S\u00e5 blev det fjerde maj, og vi t\u00e6nder lys. Det har vi ogs\u00e5 gjort i aften – s\u00e5dan har det v\u00e6ret s\u00e5 l\u00e6nge, jeg kan huske tilbage. I \u00e5r fulgte vi DRs udsendelse fra Mindelunden, og det var h\u00f8jtideligt selvf\u00f8lgeligt, og fint p\u00e5 mange m\u00e5der. Men jeg synes, at der manglede nogle toner i de strenge, der blev sl\u00e5et an, og det er skr\u00e6mmende tydeligt, at ALLE bifalder oprustningen. Og m\u00e5ske SKAL vi bifalde den. Men det kunne aldrig falde mig ind.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror, at jo mere vi opruster, jo farligere bliver verden. S\u00e5 kan det godt v\u00e6re, at det er vore v\u00e6rdier, vi vil v\u00e6rne. Vort elskede f\u00e6dreland. Ja, jeg elsker det ogs\u00e5, men jeg tror stadig ikke p\u00e5, at v\u00e5ben er vejen. <\/p>\n\n\n\n
Og jeg m\u00e5 tro s\u00e5dan som kristen. <\/p>\n\n\n\n
Nu fandt jeg et par vers af Halfdan Rasmussen, som jeg vil skrive herunder, og som bedre end jeg udtrykker det, jeg tror p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n
“Vi s\u00f8ger en sandhed<\/em>\/ ikke bare store ord,\/ ikke hvor st\u00e5l og spr\u00e6ngstof\/ hamrer mod rum og jord.\/ Vi s\u00f8ger en sandhed,\/ som ikke er hel og rund,\/ en sandhed gemt i et hjerte\/ eller en blomsterbund.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n “Vi ved at den sandhed findes!\/ Engang gik en mand omkring\/ og f\u00e6ldede denne sandhed\/ ind i hver levende ting.\/ Tr\u00e6erne synger om den.\/ B\u00f8rnene er den n\u00e6r.\/ Den taler i elskerens \u00f8jne.\/ Den tier i b\u00e5l og sv\u00e6rd.”<\/em><\/p>\n\n\n\n “Menneskes\u00f8nnen p\u00e5 korset\/ kendte den, da man drev\/ naglerne i hans f\u00f8dder.\/ Og tornekronen skrev\/ sandhedens bl\u00f8dende runer\/ over hans rene blik.\/ Hans r\u00e5bte den udover verden\/ f\u00f8r han forgik.”<\/em><\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan kan den store digter sige store ting med enkle ord.<\/p>\n\n\n\n Men tilbage til udsendelsen fra Mindelunden. Jeg blev ogs\u00e5 r\u00f8rt, da pigekoret sang f\u00e6drelandssange. Det var ikke der, det l\u00f8d falsk. Men den store blinde begejstring for kamp og krig skinnede nu og da igennem de smukke og sande ord. F.eks. s\u00e5 havde TV inviteret en teenagedreng med i panelet, en dreng, som var med, fordi hans store interesse er Anden Verdenskrig og is\u00e6r modstandskampen, og navnlig en s\u00e6tning, som jo ikke kunne klippes v\u00e6k, for udsendelsen var direkte, afsl\u00f8rede helt tydeligt drengen. Han blev spurgt om, hvorfor han var s\u00e5 interesseret i krigen, og han sagde: “jo, for det er jo s\u00e5 sp\u00e6ndende med bomber og gev\u00e6rer og alt det …” <\/p>\n\n\n\n Og den blinde forherligelse af modstandsfolkene virkede ogs\u00e5 S\u00c5 en\u00f8jet, for de af os, der har l\u00e6st litteratur fra den tid, ved jo godt, at mange af de unge var med, ikke fordi de ville forsvare danske v\u00e6rdier osv., men fordi det var sp\u00e6ndende. Jeg vil ikke tage helteglorien fra dem, men jeg vil pille alvorligt ved den.<\/p>\n\n\n\n Og det samme, da brevene for de unge d\u00f8dsd\u00f8mte blev l\u00e6st op. Ja, det var r\u00f8rende, men ogs\u00e5 afsl\u00f8rende. En af dem skrev til sin kone: “jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig det her.”<\/p>\n\n\n\n Nej, jeg er ret sikker p\u00e5, at Anden Verdenskrig skete, fordi alt for mange havde alt for lidt fantasi. Og det har alt for mange stadig. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00e5 blev det fjerde maj, og vi t\u00e6nder lys. Det har vi ogs\u00e5 gjort i aften – s\u00e5dan har det v\u00e6ret s\u00e5 l\u00e6nge, jeg kan huske tilbage. I \u00e5r fulgte vi DRs udsendelse fra Mindelunden, og det var h\u00f8jtideligt selvf\u00f8lgeligt, … L\u00e6s resten