Vej vejs ende<\/p>\n\n\n\n
Titlen er stj\u00e5let fra Bergmanns smukkeste film \u2013 smultronst\u00e4llet p\u00e5 svensk \u2013 filmen s\u00e5 jeg som ganske ung, sikkert kort efter, at den var udkommet i 1957. Sammen med Anders cyklede jeg til Kino i Frederikshavn, hver gang, der var premiere p\u00e5 en ny, god film. Og der kom en del Bergmannfilm i 50\u00b4erne, og dem skulle vi se og det var film, der blev siddende i sindet som noget st\u00e6rkt og smukt. Det er vist nok s\u00e5dan, at n\u00e5r man oplever et stort kunstv\u00e6rk, s\u00e5 bliver det en del af den ballast, som skaber balance i sindet og som g\u00f8r, at man ikke k\u00e6ntrer, selv om man ind imellem kastes lige ud i det v\u00e6rste uvejr.<\/p>\n\n\n\n
Vi skal huske at have en solid ballast.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel kan jeg ikke huske handlingen p\u00e5 lige den film \u2013 kun enkeltheder \u2013 men stemningen husker jeg \u2013 de st\u00e6rke erindringsglimt, som rammer den gamle doktor p\u00e5 hans vej til Lund, hvor han skal k\u00e5res til \u00e6resdoktor \u2013 jubeldoktor p\u00e5 svensk \u2013 en fornem titel, men p\u00e5 vejen overfaldes han af minder, og rejsen til Lund bliver en rejse tilbage i livet. Og minderne skaber en stor fortrydelse i ham – ja, s\u00e5 meget ville han have gjort anderledes, hvis han kunne. Lidt lige som i Dickens\u00b4 Et juleeventyr – Scrooge f\u00e5r dog muligheden for at rette op, at g\u00f8re det onde godt igen. Det f\u00e5r Doktor Isak i filmen ikke.<\/p>\n\n\n\n
Den gamle doktor er, s\u00e5 vidt jeg husker, 80 \u00e5r og alts\u00e5 yngre end jeg. Og jeg bliver ikke \u00e6ret i det her liv for noget som helst, og jeg er heller ikke p\u00e5 rejse noget sted hen. Og dog. For ogs\u00e5 jeg rejser i\u00a0 fortidens mange minder. Som nu f.eks. i g\u00e5r, hvor jeg endevendte indholdet i en kassen med breve og fotos fra langt tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Der var tusindvis af breve, for jeg har gemt alle dem, jeg har modtaget i hele mit lange liv. Brevene fors\u00f8gte jeg f\u00f8rst at inddele i grupper \u2013 s\u00e5 l\u00e6ste jeg nogle af dem \u2013 inddelte igen \u2013 l\u00e6ste lidt flere \u2013 blev f\u00f8rt tilbage til for 60 \u00e5r siden. <\/p>\n\n\n\n
Jeg fandt mange breve, hvis afsendere jeg har glemt. Skr\u00e6mmende, at man kan glemme mennesker, som man havde en god og engageret brevveksling med engang. En del breve fra Karen (???) gode breve. En del breve fra Annie (???) gode breve. Men nu husker jeg hverken Annie eller Karen. Og s\u00e5dan fremdeles med rigtig mange af brevene. V\u00e6k med dem! Men det er lidt sv\u00e6rt at lade store tanker ende som sm\u00e5t br\u00e6ndbart.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, men jeg vil ikke ligne mig selv med de to omtalte herrer. Jeg spiller heller ikke med i nogen film eller i en roman, og mit liv er ikke et kunstv\u00e6rk. Eller … det er det m\u00e5ske? M\u00e5ske er vore liv kunstv\u00e6rker i Guds h\u00e5nd? Den tanke kan jeg godt lide.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, men jeg fortryder nu heller ikke mit livs beslutninger – de har f\u00f8rt derhen, hvor jeg er nu, og der befinder jeg mig glimrende.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage til oprydningen. De mange fotos flyver ingen steder. Her under et lille udsnit. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n Sm\u00e5 glimt fra et liv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vej vejs ende Titlen er stj\u00e5let fra Bergmanns smukkeste film \u2013 smultronst\u00e4llet p\u00e5 svensk \u2013 filmen s\u00e5 jeg som ganske ung, sikkert kort efter, at den var udkommet i 1957. Sammen med Anders cyklede jeg til Kino i Frederikshavn, hver … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/20250419_140033-1-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/20250419_140021-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n