L\u00c6NGSEL<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6ngslen. Ja, den er ikke til at komme udenom. Men det skal vi m\u00e5ske heller ikke. Vi skal m\u00e5ske trygt l\u00e6gge os til hvile i den. Mon ikke? Det vil jeg t\u00e6nke lidt over, inden jeg lige akkurat r\u00e5ber hurra for den tanke. At v\u00e6re til stede i l\u00e6ngslen. Og s\u00e5 endda finde det trygt. Det skurrer lidt.<\/p>\n\n\n\n
Man kan v\u00e6re til stede i NU\u2019ET, men vel ikke i l\u00e6ngslen. Den drager af med en. Er man i l\u00e6ngslen, er man ikke mere til stede.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6ngslen h\u00e6rger.<\/p>\n\n\n\n
I min alder er ordet l\u00e6ngsel m\u00e5ske endda en smule absurd \u2013 hvis man da overhovedet kan \u201dnedsmule\u201d det ord.<\/p>\n\n\n\n
Det er en f\u00f8lelse, som jeg ofte overv\u00e6ldes af. For det kan den nemlig (ikke lade v\u00e6re med :at overv\u00e6lde) .<\/p>\n\n\n\n
Jeg gik med de tanker i engene i aftes. Her plejede jeg at g\u00e5 ture med mine s\u00f8stre. De kom altid hertil i sommertiden, de seneste to \u00e5r, hvor Dorte var syg, gik vi i \u00c5lumskovene. Tidligere gik vi i Jylland, fra s\u00f8 til s\u00f8, fra kyst til kyst og ad de st\u00f8vede hedeveje \u2013 altid til fods og forsynet med en barnevogn, nogle gode flasker vin, chokolade til k\u00f8lige dage og ellers det gode hum\u00f8r, som altid indfandt sig, n\u00e5r vi var sammen. Dorte, Annelise, Mona og mig. Vi fire. Vi han kendt hinanden altid, og ord var ikke s\u00e5 vigtige.<\/p>\n\n\n\n
Men nu gik jeg der alts\u00e5 igen. Og jeg t\u00e6nkte p\u00e5 dem. Og l\u00e6ngslen sled i hjertet \u2013 men det var jo en l\u00e6ngsel efter det tabte. Nostalgi kalder man det vist, men det d\u00e6kker slet ikke det, der skete der. Nostalgi er stille vemod, men jeg fik en voldsom lyst til at gr\u00e6de og rykke tr\u00e6erne op med rode og sk\u00e6lde Gud huden fuld. For hvad lignede det, at de var taget fra mig? Hvorfor? Og hvor er hun nu, min k\u00e6rlige og sjove s\u00f8ster? Og jeg f\u00f8lte ikke bare, at jeg havde tabt, men at jeg var fortabt. Og at jeg havde svigtet der, hvor jeg burde have st\u00e5et klar.<\/p>\n\n\n\n
Dorte d\u00f8de. Hanne d\u00f8de. Med Hanne gik vi andre ture. Lige den sommerdag i Hj\u00f8rring havde jeg en s\u00e6r fornemmelse af, at alt skete for sidste gang, og jeg f\u00f8lte en stor \u00f8mhed for min s\u00f8ster og ville gerne have vlst hende ( sagt hende) at jeg elskede hende, men jeg fandt ikke ordene og var bare mit vanlige pjatrede jeg. Hende de andre kendte og som fik alle til at grine. <\/p>\n\n\n\n
Der var s\u00e5 meget, vi aldrig fik sagt. Og m\u00e5ske er ordene ikke s\u00e5 vigtige, det fors\u00f8ger jeg at tr\u00f8ste mig med. . M\u00e5ske var det godt nok, at vi bare gik sammen og sm\u00e5snakkede om ingenting.<\/p>\n\n\n\n
Dorte. Min sidste vandring med Dorte. Vestervellingbakken. Og vi besteg den ene to. (Mona var der ikke den sidste sommer, og Annelise var for tr\u00e6t). Jeg har besteget denne \u201dbjergtop\u201d mange gange siden, og hver gang har jeg t\u00e6nkt p\u00e5 Dorte og den utrolige vilje, hun besad den dag. Hun ville<\/em> til toppen. Og hun kom det. Vi stod der og s\u00e5 ned over \u00e5dalen og sagde ingenting, og pludselig havde jeg en stor lyst til at omfavne hende og holde hende helt t\u00e6t ind til mig og sige, at hun ikke skulle v\u00e6re s\u00e5 bange, at jeg var der og at jeg ville f\u00f8lge hende altid. Ogs\u00e5 efter d\u00f8den. Der ville vi genfinde hinanden i lyset. Hos Gud. Men jeg turde ikke.<\/p>\n\n\n\n Hanne<\/p>\n\n\n\n Annelise, Mona og Dorte<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" L\u00c6NGSEL L\u00e6ngslen. Ja, den er ikke til at komme udenom. Men det skal vi m\u00e5ske heller ikke. Vi skal m\u00e5ske trygt l\u00e6gge os til hvile i den. Mon ikke? Det vil jeg t\u00e6nke lidt over, inden jeg lige akkurat r\u00e5ber … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/20211020_110421-849x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/soestrene-vandrer-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n