Dostojevskij<\/p>\n\n\n\n
Det var hans skyld, at jeg i sin tid valgte at studere russisk. Et par \u00e5r l\u00e6ste jeg p\u00e5 \u00c5rhus Universitet. Et studium, som aldrig et \u00f8jeblik syntes spildt, og alligevel opgav jeg det. Der skete det, at jeg blev gift, fik b\u00f8rn, fik arbejde, fik alt for lidt tid og m\u00e5tte opgive at forts\u00e6tte studierne.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg opgav jo ikke l\u00e6sningen af den russiske litteratur, og et enkelt v\u00e6rk fik jeg da ogs\u00e5 l\u00e6st p\u00e5 originalsproget, nemlig \u201dDe ydmygede og de s\u00e5rede,\u201d som var den eneste bog af Dostojevskij, som jeg kunne opdrive i boghandlerne i Moskva, da jeg var der i 1964. Men da jeg kom hjem k\u00f8bte jeg de samlede v\u00e6rker i dansk overs\u00e6ttelse af Ejner Thomassen. Og dem l\u00e6ste jeg i et svimlende str\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Nu har jeg netop i g\u00e5r afsluttet l\u00e6sningen af \u201dIdioten\u201d \u2013 fors\u00f8gte at l\u00e6se den forrige \u00e5r, men gik kold i de lange oprivende og til sindssyge gr\u00e6nsende optrin, som romanen vrimler med. Nu lykkedes det, og det er s\u00e5 tredje gang, at jeg har afsluttet hele l\u00e6sningen af det digre v\u00e6rk. Og jeg m\u00e5 sige, at jeg forstod den helt anderledes end de to forrige l\u00e6sninger.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg var helt ung, slugte jeg bogen og levede mig ubesv\u00e6ret ind i fyrst Mysjkins sind. Det gjorde jeg ogs\u00e5, da jeg l\u00e6ste bogen anden gang, men da var jeg s\u00e5 vidt jeg husker mere optaget af det billede af Rusland, som forfatteren opruller. Og navnlig den kritik af adelen, som han ogs\u00e5 (igennem Mysjkin i \u00f8vrigt) leverer. Og jeg tror, at jeg dengang f\u00f8rst og fremmest fandt dialogerne og personerne underholdende. Det er de bestemt ogs\u00e5 \u2013 s\u00e5 vanvittige de nu ellers ogs\u00e5 er.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg sidder nu med en underlig fornemmelse af, at jeg slet ikke fandt ind til kernen i romanen ved de to f\u00f8rste l\u00e6sninger. Den handler jo ikke om idioten Mysjkin, han er i grunden ikke en s\u00e6rlig interessant person \u2013 kun \u00e9t sted folder han sig ud og mener noget \u2013 det er til forlovelsesgildet, hvor han chokerer alle g\u00e6sterne ved sin kritik af russerne og deres v\u00e6rdier. Ellers siger han kun flovheder og fremst\u00e5r i grunden lidt dum. Og romanen handler heller ikke om hans intelligente rival Ragotjzin \u2013 nej, den handler f\u00f8rst og fremmest om Nastasja Pilippovna. Og om p\u00e6dofili. Det er n\u00e6sten ikke en del af handlingen, men det ligger hele tiden i baggrunden, at N.P. er et sk\u00e6ndet barn \u2013 og at de skader, hun fik som barn, ikke kan helles, og det er helt logisk, at hun d\u00f8r til slut. Hun kan ikke indg\u00e5 i et k\u00e6rlighedsforhold, der indeb\u00e6rer noget seksuelt. Besudlet som hun er. Og skamfuld.<\/p>\n\n\n\n
Der er megen tale om k\u00e6rlighed i romanen, men det er en k\u00e6rlighed helt uden seksualitet fra Mysjkins side, hans k\u00e6rlighed til N.P. er som et barns \u2013 det er Ragozjins ikke, men derfor er han ogs\u00e5 n\u00f8dt til at dr\u00e6be hende. Et ren fuldbyrdet seksuelt forhold er umuligt. <\/p>\n\n\n\n
Det er et ret chokerende budskab.<\/p>\n\n\n\n
Det er for \u00f8vrigt ikke den eneste af Dostojevskijs v\u00e6rker, der handler om p\u00e6dofili \u2013 i en af romanerne er det er dreng, der er offer for seksuelle overgreb.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Dostojevskij Det var hans skyld, at jeg i sin tid valgte at studere russisk. Et par \u00e5r l\u00e6ste jeg p\u00e5 \u00c5rhus Universitet. Et studium, som aldrig et \u00f8jeblik syntes spildt, og alligevel opgav jeg det. Der skete det, at jeg … L\u00e6s resten