Alzheimers er en underlig sygdom, og det, der viser sig i udtryk og adf\u00e6rd, adskiller sig i h\u00f8j grad for det kliniske billede, som forskerne sidder og stirrer sig blinde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Et eksempel:<\/p>\n\n\n\n
Vi var hos psykiateren i Skejby. Han snakkede. Vi lyttede. Det er 6 \u00e5r siden. Vi havde lige f\u00e5et diagnosen. Vi var m\u00e5ll\u00f8se, som man er, n\u00e5r man lige har f\u00e5et en grim diagnosen. Psykiateren snakkede. Han snakkede s\u00e5 dumt, og jeg husker, at han gjorde lidt nar af mig, fordi jeg sagde noget om, at Ole var kvik nok i hovedet. Det lo han n\u00e6rmest af, og s\u00e5 sagde han med h\u00e5n i stemmen, at han havde h\u00f8rt en kone til en af hans patienter sige, at hendes syge mand huskede bedre end hun … Ha ha ha \u2026<\/p>\n\n\n\n
Hvor var den l\u00e6ge dum.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved helt sikkert, at den kone sagde sandheden. Hun har oplevet gang p\u00e5 gang, at hendes alzheimerssyge mand huskede bedre end hun.<\/p>\n\n\n\n
Det har jeg ogs\u00e5 oplevet. Gang p\u00e5 gang. N\u00e5r vi l\u00f8ser vore daglige kryds-og tv\u00e6rsopgaver, s\u00e5 sker det ret ofte, at Ole er kvikkere end mig. At han fanger det rigtige ord f\u00f8r mig. <\/p>\n\n\n\n
Og samtidig – Og det viser jo kun, hvilken underlig sygdom alzheimers er – Samtidig kan han glemme de mest n\u00e6re ting. I dag kunne han f.eks. ikke huske, hvad hans s\u00f8skende hed, eller hvor mange de var. Vi repeterede dem, men navnene sagde ham ingenting og han kunne ikke se dem for sig. Jeg fandt nogle billeder, og s\u00e5 genkendte han dem lidt t\u00f8vende. Men navnene var v\u00e6k. Jeg ved, at han kan huske sine egne b\u00f8rn, men nu blev jeg alligevel nysgerrig og spurgte ham: Hvad hedder dine b\u00f8rn? Og s\u00e5 var han helt fortabt. Andreas? spurgte han usikkert. Nej, ikke dit barnebarn, dine s\u00f8nner og din datter. Det ved jeg ikke, sagde han og s\u00e5 trist ud.<\/p>\n\n\n\n
Han ved ikke mere, hvad de hedder, men han ved, hvem de er, n\u00e5r han ser dem. B\u00e5de i virkeligheden og p\u00e5 billederne.<\/p>\n\n\n\n
Billeder betyder pludselig rigtig meget.<\/p>\n\n\n\n
Og selv om han ikke kan svare p\u00e5, hvor mange b\u00f8rn, han har, s\u00e5 er han p\u00e5 utrolig mange m\u00e5der den samme som altid. Lidt blidere og lidt forsigtigere. Men den samme. Han er sig.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg kan ikke sende ham ud til containeren med en affaldspose. Halvvejs nede har han glemt, hvad kan skulle, og s\u00e5 finder jeg posen ved k\u00e6lderd\u00f8ren, n\u00e6ste gang jeg g\u00e5r i k\u00e6lderen. Og han vil gerne hj\u00e6lpe med at d\u00e6kke bord, men det er umuligt for ham at finde gafler, knive, tallerkner osv \u2026 jeg m\u00e5 give ham det i h\u00e5nden, eller lukke skabe og skuffer op for ham og pege.<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 underligt.<\/p>\n\n\n\n
Og samtidig er han s\u00e5 glad og afslappet i hverdagen, at jeg er fuld af beundring. T\u00e6nk, at kunne b\u00e6re sin sygdom p\u00e5 den m\u00e5de. Og jo, han ved godt, hvad han fejler. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan ville jeg ikke v\u00e6re, hvis jeg blev dement. Du milde himmel, hvor ville jeg n\u00f8dig v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til mig, hvis jeg blev dement!!!<\/p>\n\n\n\n
Han er ret fantastisk.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan her s\u00e5 vi ud, da vi m\u00f8dte hinanden i 1964 – ak hvor unge … og hvor er vi blevet gamle – men hvilken lykke f\u00e5 lov at blive det sammen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alzheimers er en underlig sygdom, og det, der viser sig i udtryk og adf\u00e6rd, adskiller sig i h\u00f8j grad for det kliniske billede, som forskerne sidder og stirrer sig blinde p\u00e5. Et eksempel: Vi var hos psykiateren i Skejby. Han … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/M-og-O-1024x604.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n