<\/p>\n\n\n\n
Da jeg for nogen tid siden h\u00f8rte en af dagens ivrigste h\u00f8ge tage ordene \u201d\u00e5ndelig oprustning\u201d i sin mund, undrede det mig alligevel, og det selv om jeg efterh\u00e5nden er blevet mentalt h\u00e5rdhudet og fors\u00f8ger at ruste mig til at l\u00e6gge \u00f8re til lidt af hvert, for det udtryk v\u00e6kker (i al fald hos mig) ret vamle mindelser fra en fortid, der ikke er s\u00e5 fjern endda. Mon alle andre har glemt det? Er jeg virkelig s\u00e5 gammel?<\/p>\n\n\n\n
Det f\u00f8rste, jeg t\u00e6nkte p\u00e5, da M. F talte om \u201d\u00e5ndelig oprustning,\u201d var den h\u00f8jreekstremistiske religi\u00f8se bev\u00e6gelse, der opstod i 30\u2019 ernes England under navnet Oxfordbev\u00e6gelsen og senere bredte sig til resten af Europa, og i Danmark kom til at g\u00e5 under navnet Moralsk Oprustning. Jeg husker den som en dyrkelse af idealet om det syndefrie menneske. Min svigermor, der var barn og ung i 30\u2019ernes Esbjerg, har fortalt mig, hvordan det finere borgerskab i byen (hun kom meget hos dyrl\u00e6gens) var grebet af bev\u00e6gelsen og fors\u00f8gte at indpode de unge mennesker \u201drenhedsidealer\u201d \u2013 her navnlig med henblik p\u00e5 seksuel afholdenhed. Muligvis var det en overklasseting dengang. Og som s\u00e5dan kunne det m\u00e5ske betragtes som en finere afart af Indre Mission. <\/p>\n\n\n\n
Jeg har ogs\u00e5 h\u00f8rt danske politikere sige, at folkekirken i en krisesituation skal v\u00e6re regeringens forl\u00e6ngede arm og at hvis (n\u00e5r?) vi g\u00e5r i krig, s\u00e5 g\u00e5r vi med kirkelig velsignelse. Og s\u00e5 er \u00f8rerne jo ved at falde af!! \u00c5nd kan da aldrig sp\u00e6ndes for en vogn, og slet ikke en krigsvogn. \u00c5nden d\u00f8r, n\u00e5r den instrumentaliseres. Det er derfor \u201dpolitisk\u201d litteratur og kunst aldrig bliver s\u00e6rlig \u00e6gte og aldrig n\u00e5r ret h\u00f8jt ( eks. Sovjetkunst) , men kommer til at handle om noget helt andet end \u00e5nd. Det bliver til materie.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5nden vil altid v\u00e6re fri \u2013 det er \u00e5ndens dna. Frihed. Hvis \u00e5nden fanges og sp\u00e6ndes for en vogn, ender det hele i et blodbad. Det fort\u00e6ller historien, men den har man m\u00e5ske ogs\u00e5 glemt: oplysningstidens flotte frihedsidealer blev sp\u00e6ndt for en vogn \u2013 revolutionens, men det var barbariet, der sejrede, som det altid vil v\u00e6re, n\u00e5r \u00e5nden ikke er fri.<\/p>\n\n\n\n
Derfor kan vi ikke opruste \u00e5nden. Den lever i sig selv. Den lever i det enkelte menneske, og hvis vi er heldige (det synes jeg, vi er i Danmark) s\u00e5 lever den i f\u00e6llesskabet. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Da jeg for nogen tid siden h\u00f8rte en af dagens ivrigste h\u00f8ge tage ordene \u201d\u00e5ndelig oprustning\u201d i sin mund, undrede det mig alligevel, og det selv om jeg efterh\u00e5nden er blevet mentalt h\u00e5rdhudet og fors\u00f8ger at ruste mig til at … L\u00e6s resten