Nu vil jeg igen skrive lidt om tiden. Det underlige f\u00e6nomen, som man ikke kan standse med noget som helst instrument eller eksperiment, ja, som kort sagt l\u00f8ber af med os. Og n\u00e5r l\u00f8bet er til ende, st\u00e5r vi der og ser tilbage p\u00e5 det lange str\u00e6k af tid, vi har lagt bag os.<\/p>\n\n\n\n
Skrev et digt, mens jeg sad i l\u00e6gens ventev\u00e6relse. Lige akkurat der kom ordene:<\/p>\n\n\n\n
Vi dv\u00e6ler i dagen\/ vi str\u00e6kker den ud\/ vi tr\u00e6kker i tiden\/ vi tr\u00e6kker den ud\/ mens uret tikker\/ og t\u00e6ller de timer\/ der er tilbage\/ tilbage tilbage tilbage<\/p>\n\n\n\n
Tidens fylde fylder\/ mere og mere\/ p\u00e5 alle hylder<\/p>\n\n\n\n
Nej, jeg er ikke lyriker, men jeg kan alligevel godt lidt at lege med ordene p\u00e5 den m\u00e5de, en rigtig digter g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
En rigtig digter. Halfdan Rasmussen, som jeg l\u00e6ser for tiden ( til alle tider for resten) han kan ramme helt pr\u00e6cist. H\u00f8r f.eks. det her digt, som jeg holder mere og mere af, jo \u00e6ldre jeg bliver:<\/p>\n\n\n\n
Hver dag er en afsked\/ med blomster og tr\u00e6r,\/ en afsked med dr\u00f8mme\/ og udbr\u00e6ndt beg\u00e6r.\/ Kom stilhed og d\u00e6k mig\/ med bregner og lyng.\/ Kom farver og fugle og syng\/ mig s\u00e5 tr\u00e6t at jeg tier.<\/p>\n\n\n\n
Farvel k\u00e6re venner\/ som fyldte min dag.\/ Farvel alle skygger\/ jeg skjulte mig bag.\/ Kom skumring og gem mig\/ som l\u00f8v i din skov.\/ Kom hare og gr\u00e6vling og sov\/ uden frygt ved min side.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Nu vil jeg igen skrive lidt om tiden. Det underlige f\u00e6nomen, som man ikke kan standse med noget som helst instrument eller eksperiment, ja, som kort sagt l\u00f8ber af med os. Og n\u00e5r l\u00f8bet er til ende, st\u00e5r vi der … L\u00e6s resten