{"id":11311,"date":"2025-05-19T21:30:57","date_gmt":"2025-05-19T19:30:57","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=11311"},"modified":"2025-05-23T10:58:02","modified_gmt":"2025-05-23T08:58:02","slug":"kostskolen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2025\/05\/19\/kostskolen\/","title":{"rendered":"KOSTSKOLEN"},"content":{"rendered":"\n

<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi lever i et hav af tid, hvor begivenheder, ting og mennesker kontinuerligt afl\u00f8ser hinanden, men vi kan ikke leve i det uoverskuelige og gr\u00e6nsel\u00f8se, for deri kan vi alt for let forsvinde og blive st\u00f8v f\u00f8r tiden. Derfor m\u00e5 vi skabe orden og sammenh\u00e6ng i det. Det er det, man f.eks. g\u00f8r, n\u00e5r man skriver.<\/p>\n\n\n\n

Erindringsskrivelse er den ultimative anstrengelse for at bringe livet i en slags orden. Og s\u00e5dan lever vi hele vejen – s\u00e5dan lever og har menneskeheden altid s\u00f8gt at overleve: Ved at skabe orden, lave kategorier, inddele i arter, i sekvenser, i hierakier. <\/p>\n\n\n\n

Og vi skaber orden i os selv: Se mine billeder! Og se mig! Jeg er ikke navnl\u00f8s, jeg hedder det og det, jeg er ikke vennel\u00f8s, min veninde hedder det og det, jeg er ikke for\u00e6ldrel\u00f8s, mine for\u00e6ldre hedder det og det, de var s\u00e5dan og s\u00e5dan, og jeg gik i skole der og der, jeg oplevede det og det og af v\u00e6sen er jeg s\u00e5dan og s\u00e5dan, og det har medf\u00f8rt, at jeg valgte det og det. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes fors\u00f8ger vi\/ jeg\/ at skabe orden i vore omgivelser, s\u00e5 vi kan leve i dem uden at drukne i dem. S\u00e5dan fors\u00f8ger vi at overleve og at forklare hvordan og hvorfor og hvem og hvorn\u00e5r og alle de mange hv – ord, der kommer til os hen ad vejen. <\/p>\n\n\n\n

Bag alle de mange systemer gemmer vi vor usikkerhed og vor sikre viden om, at det altsammen er kunstigt og s\u00e5 meget mere end vi kan s\u00e6tte p\u00e5 formel. <\/p>\n\n\n\n

Vi kan imidlertid ikke leve i det rod, som verden v\u00e6lter rundt i. Kan du leve helt glad og almindeligt, n\u00e5r du ved, at netop nu voldtages en kvinde eller et barn, og at bombernes ildregn i dette \u00f8jeblik rammer et hus, hvor en flok b\u00f8rn sidder og spiller ludo eller sover, og hvor to elskende kysser hinanden? <\/p>\n\n\n\n

Kan vi det? Nej. Og derfor lyver vi os ind i den orden og alle de s\u00f8forklaringer, som vi m\u00e5 opstille for at kunne leve videre med vores viden om, at byer bombes og sm\u00e5 b\u00f8rn dr\u00e6bes.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg har alligevel skrevet mine erindringer. <\/p>\n\n\n\n

Og m\u00e5ske er det ogs\u00e5 lidt for at skabe orden. Men det er nok mest, fordi jeg kan lide at skrive om den verden, jeg p\u00e5 godt og ondt er sat til at leve i. Og s\u00e5 vil jeg g\u00f8re det efter Karin Micha\u00eblis (min l\u00e6rermester) gode r\u00e5d: man skal skrive levende om sit liv, men uden at sk\u00e6re sig p\u00e5 l\u00f8gnen. S\u00e5 derfor taler jeg sandt og fors\u00f8ger samtidig ikke at v\u00e6re alt for kedelig i sandhedens tjeneste. <\/p>\n\n\n\n

Her kommer et kapitel af bogen “Pigen i Det R\u00f8de Hus.” <\/p>\n\n\n\n

Kapitlet hedder: KOSTSKOLEN<\/p>\n\n\n\n

\u201dKan du lide at l\u00e6se?\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Stemmen n\u00e5r mig fra et sted t\u00e6t ved den briks, hvor jeg fors\u00f8ger at finde ro. Der er helt m\u00f8rkt i det lille v\u00e6relse, og vi skal forestille at sove nu. Puttet som sm\u00e5 b\u00f8rn, t\u00e6nker jeg og kryber sammen under dynen.  <\/p>\n\n\n\n

\u201dJa,\u201d hvisker jeg og h\u00e5ber bare, at stemmen n\u00e5r helt over til pigen, som ligger i sengen over for min briks og som er fremmed og alligevel s\u00e5 n\u00e6r. Der er helt stille en tid. S\u00e5 har hun nok ikke h\u00f8rt det. Og jeg t\u00e6nker p\u00e5, at hun er en pige, jeg ingenting kender til og som jeg skal bo sammen med i de n\u00e6ste tre \u00e5r. Det kan jeg ikke.  <\/p>\n\n\n\n

M\u00f8rket har slugt os, og jeg kan ikke se hende, men jeg ved, hvordan hun ser ud, selv om jeg ikke kiggede rigtigt p\u00e5 hende, da vi gav hinanden h\u00e5nd og sagde noget almindeligt, som man g\u00f8r. Jeg ved, at hun er s\u00e5 meget smukkere end mig. Hendes h\u00e5r er langt og gyldenbrunt ligesom \u00f8jnene, der smilede til mig, da vi stod der og holdt hinandens h\u00e6nder. Hendes smil var s\u00e5 venligt og varmt, at jeg blev en smule mindre nerv\u00f8s. Smilede jeg tilbage til hende? Det h\u00e5ber jeg. Jeg er sikker p\u00e5, at mine \u00f8jne ikke gjorde.<\/p>\n\n\n\n

Hun er m\u00f8rkere end mig. Og hendes t\u00f8j er smartere end mit, det s\u00e5 jeg straks. Jeg har f\u00e5et en ny nederdel med vidde og et strutsk\u00f8rt og en hvid bluse med blonder i halsen, og ingen af de andre piger havde den slags t\u00f8j p\u00e5. En fiskerpige, der pynter sig. Det er mig.<\/p>\n\n\n\n

Jeg blev standset for lidt siden, da jeg var p\u00e5 vej til badev\u00e6relset for at vaske mig. En l\u00e6rerinde t\u00e5rnede sig pludselig op foran mig i den sn\u00e6vre gang. Hvor kom hun fra? Hun strakte en arm frem, som om hun ville skubbe mig tilbage til v\u00e6relset eller mane mig i jorden. Det ville hun sikkert, for samtidig sagde hun: \u201dHvor skal du hen i den mundering?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mundering? Jeg s\u00e5 ned ad min natkjole. Den var da p\u00e6n og ny, m\u00e5ske lidt for kort. Mine l\u00e5r er s\u00e5 tynde. Var det galt?<\/p>\n\n\n\n

\u201dDu har vel ikke t\u00e6nkt dig at g\u00e5 rundt p\u00e5 gangene i neglig\u00e9?\u201d Stemmen var h\u00e6s og uvenlig, og vidste jeg da ikke, fortsatte den, at man skulle v\u00e6re t\u00e6kkeligt kl\u00e6dt, n\u00e5r man f\u00e6rdedes uden for v\u00e6relsets fire v\u00e6gge? Hvor var min k\u00e5be? Min k\u00e5be? Jeg stammede et svar. Jeg havde aldrig ejet s\u00e5dan et kl\u00e6dningsstykke. Det havde ingen i min familie. Og sikkert ingen i hele Strandby.<\/p>\n\n\n\n

Om eftermiddagen. Da Far og Mor sagde farvel. Og Fars stemme rystede, det h\u00f8rte jeg da godt. Mors gjorde ikke. De omfavnede og kyssede mig i den smukke indgangshall, hvor Pestalozzi knejsede ubev\u00e6gelig p\u00e5 sin s\u00f8jle, mens han nedstirrede optrinet. S\u00e5 vendte de sig lidt forlegent om mod l\u00e6rerinden og trykkede hendes h\u00e5nd, inden de skyndte sig ud gennem den store port, der knirkende faldt i efter dem.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 var jeg ene med l\u00e6rerinden. Hun tr\u00e5dte et skridt frem, og det forekom det mig, at Pestalozzi sukkede, da vi gik forbi ham og hen mod den brede trappe, hvor vi begyndte opstigningen, ikke side om side, hun forrest og med taktfaste fodtrin, og jeg fors\u00f8gtigt trippende bagefter. Jeg fors\u00f8gte at lade v\u00e6re med at se p\u00e5 den brede ryg. Kunne jeg g\u00e5 med lukkede \u00f8jne?<\/p>\n\n\n\n

Helt oppe under loftet fortsatte vi hen ad en lang, sn\u00e6ver gang, der kun var d\u00e5rligt oplyst af nogle s\u00f8vnige lamper. Foran en af d\u00f8rene standsede hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 er vi her!\u201d sagde hun og \u00e5bnede d\u00f8ren og puffede mig ind i et lille v\u00e6relse, hvor flyttemanden allerede havde anbragt mine m\u00f8bler.<\/p>\n\n\n\n

Der var ikke mange, et chatol med skrivepult i teaktr\u00e6 og en ditto skrivebordsstol og en s\u00e5kaldt skibsbriks, der kunne bruges som sofa om dagen og sl\u00e5s ud til seng om natten. M\u00f8blerne stod langs v\u00e6ggen i den h\u00f8jre side af rummet. I den venstre side var et lignende m\u00f8blement anbragt. Den anden pige var endnu ikke kommet.<\/p>\n\n\n\n

Da l\u00e6rerinden var g\u00e5et ud, og jeg blev alene, listede jeg ud p\u00e5 badev\u00e6relset. Et flisebekl\u00e6dt rum med 6 vaskekummer, en bruser bag et plastikforh\u00e6ng og tre b\u00e5se med toiletter. Jeg lukkede mig ind i en af b\u00e5sende og gr\u00e6d.  <\/p>\n\n\n\n

Nu ligger vi i m\u00f8rket. I mellem os er kun et par meter, og pigens stemme er s\u00e5 lys og klar, mens min egen kun er en svag hvisken, s\u00e5 m\u00e5ske h\u00f8rer hun mig slet ikke. Det g\u00f8r ikke noget. Jeg vil ikke v\u00e6re her og ikke snakke med denne fremmede pige.<\/p>\n\n\n\n

For nogle minutter siden blev lyset slukket af en l\u00e6rerindeh\u00e5nd, og der blev sagt godnat i d\u00f8ren, inden den lempeligt blev lukket.  <\/p>\n\n\n\n

\u201dHusk nu, at lyset skal slukkes pr\u00e6cis kl.10 og ikke et minut over! Og inden da skal I alle v\u00e6re vaskede, og v\u00e6relset skal v\u00e6re ryddeligt.\u201d S\u00e5dan l\u00f8d det, da vi fik l\u00e6st ordensreglerne h\u00f8jt, inden vi forlod opholdsstuen, hvor vi var blevet pr\u00e6senteret for hinanden og for skolens rektor, Frk. Lang, og for vore l\u00e6rerinder, dem, der fra nu af skulle holde timeligt opsyn med os og s\u00f8rge for, at reglerne blev overholdt til punkt og prikke. L\u00e6setid p\u00e5 v\u00e6relset hver dag fra 16 til 18 og igen fra 19.30 til 21.00. Derefter mulighed for at drikke te og samtale p\u00e5 v\u00e6relset. Efter teen afgang i sm\u00e5 hold til badev\u00e6relset og efter aftentoilettet direkte i seng og intet lys og ingen lyde efter kl. 10.00.  Rektor havde fors\u00f8gt at mildne ordene med et venligt smil, der ikke forlod hendes l\u00e6ber hele aftenen.<\/p>\n\n\n\n

Min sovesofa er h\u00e5rd og smal, og jeg har ikke noget underlag, kun et tyndt lagen. Den fremmede pige er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at jeg synes jeg kan h\u00f8re hende \u00e5nde. Og nu er hun begyndt at sige noget til mig, selv om vi efter lidt sm\u00e5snak har sagt godnat til hinanden og er kr\u00f8bet under dynen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa,\u201d siger jeg igen og denne gang lidt h\u00f8jere.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGodt. Og hvad kan du s\u00e5 s\u00e6rlig godt lide at l\u00e6se?\u201d siger stemmen og lyder faktisk interesseret. Og jeg m\u00e6rker en lille gl\u00e6de spire frem og vil til at sige, at jeg er alt\u00e6dende, n\u00e5r det g\u00e6lder b\u00f8ger, men s\u00e5 t\u00e6nker jeg, at det lyder for vulg\u00e6rt. Og for barnligt. Og jeg vil gerne virke voksen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHolberg,\u201d siger jeg med et skud for hoften.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVirkelig! men det er da sjovt, for ham holder jeg ogs\u00e5 rigtig meget af. Hvad kan du s\u00e6rlig godt lide hos ham.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har kun l\u00e6st hans komedier,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHar han da skrevet andet?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dOk ja! eller, det tror jeg nok.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dGodt for os, s\u00e5 har vi noget til gode. Han kan virkelig v\u00e6re morsom, synes du ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJo,\u201d siger jeg. \u201dJeg har set Jeppe p\u00e5 Bjerget med Osvald Helmut i hovedrollen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvor er du heldig. Men hvilken af scenerne holder du s\u00e5 mest af?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg elsker den, hvor Jeppe v\u00e5gner i baronens seng.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet g\u00f8r jeg ogs\u00e5. Man kan virkelig se det for sig, synes du ikke? Han aner ikke, hvor han befinder sig, og s\u00e5 pludselig v\u00e5gner han op det smukkeste og fineste sted i verden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, for ham,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, og hvad med os?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dOs?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, n\u00e5r vi v\u00e5gner i morgen. Lige her!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDu milde himmel, ja!\u201d siger jeg, \u201ddet er ikke ligefrem i baronens seng, vel? Min briks er h\u00e5rd som en klippeblok.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dOg min er et arvestykke fra min s\u00f8ster. Vi er sandelig havnet langt fra baronens fine slot.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dMen tror du ikke, at vi alligevel forst\u00e5r Jeppe, n\u00e5r vi v\u00e5gner i morgen. S\u00e5 uvant det hele er,\u201d siger jeg. <\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, ved du hvad,\u201d siger hun og begynder at le, som om synet af os to virkelig er morsomt, og lige med et kan vi begge to se det.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHj\u00e6lp!\u201d r\u00e5ber jeg, \u201dhvor er det dog, vi er havnet!<\/p>\n\n\n\n

\u201dI baronens seng!\u201d r\u00e5ber pigen, og vi ler begge af fuld hals, og det skulle vi s\u00e5 ikke have gjort, for i det samme bliver d\u00f8ren revet op, og lyset t\u00e6ndt, og Frk. Markussen, som l\u00e6rerinden hedder, og som vi endnu ikke er begyndt at kalde Musen, tordner ind p\u00e5 v\u00e6relset. <\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad i al verden foreg\u00e5r der her!!!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Vi bliver temmelig forskr\u00e6kkede, men det er vel ogs\u00e5 meningen. Men pigen f\u00e5r hurtigt samling p\u00e5 sig selv, og h\u00f8fligt og venligt beder hun fr\u00f8kenen banke p\u00e5, n\u00e6ste gang hun kommer ind til os.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMen det glemte De m\u00e5ske bare,\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dNu skal du ikke v\u00e6re n\u00e6svis,\u201d snerrer hun.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er der stille lidt, og vi sidder begge to op i sengene nu og stirrer lige p\u00e5 hende, men hun er ikke tilfreds endnu.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDer skal v\u00e6re ro efter kl. 10,\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Hun st\u00e5r midt p\u00e5 vores gulv og fylder godt i det lille kammer, og nu ser hun lidt mildere ud, og jeg synes, hun kigger s\u00e5 underligt p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI ser jo ellers ud til at v\u00e6re s\u00f8de piger. Men jeg m\u00e5 vide, hvad I snakkede om, det er min pligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi var i gang med at foretage en litter\u00e6r analyse, da De pludselig afbr\u00f8d os,\u201d siger pigen helt roligt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dEn hvad for noget?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dEn analyse,\u201d siger jeg, \u201dvi var i f\u00e6rd med at afd\u00e6kke kvaliteterne i et af den danske litteraturs klassiske hovedv\u00e6rker.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJa,\u201d siger pigen, \u201dvi talte faktisk om Holberg.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dNej, I gjorde ej! I grinede!\u201d hv\u00e6ser fr\u00f8kenen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSynes De da ikke, at han er morsom?\u201d siger en af os, men nu har hun f\u00e5et nok af os og bakker ud af v\u00e6relset.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er vi alene. I m\u00f8rket. Igen. Og vi ler ikke mere, men n\u00f8jes med at fnise ned i dynen. Jeg falder i s\u00f8vn med en god fornemmelse af, at jeg har v\u00e6ret mere end heldig. Det skal nok g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende er et forel\u00f8bigt punktum for den bog, som jeg har arbejdet p\u00e5 i nogen tid, og som jeg stadig vil fors\u00f8ge at forbedre, indtil den en dag forekommer mig at v\u00e6re nogenlunde tilforladelig.<\/p>\n\n\n\n

Lad os bare kalde det s\u00e5dan: tilforladelig. Og som Hausgaards ko siger: v\u00e6r tilfreds, v\u00e6r tilfreds, v\u00e6r tilfreds …<\/p>\n\n\n\n

Ja ja … Vi er vel danskere: p\u00e5 det j\u00e6vne p\u00e5 det j\u00e6vne ikke i det himmelbl\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke, hvor livet har sat mig st\u00e6vne. Men jeg h\u00e5ber, det er lige her.<\/p>\n\n\n\n

Et lille NB: Jeg har sendt ovenst\u00e5ende tekst til pigen, som jeg boede p\u00e5 v\u00e6relse med, og hun kan ogs\u00e5 godt huske den aften, selv om hun mener, at vi var knap s\u00e5 modige i vores samtale med den strenge l\u00e6rerinde. Og s\u00e5 tilf\u00f8jer hun, at der jo nok alligevel ikke er nogen, der vil tro, at det er sandt. Men det var det. Ikke ordret selvf\u00f8lgelig.<\/p>\n\n\n\n

Og ikke nok med, at det var sandt, jeg ved ogs\u00e5, at Frk Markussen orienterede rektor om vores samtale ( sammenst\u00f8d?) – for i sin tale til mig, da jeg blev student ( hun holdt en lille tale for hver af os) n\u00e6vnte hun denne “litter\u00e6re” snak som et kuriosum, der var blevet bem\u00e6rket. Og s\u00e5 n\u00e6vnte hun s\u00f8rme ogs\u00e5 min recitation af “Terje Vigen” – jo, jo, lidt indtryk kunne man g\u00f8re p\u00e5 den gamle dame, som i \u00f8vrigt var noget af en personlighed. Det kan man l\u00e6se mere om i Suzanne Br\u00f8ggers “Creme fraiche”, hvoraf en del foreg\u00e5r p\u00e5 samme kostskole. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi lever i et hav af tid, hvor begivenheder, ting og mennesker kontinuerligt afl\u00f8ser hinanden, men vi kan ikke leve i det uoverskuelige og gr\u00e6nsel\u00f8se, for deri kan vi alt for let forsvinde og blive st\u00f8v f\u00f8r tiden. Derfor m\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-11311","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11311","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11311"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11311\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11337,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11311\/revisions\/11337"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11311"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11311"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11311"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}