{"id":1132,"date":"2012-01-28T13:16:33","date_gmt":"2012-01-28T13:16:33","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1132"},"modified":"2012-01-28T13:16:33","modified_gmt":"2012-01-28T13:16:33","slug":"42-l-holst-skagen-klitplantage","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/01\/28\/42-l-holst-skagen-klitplantage\/","title":{"rendered":"42. L. Holst: Skagen klitplantage"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>
\nBillederne ovenfor: 1. planter p\u00e5 Hulsig hede, 2. stranden ved Tranestederne 3. M\u00f8llen ved Fortidsminderne 4. Aftenstemning ved Kattegat.
\nN\u00e5r man f\u00f8lger cykelstien fra Tranestederne og til Skagen kommer man f\u00f8rst gennem et stort hedeomr\u00e5de med et vildsomt og smukt flor af planter og sm\u00e5 v\u00e5domr\u00e5der og spredte klitter, men efter et par kilometer begynder plantagen – den store plantage, der str\u00e6kker sig helt til Skagen by – alts\u00e5 5 – 6 kilometer.
\nI det f\u00f8lgende vil jeg gennemg\u00e5 hovedpunkterne i en artikel fra Vendsyssels Aarbog 1922. Den er skrevet af L. Holst, som var medlem af Skagen Byr\u00e5d fra 1869 og nogle \u00e5rtier frem. Han sad i Vejudvalget sammen med Konsul N. Fabricius og\u00a0 Bager P. Tellefsen, og dette udvalg skulle blive h\u00e5rdtarbejdende i lang tid frem, idet vejene p\u00e5 den her tid var ganske ufremkommelige, om vinteren p.g. af vand og om sommeren p. gr. af sand. Og trods ih\u00e6rdig oprensning og p\u00e5k\u00f8rsel af lyng og sand og gr\u00e6st\u00f8rv, s\u00e5 forblev de lige ubrugelige. Man fors\u00f8gte sig med nogle l\u00e6s ler hentet i Strandby, som man lagde i vejen ved K\u00f8bmand M\u00f8llers og et lille stykke frem – blandet med grus.\u00a0Det var effektivt, men for dyrt. Efter nogle \u00e5r, hvor man havde pr\u00f8vet med tang og sand, gik man tilbage til den dyre l\u00f8sning og fik fiskerb\u00e5de fra Skagen til gratis at hente ler fra Strandby i store m\u00e6ngder. P\u00e5 den m\u00e5de blev Skagen Hovedgade anlagt og lidt efter lidt ogs\u00e5 sidevejene. Der skete s\u00e5 det, at de bedre veje d\u00e6mpede sandflugten og folk begyndte at indhegne deres haver, hvilket yderligere d\u00e6mpede sandets flugt. Senere blev ogs\u00e5 vejene til H\u00f8jen, Nordstrand og Grenen istandsat med ler og grus.
\nVejudvalget havde ogs\u00e5 tilsyn med et stort omr\u00e5de fra markjordene ved Skagen og til skellet mellem Skagen og Landsognet, og det var et omr\u00e5de p\u00e5 ca. 2000 Tdr. land. Og det var et vildt omr\u00e5de, plaget af \u00e5bne miler og evige sandstorme. Sletterne mellem klitterne blev hvert \u00e5r udbudt til afslet til b\u00f8nderne. Udbyttet ved denne forretning var dog ikke stor: 800 kr. \u00e5rlig og til sandd\u00e6mpning brugtes 1000 kr. \u00e5rligt, der betaltes til sandflugtsv\u00e6senet.
\nIndtil 1854 gik vejen til Skagen p\u00e5 Kattegatsiden langs stranden – der var ingen vej over klitten – n\u00e5r stranden var ufarbar var man henvist til at k\u00f8re opad damstederne, der l\u00e5 \u00f8st for\u00a0Sandmilen og \u00f8st for Stokmilen.
\nOgs\u00e5 p\u00e5 nordsiden m\u00e5tte man k\u00f8re langs stranden, nemlig fra Tversted til Skagen. Her kunne stranden kun passeres ved lavvande.
\nSkagens st\u00f8rste problem var og blev samf\u00e6dselsforholdene.
\nDet var vanskeligt at komme til og fra Skagen.
\nMan s\u00f8gte om hj\u00e6lp til grusvej eller bane til Skagen. Blev afsl\u00e5et med fl.g. begrundelse: sandflugten ville d\u00e6kke vej og skinner igen og igen.
\nEneste effektive mulighed var effektiv sandflugtsd\u00e6mpning.
\nIdeen til klitplantagen opstod.
\nMan s\u00f8gte om at f\u00e5 staten til at overtage de af kommunens arealer, der l\u00e5 omkring Den tilsandede Kirke og helt hen til gr\u00e6nsen til Landsognet og plante det til med tr\u00e6er. Argumenterne var: 1) at Skagens og navnlig H\u00f8jens beboere ville f\u00e5 bedre arbejdsfortjeneste 2) at klittens beplantning ville medf\u00f8re ly for stormene og blidg\u00f8re det barske klima 3) Skagens beboere ville f\u00e5 adgang til br\u00e6ndsel.
\nDer blev nedsat op til flere udvalg, som arbejdede med sagen, og den sidste med uindskr\u00e6nket fuldmagt til at s\u00f8ge sagen ordnet.
\nI byr\u00e5dsm\u00f8det d.4 juli 1888 fremlagdes en skrivelse fra Klitinspekt\u00f8ren om, at ministeriet havde approberet hele det tilbudte plantningsareals erhvervelse. Det tilf\u00f8jes, at dem, der plejede at sk\u00e6re t\u00f8rv havde ret til fortsat t\u00f8rvesk\u00e6r.
\nS\u00e5dan gik det til, at Skagen fik sin plantage – som alts\u00e5 er en statsskov – og derved blev sandflugten s\u00e5 effektivt bremset, at det blev muligt b\u00e5de at anl\u00e6gge en vej og en bane til byen. Skagens status som isoleret “\u00f8” oph\u00f8rte hermed.
\nDet n\u00e6ste afsnit vil handle lidt om den vej, der blev lavet. Min farfar var vognmand i Hulsig og fik jo stor gl\u00e6de af den, men senere var det min far, der daglig sled p\u00e5 vejen i sin flotte bil, og den k\u00f8rsel udviklede sig ofte til forhindringsl\u00f8b. Den s\u00e5kaldte \u00c5lb\u00e6kvej var just ikke nogen ideel k\u00f8rebane, n\u00e5r det f.eks. regnede. Da blev den til \u00e9t pl\u00f8re og kunne sammenlignes med de veje, Ole og jeg k\u00f8rte fast p\u00e5 langt ude p\u00e5 den argentinske Pampa. Men det er en anden historie.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Billederne ovenfor: 1. planter p\u00e5 Hulsig hede, 2. stranden ved Tranestederne 3. M\u00f8llen ved Fortidsminderne 4. Aftenstemning ved Kattegat. N\u00e5r man f\u00f8lger cykelstien fra Tranestederne og til Skagen kommer man f\u00f8rst gennem et stort hedeomr\u00e5de med et vildsomt og smukt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[32,205,410],"class_list":["post-1132","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-aalbaekvejen","tag-hulsig","tag-skagen-plantage"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1132","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1132"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1132\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1132"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1132"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1132"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}