Jeg skrev om Halfdan Rasmussen i forrige indl\u00e6g, og ham bliver jeg aldrig tr\u00e6t af. Eller det blev jeg forleden, for hans digt om alderdom er dog s\u00e5 trist og fork\u00f8let, at jeg m\u00e5tte g\u00f8re noget ved det. S\u00e5 jeg skrev en r\u00e6kke rettelser til digtet.<\/p>\n\n\n\n
Nu ved jeg godt, at jeg slet ikke kan hamle det mindste op mod en af vore dygtigste digtere, men jeg kunne ikke lade v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 her er mit svar p\u00e5 hans pessimistiske betragtninger om det at blive gammel:<\/p>\n\n\n\n
Halsdans digt:<\/p>\n\n\n\n
Grim er smerten
N\u00e5r man er pivet,
S\u00f8lle bliver man
Og tr\u00e6t og tom.
Gal p\u00e5 verden
Sk\u00f8nt glad for livet
G\u00e5r man ind i
Sin alderdom.<\/p>\n\n\n\n
Alt for tidligt at g\u00e5 i kloster.
Alt for silde
At g\u00e5 amok
N\u00e5r en fremtid
Er tyvekoster
Og ens fortid
Har kostet nok.<\/p>\n\n\n\n
Livet s\u00e6lger
P\u00e5 livets marked
Individer
Til nedsat pris.
F\u00f8r man aner det
F\u00e5r man sparket
Ind i t\u00e5bernes
Paradis.<\/p>\n\n\n\n
Her bliv tiden
Til ventetider,
Her bliver urene
Sat i st\u00e5.
Om du br\u00e6kker dig
Eller skider
Bl\u00e6ser alle
Guds engle p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Du er anbragt
Blandt andet skrammel
Fjernt fra livet
Du dr\u00f8mte om.
Du er udslidt
Og du er gammel.
Du har f\u00e5et din
Alder dom.<\/p>\n\n\n\n
Mariannes digt:<\/p>\n\n\n\n
Tynd er huden
og du er gammel
\u00e6ldre bliver du
For hver en dag.
Regn p\u00e5 ruden
Men vi er sammen
Derfor hejser vi
Gl\u00e6dens flag.<\/p>\n\n\n\n
Alt for mange
g\u00e5r rundt og gr\u00e6der
Sk\u00f8nt der er blomster
I alle bed
H\u00f8r vore sange
Imens vi tr\u00e6der
gl\u00e6desdansen
P\u00e5 lette fjed<\/p>\n\n\n\n
Livet kommer
I lys og str\u00e5ler
Varme og gode
Til ingen pris
Se det er sommer!
R\u00e6k mig din h\u00e5nd
Og v\u00e6r min engel
I paradis<\/p>\n\n\n\n
Nu er det tiden
Hvor vi skal standse
Nu er urene
sat i st\u00e5
nu vil vi danse
synge \u2026 og se!
alle Guds engle
vil juble og le<\/p>\n\n\n\n
Vel er du anbragt
Blandt ting og skrammel
Fjernt fra dit unge
Og lette sind
Vist er du tr\u00e6t nu
Og du er gammel
Men du fik set
i himlene ind.<\/p>\n\n\n\n
Jo. jeg ser det ved genneml\u00e6sning af de to digte. Mit er jo formm\u00e6ssigt et plagiat, men det er ikke det, der g\u00f8r det ringere som digt. Halfdans digt er s\u00e5 fint, fordi det midt i al sit m\u00f8rke er humoristisk. Humoren sl\u00e5r igennem for fuld knald. Der er ikke noget sentimentalitet i hans digt. Det er der i mit. Suk. Og humoren, den er frav\u00e6rende i mit digt.<\/p>\n\n\n\n
Faktisk er det Halfdans adelsm\u00e6rke: denne blanding af humor og grumhed: Kanonkongen Knold ( ham vil vi n\u00f8dig m\u00f8de) og Anne lagde anemoner i kanonen p\u00e5 Trekroner ( blomster og kanoner?) B\u00f8rges bukser br\u00e6ndte ( og s\u00e5 g\u00e5r der ild i Benny) osv.<\/p>\n\n\n\n
Kun i ungdomsdigtene mangler humoren. Humoren skaber distance, og i ungdomsdigtene er han s\u00e5 smerteligt t\u00e6t p\u00e5 ondskaben og verdens grumhed, at han ikke form\u00e5r at skabe – eller ikke vil skabe – den afstand, som er humorens kunstgreb. F.eks. et digt som “Efter Bikini.”<\/p>\n\n\n\n
“Jorden er st\u00f8v og ild. Mennesketom. Forladt\/ Intet levende ser stjernes tegn i nat.\/ Ingen skal gr\u00e6de mer. Ingen skal mere le.\/ Intet skal mere ske.” (F\u00f8rste strofe af Efter Bikini).<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg skrev om Halfdan Rasmussen i forrige indl\u00e6g, og ham bliver jeg aldrig tr\u00e6t af. Eller det blev jeg forleden, for hans digt om alderdom er dog s\u00e5 trist og fork\u00f8let, at jeg m\u00e5tte g\u00f8re noget ved det. S\u00e5 jeg … L\u00e6s resten