M\u00e5ske har jeg lagt det her kapitel p\u00e5 tidligere, s\u00e5 kommer det igen og i korrigeret form, for det er hvad jeg arbejder med nu – at rette og rette op og l\u00e6gge til rette – og i rette tid blive f\u00e6rdig med bogen. Men her et enkelt kapitel. Som nok ogs\u00e5 vil underg\u00e5 forandringer, men det bliver sm\u00e5ting.<\/p>\n\n\n\n
Endelig kom storken til fornuft og leverede den l\u00e6nge ventede lilles\u00f8ster, og Dorte sluttede sig stiltiende til b\u00f8rneflokken i det r\u00f8de hus. Hun kom alene og uden vores mor, og m\u00e5ske er det derfor, jeg ikke husker begivenheden. I det hele taget s\u00f8ger jeg med lys og lygte i alle de dunkle erindringsrum efter brugelige billeder af os som helt sm\u00e5 og nybagte s\u00f8stre. To sm\u00e5 v\u00e6sner, som skulle finde sig til rette i den samme barneverden.<\/p>\n\n\n\n
B. S. Ingemann springer bittetiden over i sine erindringer, og den gamle digter forklarer det s\u00e5dan, at det individuelle menneskeliv kan lignes ved den hele menneskeheds liv, og s\u00e5 er bittetiden at regne for den mytiske tid, som vi ikke har p\u00e5lidelige kilder til og som derfor fortaber sig i t\u00e5ger.<\/p>\n\n\n\n
Her et citat fra side 13 i Levnetsbog ( Reitzel 1998):<\/p>\n\n\n\n
\u201dOm sin egen alder fik han f\u00f8rst Bevidsthed, da han var fem Aar, ved Faderens Yttring om den store graae Hingst, som var af samme Alder. Her begynder saaledes f\u00f8rst hans (= Ingemanns) historiske tid, medens de foregaaende fem Barneaar h\u00f8re til hans mythiske Liv.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n I samklang med den gamle digter vil ogs\u00e5 jeg springe den mytiske tid over og ile videre til det sted i vores f\u00e6lles fort\u00e6lling, hvor jeg er omkring 6 \u00e5r, og Dorte har rundet de 3. Det er ved den tid, at vi for alvor m\u00f8der hinanden som to s\u00f8stre.<\/p>\n\n\n\n En almindelig aften, som jeg husker det. I b\u00f8rnev\u00e6relset er radiatoren t\u00e6ndt det meste af \u00e5ret og i al fald i den koldeste tid af \u00e5ret, og s\u00e5dan en k\u00f8lig aften er det Mor, der putter os. Hun l\u00e6gger vore dyner til rette p\u00e5 varmeapparatet, mens hun s\u00e6tter sig p\u00e5 taburetten mellem sengene og synger for os, og bagefter beder vi fadervor i kor, og vi slutter altid med disse fromme ord: \u201dTak, k\u00e6re Gud, fordi jeg er rask,\u201d og det siger vi ogs\u00e5, n\u00e5r vi ligger feberhede af f\u00e5resyge eller m\u00e6slinger eller r\u00f8de hunde, men s\u00e5 f\u00f8jer vi selv en s\u00e6tning til. Vi siger s\u00e5 til Gud: \u201dMen vi er ikke spor raske!\u201d Og det er lige f\u00f8r, vi tilf\u00f8jer et \u201dfy!\u201d for her sidder Mor jo og takker HAM for ingenting, og n\u00e5r alt kommer til alt, er det vel HANS skyld, at vi ligger og d\u00f8jer lige for \u00f8jnene af ham. Men Mor rusker i os, og det er hende, der siger \u201dfy\u201d og \u201ds\u00e5dan m\u00e5 I ikke tale til Gud,\u201d og \u201dnu skal I l\u00e6gge jer p\u00e6nt om p\u00e5 den lille soveside!\u201d Og hun tager de varme dyner og stopper dem ned omkring os og kysser os godnat og slukker lyset og g\u00e5r ud.<\/p>\n\n\n\n Og vi sukker af velv\u00e6re, og Dorte understreger fryden ved at putte en flig af dynen i munden og sutte l\u00f8s p\u00e5 den, men jeg venter ikke p\u00e5, at hun skal falde i s\u00f8vn. Jeg skynder mig at t\u00e6nde den r\u00f8de Oleluk\u00f8je-lampe, der h\u00e6nger mellem vore senge, og sp\u00f8rger hende, om vi skal lege.<\/p>\n\n\n\n \u201dJaaaa .. .,\u201d siger hun, selv om jeg kan h\u00f8re p\u00e5 stemmen, at hun er meget s\u00f8vnig, og hun plumper over i min seng, og s\u00e5 begynder vi p\u00e5 en af vore lege. Og n\u00e5r vi har tumlet en rum tid, kommer Far ind og siger venligt, men bestemt, at vi skal slukke lampen og l\u00e6gge os smukt til at sove, og han bliver st\u00e5ende i d\u00f8ren, indtil vi adlyder, og Dorte er kravlet tilbage i sin seng og alt ser rigtigt ud i hans \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 g\u00e5r han ud og lukker d\u00f8ren efter sig, og jeg t\u00e6nder straks lampen, og vi begynder at grine om kap, og nu leger vi forfra og bliver ved, indtil Far igen st\u00e5r i d\u00f8ren, og denne gang siger han med brummer\u00f8st: \u201dNu kommer Den store Natmand, og han er vred, for hans b\u00f8rn er uartige.\u201d Og vi putter os skyndsomt under dynerne og fniser af fryd, og Den store Natmand forsvinder, og m\u00e5ske falder vi i s\u00f8vn, men det kan sagtens h\u00e6nde, at komedien gentager sig. For den er s\u00e5 morsom, og vi elsker Den store Natmand og hans brummende vrede, som aldrig n\u00e5r helt ind i kammeret og aldrig rammer hans b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n Hvad vi legede som ganske sm\u00e5, husker jeg ikke mere, men da vi bliver st\u00f8rre, f\u00e5r legen indhold og er ikke mere det rene barnepjank. Vi henter stoffet fra de b\u00f8ger, de voksne l\u00e6ser h\u00f8jt for os, tilsat et skud vitaminer fra vores egen fantasi, som f\u00e5r lov at skyde de vildeste blomster. Dem plukker vi, og med dem leger os ind i eventyret. <\/p>\n\n\n\n Lad os tage et kig ind i b\u00f8rnev\u00e6relset p\u00e5 en ganske almindelig s\u00f8ndag morgen. Det er endnu ganske tidligt p\u00e5 dagen, og Far og Mor sover, og de store piger er flyttet p\u00e5 loftet, hvor der er indrettet et v\u00e6relse til dem, og Anders har f\u00e5et den unge piges kammer, der er s\u00e5 lillebitte, at der akkurat kan st\u00e5 en seng og en kommode og s\u00e5 heller ikke mere.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 er der os to tilbage i b\u00f8rnev\u00e6relset. Dorte og Marianne. Og selv om vi v\u00e5gner tidligt, forstyrrer vi ikke Far og Mor. Heller ikke denne s\u00f8ndag, for vi ved, at de holder af at sove l\u00e6nge eller i al fald lader, som om de g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 vi \u201dlader som om.\u201d Men ikke, som om vi sover. Vi lader som om p\u00e5 ganske anden speciel m\u00e5de, som kun b\u00f8rn kender til. Den m\u00e5de, der hedder leg. Lige der, hvor fantasien f\u00e5r vinger flyver vi hen og skaber os nye verdner, hvis sk\u00f8nhed kun vi kan begribe. Og hvis du \u00e5bner d\u00f8ren en smule og l\u00e6gger \u00f8ret til spr\u00e6kken, s\u00e5 kan du h\u00f8re stemmerne og komme med ind i en fort\u00e6lling, som lige nu digtes af to b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n To sm\u00e5 piger, og de sidder p\u00e5 hver sin side af et br\u00e6t, hvorp\u00e5 det vrimler med sm\u00e5, fine lerfigurer, som er skabt af ivrige pigeh\u00e6nder, og som allerede har v\u00e6ret udsat for lidt af hvert. Pigerne har bygget en hel by af det r\u00f8de modellervoks, der er en skole og nogle huse og endda sm\u00e5 haver, og ikke mindst er der i udkanten et skummelt sted ved navn \u201dSkrammelg\u00e5rden.\u201d Denne m\u00e6rkelige institution \u201dSkrammelg\u00e5rden\u201d er vores opfindelse. Og beboerne p\u00e5 dette uhyggelige skrotsted er skammelg\u00e5rdsb\u00f8rnb\u00f8rn, skabt af vor fantasi og formet af vore h\u00e6nder. De lever i det minisamfund, som vi havde bygget op af modellervoks, men de er ikke en integreret del af det. De er outsiderb\u00f8rn, fattige og for\u00e6ldrel\u00f8se, men s\u00e5 er vi der jo heldigvis, vi tager h\u00e5nd om dem, og det lykkes os altid i l\u00f8bet af legen at redde hvert eneste fors\u00f8mte barn over i en bedre verden, hvor der findes k\u00e6rlige for\u00e6ldre og en venlig s\u00f8skendeflok.<\/p>\n\n\n\n Anders. Et strejf af n\u00e6rv\u00e6r og varme fylder mig, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 dig, og jeg vil fors\u00f8ge at begive mig den lange vej tilbage til det tabte paradis, der engang var vores og hvor i lang tid \u00e5ndede i takt.<\/p>\n\n\n\n Hvordan var det nu? En ting ved jeg med sikkerhed: der opstod en symbiose mellem os allerede i den f\u00f8rste tid, og m\u00e5ske h\u00e6nger det sammen med det lange frav\u00e6r af vores mor, m\u00e5ske med det sp\u00e6nd af tid, hvor vi var f\u00e6lles om at v\u00e6re de sm\u00e5.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 kom Dorte, og efter et par \u00e5r flyttede du. Du var vel ni \u00e5r dengang, og jeg var syv, og du flyttede jo ikke hjemmefra, du flyttede blot ud af mine n\u00e6tter og ind p\u00e5 loftet, men det f\u00f8ltes slemt nok. <\/p>\n\n\n\n Den f\u00f8rste lange tid vover jeg ikke den usikre nattevandring helt op til det fjerne loft, hvor du har f\u00e5et dit natlogi i et lille kammer, og der kommer til at g\u00e5 et par \u00e5r, inden jeg finder ud af at snige mig den lange vej til dig, n\u00e5r alle andre sover.<\/p>\n\n\n\n Mange n\u00e6tter ligger vi sammen i din smalle seng og s\u00e5 t\u00e6t, at vi n\u00e6sten smelter sammen til \u00e9t barn, og jeg holder dig v\u00e5gen, fordi jeg er bange eller lader som om, og du nyder min angst, fordi du s\u00e5 er den, der kan tr\u00f8ste, og det er rart. Og du holder om mig lige til det punkt, hvor det tager en vending, som slet kommer uventet for nogen af os, tv\u00e6rtimod, og s\u00e5 er det, at du endelig begynder at fort\u00e6lle. Som fort\u00e6ller sl\u00e5r du alle rekorder, selv ikke s\u00f8ndagsskolel\u00e6reren kommer p\u00e5 h\u00f8jde med dig. Og dine historier, Anders, dem husker jeg endnu i dag. Du er nemlig en s\u00e6rlig dreng, der kan se ting, der er usynlige for andre, og jeg elsker fort\u00e6llingerne om det uforklarlige, navnlig holder jeg af at h\u00f8re om de s\u00e6re tildragelser, der udspillede sig i Borley Pr\u00e6steg\u00e5rd i England, hvor d\u00f8de ting blev levende og dansede og fl\u00f8j faretruende om \u00f8rerne p\u00e5 de stakkels mennesker. <\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 i vores lille kammer f\u00e5r de d\u00f8de ting liv, mens du fort\u00e6ller, og vi ser gespenster, der flagrer hvilel\u00f8st over vore hoveder if\u00f8rt kridhvide gevandter.<\/p>\n\n\n\n Men s\u00e5 falder vi i s\u00f8vn, og ingen onde dr\u00f8mme n\u00e5r os der, og da vi v\u00e5gner f\u00f8r alle andre, er det til den trygge lyd af kutterne, der sejler ud til fiskebankerne i den tidlige morgen.<\/p>\n\n\n\n Jeg skal blive i min egen seng og m\u00e5 ikke sove i andres og slet ikke i Anders\u2019 og g\u00f8r det kun i smug, men man kan liste sig til meget. For Anders er jo en dreng, og \u201ddet var sandelig p\u00e5 tide han kom ud af pigekammeret,\u201d h\u00f8rer jeg Mor sige.<\/p>\n\n\n\n Men hvorfor det?<\/p>\n\n\n\n \u201dTja \u2026,\u201d siger Far og smiler, \u201ddet kan jo diskuteres.\u201d<\/p>\n\n\n\n Men Mor siger, at der er ting, der ikke er til diskussion. Diskutere betyder sk\u00e6ndes, det ved jeg godt, og det er i al fald noget, der aldrig kunne falde Far og Mor ind. De er enige om at v\u00e6re enige i alt.<\/p>\n\n\n\n Jeg er selv skoleelev nu, men jeg har ikke skolens hidsigste l\u00e6rer, s\u00e5dan som Anders. Vi undervises af en flink ung mand, som er vikar for Fru Fredborg, og han l\u00e6ser h\u00f8jt for os og holder af b\u00f8rn, s\u00e5 derfor l\u00e6rer vi ingenting. N\u00e5r Fru Fredborg kommer tilbage, kommer der andre boller p\u00e5 suppen, siger han og ler. Jeg holder af al slags suppe og gl\u00e6der mig til de nye boller.<\/p>\n\n\n\n Men Anders\u00b4 skoledag er helt anderledes, for i hans klasse hersker l\u00e6rer Frandzen enev\u00e6ldigt, siger Anders, og Frandzen er en hidsigprop, der uddeler lussinger til h\u00f8jre og venstre, og han sk\u00e6lder og sm\u00e6lder, n\u00e5r han ikke lige sl\u00e5r. Og alle er bange for ham.<\/p>\n\n\n\n \u201dUndtagen mig,\u201d siger Anders. Jeg tror ikke, Anders er bange for nogen, og t\u00e6nker, at jeg har verdens modigste bror.<\/p>\n\n\n\n Jeg kender ogs\u00e5 l\u00e6rer Frandzen, rigtig godt endda, men det er alligevel en helt anden mand, som jeg m\u00f8der, n\u00e5r jeg banker p\u00e5 l\u00e6rerboligens d\u00f8r og sp\u00f8rger, om Kjertan og Bj\u00f8rke kan lege. D\u00f8ren \u00e5bnes af en mand, der smiler og som ser ud til at blive glad, fordi jeg vil lege med hans b\u00f8rn, og jeg kan ikke forbinde ham med Anders\u2019 bulderbasse. Og jeg vil gerne lege med hans b\u00f8rn, selv om de er meget underlige og slet ikke ligner andre b\u00f8rn i byen. Eller m\u00e5ske vil jeg netop lege med dem, fordi de er m\u00e6rkelige. Deres hud er n\u00e6sten kridhvid, og de m\u00e5 ikke komme udenfor og ikke lege med andre b\u00f8rn end mig. Helst skal de holde sig indend\u00f8rs, som om de var syge, og s\u00e5 bliver vi i deres b\u00f8rnev\u00e6relse, som er fuld af det fineste leget\u00f8j, og deres lege er mere forsigtige end nogen af dem, jeg kender, og selv er de s\u00e5 stille i alt, hvad de g\u00f8r og siger, at det n\u00e6sten er, som om de fors\u00f8ger at viske sig selv ud, hver gang de g\u00f8r en bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan g\u00e5r de til alting. T\u00f8vende, som om verden er farlig og man kan st\u00f8de sig p\u00e5 den. Det forst\u00e5r jeg ikke, og somme tider bliver jeg smidt ud, fordi jeg begynder at larme, men det g\u00f8r jeg jo kun, fordi jeg synes, at det mangler. <\/p>\n\n\n\n Men l\u00e6rer Frandzen er rar, synes jeg, og Kjertan og Bj\u00f8rke elsker ham. Han s\u00e6tter sig gerne p\u00e5 hug og k\u00e6rtegner dem, og han bliver glad, n\u00e5r jeg dukker op for at lege med dem. Jeg kan slet ikke forst\u00e5, at han virkelig kan forvandle sig til en trold, s\u00e5 snart han g\u00e5r over g\u00e5rdspladsen og tr\u00e6der ind i den r\u00f8de skolebygning.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6rer Frandzen holder s\u00e5 meget af sine b\u00f8rn, at ikke vil sende dem i skole, men hellere undervise dem hjemme. Hvor er de heldige, t\u00e6nker jeg, og ville godt nok \u00f8nske, at min far ogs\u00e5 ville holde mig hjemme i det r\u00f8de hus og tage mig op p\u00e5 sk\u00f8det og n\u00e6nsomt l\u00e6rer mig bogstaverne et for et.<\/p>\n\n\n\n Anders vokser fra l\u00e6rer Frandzen og f\u00e5r andre l\u00e6rere og er glad for at l\u00e6re noget. Far giver ham en dampmaskine og han eksperimenterer og siger, at han en dag vil v\u00e6re fysiker og far smiler og siger, at han vel skal overtage havnen til sin tid. Der er han jo allerede begyndt s\u00e5 sm\u00e5t. Men Far er alligevel stolt af, at hans dreng er s\u00e5 klog, og han sender ham til Frederikshavn for at g\u00e5 p\u00e5 Freys Private Mellemskole, ligesom vore store s\u00f8stre, der allerede har v\u00e6ret elever der i nogle \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 er der kun mig tilbage i Strandby Skole.<\/p>\n\n\n\n Anders er flittig, for han har bestemt, at han vil l\u00e6se alle Bedstefars b\u00f8ger, inden han fylder 13 \u00e5r, og det er ikke let, for han sl\u00e5s med ordene ligesom jeg kommer til, da det bliver min tur.<\/p>\n\n\n\n Men selv om det g\u00e5r langsomt for ham med lige netop l\u00e6sningen, s\u00e5 er det alligevel det bedste, han ved, og han pukler sig igennem bind efter bind i det store bibliotek, som Bedstemor har arvet efter Bedstefar, og hvor alle bandeordene er streget over med bl\u00e6k, s\u00e5 man m\u00e5 g\u00e6tte sig til dem.<\/p>\n\n\n\n Og Anders render altid rundt med en bog, som han smider sig med i en stol eller p\u00e5 divanen eller ude p\u00e5 gr\u00e6sset i haven, n\u00e5r det er sommer, indtil Far f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 ham og jager ham op, for det ligner ikke noget, at en stor dreng spilder sin tid med morskabsl\u00e6sning. Fysik og kemi og eksperimenter, det er l\u00e6rerigt og former et menneske, men det der pjat, siger Far, som aldrig har l\u00e6st en bog. For det kan han ikke. Men det ved vi b\u00f8rn knap nok endnu.<\/p>\n\n\n\n En rigtig dreng skal arbejde. Og Anders skal v\u00e6re en rigtig dreng og ikke en slapsvans, der dovner tiden bort med unyttige sysler. Det skal Far s\u00f8rge for, og han g\u00f8r det k\u00e6rligt og kun for at s\u00e6tte sin dreng i de rigtige svingninger.<\/p>\n\n\n\n Jeg bliver ogs\u00e5 sat i sving, og det elsker jeg, for s\u00e5 er det n\u00e6sten, som om jeg er en dreng, og sammen stabler vi to fiskekasser p\u00e5 Bentzens mark, og vi knokler p\u00e5 havnen hver dag. Vi ror hyttefade for fiskerne, s\u00e5 de altid har tomme fade til deres fisk, n\u00e5r de kommer i havn, og n\u00e5r det spr\u00e6ller af liv i fadene, s\u00e5 ror vi dem ud til det yderste havnebassin, hvor vi fort\u00f8jer dem ved bundgangsp\u00e6lene.<\/p>\n\n\n\n Jeg st\u00e5r p\u00e5 hyttefadene, mens Anders ror. Og somme tider kan jeg ikke st\u00e5 stille, men m\u00e5 springe fra hyttefad til hyttefad, mens de gynger under mine f\u00f8dder og vandet spr\u00f8jter mig om benene. Og jeg t\u00e6nker, at livet ved havnen sammen med Anders er det bedste, der findes. Og alt det skulle vores Mor bare vide. Far ved det godt, men han vender det blinde \u00f8je til, siger Anders. Jeg vidste slet ikke, at han havde s\u00e5dan et \u00f8je, siger jeg. Men jo, det har han, siger Anders, Far ser kun det, han vil se. Og det er ingen skade til.<\/p>\n\n\n\n Anders tjener penge. Mange penge. For han arbejder fast for Far, og hver weekend cykler han hele byen rundt og uddeler aviser. Jeg hj\u00e6lper ham ogs\u00e5 her og tjener ogs\u00e5 lidt, men ikke ret meget, for Anders giver ikke ved d\u00f8rene, og jeg er helt sikkert underbetalt. Og mens jeg k\u00f8ber salmiakst\u00e6nger og fl\u00f8deboller og sodavand for hver en \u00f8re, jeg f\u00e5r, s\u00e5 sparer Anders op. <\/p>\n\n\n\n Der st\u00e5r et ur p\u00e5 den store radio i stuen, som ikke bare t\u00e6ller timerne, men ogs\u00e5 fungerer som spareb\u00f8sse. \u00d8verst oppe er der en revne, og i den plumper Anders alle sine penge ned. Det giver et lille klik, hver gang en ny krone rammer de andre m\u00f8nter. Han er en rigtig pengepuger akkurat som Joachim von And, og en sk\u00f8nne dag vil han sikkert v\u00e6re liges\u00e5 rig og v\u00e6lte sig i alle sine gyldne bunker. <\/p>\n\n\n\n Men far roser ham.<\/p>\n\n\n\n \u201dDu har fat i den rigtige ende, min dreng, s\u00e5dan skal det v\u00e6re,\u201d siger han. \u201dEjeren til G\u00e5rdbog\u00e5rd, og ham har jeg kendt personligt, se, han sparede hver eneste \u00f8re op hele sin barndom og hele sin ungdom, og han endte med at kunne k\u00f8be et helt gods for pengene.\u201d<\/p>\n\n\n\n Anders vil ikke k\u00f8be et gods, han vil bare anskaffe en filmfremviser, og en dag \u00e5bner han sammen med Far det store ur, der er s\u00e5 propfuldt af kroner, at der ikke kan v\u00e6re flere i det. <\/p>\n\n\n\n \u201dSe!\u201d siger Far, \u201dnu har du sparet s\u00e5 flittigt, at du kan k\u00f8be det, du \u00f8nsker dig allermest.\u201d Og Anders k\u00f8ber filmfremviseren. Og han k\u00f8ber film. Det er sm\u00e5 stumper af rigtige spillefilm, som har v\u00e6ret vist i biograferne, og som man nu kan k\u00f8be i meterm\u00e5l i en butik i Frederikshavn, og han viser dem for os p\u00e5 sit nye apparat, selv om stumperne hverken har hoved eller hale og er uden lyd, men det sidste betyder ingenting, for Anders digter replikkerne og fremf\u00f8rer dem med forskellig stemmef\u00f8ring, alt imens filmen flimrer hen over l\u00e6rredet, og vi sp\u00e6ndt f\u00f8lger nogle m\u00e6nd og kvinder igennem h\u00f8jst ubegribelige scener af deres liv.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan endnu se en bestemt og meget uhyggelig sekvens for mig, hvor Katherine Hepburn langsomt g\u00e5r ned ad en m\u00f8rk k\u00e6ldertrappe, b\u00e6rende p\u00e5 et blafrende stearinlys, og bag hende aner man skyggen af et menneske, der sniger sig efter hende. Er det en morder? Vi gisper af sp\u00e6nding, men s\u00e5 l\u00f8ber filmen ud, og vi m\u00e5 g\u00e6tte os til resten.<\/p>\n\n\n\n Den n\u00e6ste film handler om noget helt andet. Jeg kan stadig h\u00f8re Anders, der med Clark Gables stemme siger: \u201dVi er s\u00e5 lykkelige nu. Lad os g\u00e5 til stranden!\u201d Og med Doris Day udbryder han: \u201dJeg elsker dig desv\u00e6rre ikke, men jeg vil gerne have en tur i din smarte bil!\u201d<\/p>\n\n\n\n Og der sidder vi p\u00e5 rad og r\u00e6kke og er i biografen med Anders. Og med \u00e5bne \u00f8jne og \u00f8rer sluger vi de l\u00f8srevne stumper af en voksenverden fuld af mysterier.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" M\u00e5ske har jeg lagt det her kapitel p\u00e5 tidligere, s\u00e5 kommer det igen og i korrigeret form, for det er hvad jeg arbejder med nu – at rette og rette op og l\u00e6gge til rette – og i rette tid … L\u00e6s resten