Jeg vil r\u00f8gte det s\u00e5 godt, jeg kan? Skrev jeg virkelig det? Undskyld mig lige! For hvad er det nu for noget at skrive? R\u00f8gte?<\/p>\n\n\n\n
Er jeg en dreng eller en gammel bondemand? Man kan jo f\u00e5 sine tvivl.<\/p>\n\n\n\n
Lever jeg et virkeligt drengeliv i det Herrens \u00c5r 2025? og er jeg selv virkelig, eller er jeg bare en stakkels overlever fra forrige eller n\u00e6stforrige \u00e5rhundrede, som en eller anden fantast har ikl\u00e6dt drenget\u00f8j og l\u00f8besko?<\/p>\n\n\n\n
Man kunne jo tro, at jeg var taget lige ud af en novelle af Jeppe Aakj\u00e6r. En af dem, der handler om r\u00f8gterdrenge. Og Aakj\u00e6r, t\u00e6nker du og synes m\u00e5ske, at det h\u00e5bl\u00f8st at h\u00e6nge p\u00e5, men nej, bare rolig. For Aakj\u00e6r kender jeg. Jeg har en danskl\u00e6rer, der mener, at det er vigtigt, at vi l\u00e6ser de gamle tekster, som f\u00e5r de fleste i min alder til at lukke af. Men ikke mig, jeg lukker tv\u00e6rtimod op og lader de gamle ord \u00e5bne mine \u00f8jne for det, der var engang. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 blev du s\u00e5 klog. Og jeg blev selv lidt klogere p\u00e5, hvem jeg er.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er en dreng, der kan lide at l\u00e6se. Og s\u00e5 er jeg en dreng, der ikke ligner alle de andre drenge i klassen eller for den sags skyld de helt almindelige drenge i 2025Danmark.<\/p>\n\n\n\n
For resten er der ingen, heller ikke drenge, der gider v\u00e6re almindelige i dag. Det er s\u00e5 megaalmindeligt ikke at ville v\u00e6re almindelig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror alligevel, at jeg er ikke-almindelig p\u00e5 en ualmindelig m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Men nok om det. Vi m\u00e5 have lidt mere styr p\u00e5, hvem jeg er.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har en mor og en far. Der er ikke s\u00e5 meget at sige om dem udover, at de vist nok er ret almindelige. De har valgt \u00c5lum, fordi huspriserne er lave her, og de har kunnet bygge deres eget hus, som vi bor i. Man er n\u00f8dt til at have to biler her, men b\u00e5de far og mor har gode jobs, s\u00e5 det er ikke noget problem. Jeg er enebarn og var allerede en stor dreng, da vi flyttede til landsbyen. Nu skal jeg i gymnasiet, men s\u00e5 er der heller ikke l\u00e6ngere til Randers. No problem! Ville jeg \u00f8nske, at jeg boede i byen? Det ved jeg helt \u00e6rligt ikke. Jeg har haft en stor del af min drengetid her, og det er OK med mig. Tror jeg.<\/p>\n\n\n\n
Det er min familie, men dem skal jeg ikke g\u00f8re s\u00e5 meget ud af, for de spiller ikke nogen s\u00e6rlig vigtig rolle i min fort\u00e6lling, og nu bliver du nok nysgerrig, for hvordan kan ens n\u00e6rmeste v\u00e6re fjerne i en fort\u00e6lling om mig som centrum.<\/p>\n\n\n\n
Tja, det kommer vi til. Lige nu lader vi min familie ligge og simre i egen ret. Nej, det var virkelig dumt sagt, men nu har jeg jo skrevet det, og jeg hader at slette. Alts\u00e5 bliver det st\u00e5ende. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg vil r\u00f8gte det s\u00e5 godt, jeg kan? Skrev jeg virkelig det? Undskyld mig lige! For hvad er det nu for noget at skrive? R\u00f8gte? Er jeg en dreng eller en gammel bondemand? Man kan jo f\u00e5 sine tvivl. Lever … L\u00e6s resten