Men g\u00f8r ingenting, at det g\u00e5r langsomt. Alt for meget g\u00e5r alt for hurtigt i denne tid, og det, som jeg nu vil begynde p\u00e5, m\u00e5 gerne tager evigheder. Bare det bliver nogenlunde s\u00e5dan p\u00e5 papiret som det lige nu er i mit hoved.<\/p>\n\n\n\n
Det bliver det jo sj\u00e6ldent, men det g\u00f8r s\u00e5 heller ingenting. Bare det bliver. Det ideelle er til for at lede os p\u00e5 sporet, ikke fordi vi nogensinde vil kunne n\u00e5 dertil. Tag f.eks. Jesu Bjergpr\u00e6diken – der f\u00e5r du at vide, hvad det er for et menneske, Gud vil have dig til at v\u00e6re. Og suk! det bliver du aldrig. Men du kan fors\u00f8ge at n\u00e6rme dig.<\/p>\n\n\n\n
Sikke en sammenligning! What??? ville mine b\u00f8rneb\u00f8rn sige. Men jeg lader den st\u00e5 lidt alligevel. <\/p>\n\n\n\n
Og hvad er det s\u00e5, jeg vil i gang med?<\/p>\n\n\n\n
\u00c5h jo s\u00e5m\u00e6nd. Det er en bog. T\u00e6nk engang, jeg vil skrive en bog. Det troede jeg ikke om mig selv, men det var m\u00e5ske, fordi jeg alt for l\u00e6nge groede fast i et manus, som ingen gang har p\u00e5 jorden: Bogen om mit liv – den s\u00e5kaldte erindringsbog. S\u00e5kaldte. Ja, for det er jo ikke muligt at skrive s\u00e5dan en bog, og det kan man jo let forvisse sig om ved at l\u00e6se det utal, der allerede er skrevet af den slags. Okay, jeg vil indr\u00f8mme, at der blandt dem findes udm\u00e6rkede b\u00f8ger, nogle af dem er mere end det – de er fremragende. Karl Ove Knausg\u00e5rd, Jesper Stein og Vibeke Gr\u00f8nfeldt for nu lige at n\u00e6vne tre af de bedste nulevende. Men for i al fald de to af dem g\u00e6lder det, at det er den litter\u00e6re kvalitet, der h\u00e6ver dem til noget n\u00e6r skyh\u00f8jde. Og der vil jeg jo aldrig n\u00e5 op.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 farvel til det manus og velkommen til det ny.<\/p>\n\n\n\n
Ny og ny? Det er faktisk en gammel ide, som jeg har klistret lidt vinger p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
For \u00e5r tilbage flaksede den ret vildt i mit indre univers og var ogs\u00e5 n\u00e6r ved at tage form. S\u00e5 skete der noget, som jeg vil springe over, for det er ikke alt, man skal sige h\u00f8jt. Og s\u00e5 faldt fuglen til jorden.<\/p>\n\n\n\n
Nu vil jeg pr\u00f8ve at give den luft under vingerne. Men som sagt: det kan tage tid.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil skrive to b\u00f8rneb\u00f8ger om vore to \u00c5lumhelte. For s\u00e5dan nogen har vi. Og lidt heltedyrkelse kan vel g\u00e5 an, n\u00e5r de nu er s\u00e5 lokale og s\u00e5 fine som de to. <\/p>\n\n\n\n
Den ene er Kjeld den Hellige – og den anden er Mogens den Heldige. For mens Kjeld, der levede i Middelalderen, viede sit liv til at hj\u00e6lpe de svage og de fattige og lykkedes med det i s\u00e5 h\u00f8j grad, at han blev helgenk\u00e5ret, s\u00e5 blev Mogens en af landets mest kendte malere, da han levede i sidste halvdel af 1600tallet.<\/p>\n\n\n\n
Der er nogle hundrede \u00e5r mellem de to skikkelser – og jeg ved ikke, hvor mange lighedspunkter, der er, men jeg vil skrive om deres barndom i \u00c5lum, om deres dr\u00f8mme og om deres kamp for at realisere dr\u00f8mmene. En kamp, som man m\u00e5 sige, at de begge vandt. Der er krummer i drenge fra \u00c5lum. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Men g\u00f8r ingenting, at det g\u00e5r langsomt. Alt for meget g\u00e5r alt for hurtigt i denne tid, og det, som jeg nu vil begynde p\u00e5, m\u00e5 gerne tager evigheder. Bare det bliver nogenlunde s\u00e5dan p\u00e5 papiret som det lige nu … L\u00e6s resten