![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Kingo-fra-Frederiksborg-museem.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nK\u00e6re Kingo, jeg savner dig. Har t\u00e6nkt en del p\u00e5 dig i den seneste tid. Tiden lige nu: Barok. Blodig, bl\u00e6ndende. Uforudsigelig. Skr\u00e6mmende. Din tid og min tid. S\u00e5 mange sammenfald.<\/p>\n\n\n\n
Jeg savner dig. Ikke p\u00e5 samme m\u00e5de, som jeg savner mine k\u00e6re afd\u00f8de. Du var her jo flere hundrede \u00e5r f\u00f8r mig, og jeg har aldrig m\u00e6rket din \u00e5nde mod min kind. Men jeg har m\u00e6rket dig alligevel, eller nej: du har m\u00e6rket mig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er ikke den samme efter, at jeg har l\u00e6rt dig s\u00e5 grundigt at kende.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8r var jeg mere bange, gled mere af p\u00e5 det, der stillede sig i vejen, smuttede gerne udenom, hvor jeg kunne, sprang over, hvor g\u00e6rdet var lavest osv .. osv. ..<\/p>\n\n\n\n
Men nu. Nej, jeg er ikke blevet tapper, s\u00e5dan som du var, jeg er stadig noget af en kryster, men jeg t\u00f8r meget mere, og jeg kan m\u00f8de livet mere modigt efter m\u00f8det med dig. Det skal nok g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Det SKAL g\u00e5. Det var dit motto, og du fik det i gang igen, n\u00e5r alt gik i st\u00e5 \u2013 hver gang – trods alle de forhindringer, livet stablede op p\u00e5 din vej. Du var s\u00e5 modig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg suger af dit mod.<\/p>\n\n\n\n
Men det, jeg is\u00e6r savner, er den n\u00e6rhed, vi havde engang. Du og jeg. Vi var et team. Det var dengang, jeg rejste land og rige rundt med dig i bagagen, og hvor jeg fik lov at folde dit livssyn og din urokkelig tro ud for \u00f8jnene og \u00f8rerne af de mange lyttere, der var kommet for at h\u00f8re om dig.<\/p>\n\n\n\n
Hvor var det en fest at fort\u00e6lle om dig. Hvor jeg savner de dage.<\/p>\n\n\n\n
Sorrig og gl\u00e6de. Dit livs bestanddele. Alles livs bestanddele. Af dig l\u00e6rte vi, at livet er mangfoldigt, at vi ikke undslipper nogen af de utallige nuancer, der fylder dagene. Og vi l\u00e6rte at finde vej i m\u00f8rket, at finde frem til det lys, som vi ved er t\u00e6ndt for os.<\/p>\n\n\n\n
Og n\u00e5r det er sortest, og vi synes, at alt h\u00e5b er ude, s\u00e5 siger du, at vi skal takke.<\/p>\n\n\n\n
Glem AK sig TAK<\/p>\n\n\n\n
Du siger til Gud: \u201dTak for al din f\u00f8dselsgl\u00e6de\u201d og du siger til Gud: \u201dTak for d\u00f8dens bitre ve\u201d – Det er der, det hele, og vi skal lukke op og tage imod.<\/p>\n\n\n\n
Og tro, at lyset vil skinne til sidst.<\/p>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Thomas-Kingo-til-foredrag.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"SORRIG OG GL\u00c6DE K\u00e6re Kingo, jeg savner dig. Har t\u00e6nkt en del p\u00e5 dig i den seneste tid. Tiden lige nu: Barok. Blodig, bl\u00e6ndende. Uforudsigelig. Skr\u00e6mmende. Din tid og min tid. S\u00e5 mange sammenfald. Jeg savner dig. Ikke p\u00e5 samme … L\u00e6s resten