/p>\n\n\n\n
Det var frygteligt for mig at komme hjemmefra, men det var fantastisk klogt af far at sende mig hjemmefra. Her skete der s\u00e5 meget. En udvikling. Jeg fik efterh\u00e5nden mere og mere styr p\u00e5 min l\u00e6sning, og ja, kort sagt: jeg kan sige med Glenn Bech, at jeg fumlede mig frem, for jeg kendte ikke koderne. Men jeg kendte efterh\u00e5nden b\u00f8gerne. Litteraturen blev min verden. Og den er jo \u00e5ben for enhver, der kan l\u00e6se. Og det kunne jeg efterh\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n
Mit liv blev l\u00e6sning.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg tror aldrig, at jeg klynkede.<\/p>\n\n\n\n
Jeg klynker heller ikke i dag, hvor jeg er 82 \u00e5r og lever i en lille landsby sammen med min mand, som er den samme, jeg har delt seng og bord og b\u00f8rn med nu i snart 60 \u00e5r. Hvorfor skulle jeg klynke? Jeg er omgivet af gode mennesker og en dejlig stor familie. Jeg er omgivet af k\u00e6rlighed. Det har jeg v\u00e6ret hele mit liv.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 jeg vil med M\u00f8llehave skrotte ak ak ak to sige tak tak tak.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vist g\u00f8r jeg da det. Anerkender jer. Og at I klynker. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 alle I unge forfattere, som lige nu skriver om \u201dUnderdanmark\u201d ud fra egne erfaringer, og som synes, at I m\u00e5 g\u00f8re det, fordi I mener, at … L\u00e6s resten