AT DU GIDER \u2026<\/p>\n\n\n\n
Det er der ingen, der har sagt til mig, i al fald ikke lige med de ord. M\u00e5ske lidt anderledes formuleret: betragt dit skriveri som en hobby. Det har jeg h\u00f8rt venner siger, underforst\u00e5et: du er jo ikke en af de kendte, og lad nu v\u00e6re med at tro, at du er noget.<\/p>\n\n\n\n
Nej, det er ikke janteloven. Det er velmente venskabsytringer \u2013 som skulle tr\u00f8ste mig, n\u00e5r jeg mistede modet. Og vist har jeg mistet modet ind i mellem, faktisk ret tit. Og det har de fleste af mine kolleger, for det her job er det h\u00e5rdeste af alle. Af flere \u00e5rsager: Det er d\u00e5rligt l\u00f8nnet, det har en svag ( ikke viljesvag) fagforening, det er ringe agtet ( ikke ringeagtet), det bliver enten knust i tavshed eller knust i ord. Ingen andre arbejder end lige akkurat vores, forfatternes, er i den grad konstant under lup og bliver dissekeret af folk (=anmeldere) der langt fra altid er kvalificerede til opgaven, som alt for ofte er mere obs p\u00e5 at promovere deres egne skriblerier end at promovere det v\u00e6rk, som de har f\u00e5et til opgave at oplyse deres l\u00e6sere om.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skrev de f\u00f8rste \u00e5r lykkeligt og frit. Mine skuespil. De n\u00e5ede mange amat\u00f8rteatre, de solgte godt, de var morsomme at skrive, og jeg var god til det. Havde skrevet universitetsopgaver b\u00e5de om Moli\u00e8re og Holberg, og havde ogs\u00e5 studeret den italienske commedia dell\u2019arte \u2013 viste hvad der kunne f\u00e5 folk til at le og gr\u00e6de. Det var godt nok.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kom den alvorlige del. Romanerne og novellerne. Her snublede jeg i starten. Min f\u00f8rste voksenroman ( efter et par ungdomsromaner) var om Thomas Kingo, og den (jeg) var s\u00e5 uheldig at f\u00e5 anmeldere p\u00e5, som ikke br\u00f8d sig synderligt om den. Det var uheld i uheld \u2013 Kristelig Dagblads anmelder Claus Grymer jordede bogen uden mange ord, Berlingerens Jens Kistrup harcelerede over den m\u00e5de, jeg havde beskrevet Kingos forhold til kvinder, mente, at jeg havde romantiseret det \u2013 hans overskrift var \u201dKingo in love\u201d \u2013 han gav dog bogen en del kredit og mente nok, at forfatteren havde talent. Politikens Mette Winge kastede ogs\u00e5 et par skovfulde jord over den stakkels bog \u2013 hun skrev, at jeg havde fremstillet en alt for svag Kingo. Jeg genkendte ikke min bog i deres anmeldelser. De \u00f8vrige dagblade havde gode anmeldelser af bogen, men det var jo ikke dem, der skulle s\u00e6lge den.<\/p>\n\n\n\n
Det var den f\u00f8rste rigtige roman, og de sorte anmeldelser kastede lange skygger over forfatterens videre f\u00e6rd. Jeg husker et aftenarrangement, hvor jeg var inviteret til at l\u00e6se op fra bogen, og da jeg tav, kom det spontant fra en af lytteren: \u201dmen du skriver jo godt. Det troede jeg ikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Nej, de anmeldere har en satans magt.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, men jeg skrev videre. Trods alt. Det er jo det, forfattere g\u00f8r. Og ind i mellem faldt der et par roser, hele sm\u00e5 buketter, men der var stadig torne, og de stak, og de m\u00e6rkedes mere end roserne. S\u00e5dan er det.<\/p>\n\n\n\n
Nu skrev jeg, at vi har en svag fagforening \u2013 jeg mener ikke, at de ikke k\u00e6mper vores sag, men vi er en samling individualister, og vi sidder spredt for alle vinde og arbejder ensomt hver is\u00e6r \u2013 lederen af den sk\u00f8nlitter\u00e6re gruppe Stephanie Caruana skriver i sit nyt\u00e5rsbrev bl. a.: “\u2026vi st\u00e5r sammen. Og jeg hepper p\u00e5 at I f\u00e5r n\u00e5et jeres skrivem\u00e5l i 2025 ( den manglende kulturd\u00e6kning, de barske afslag og gnavne anmeldere kan jeg desv\u00e6rre ikke tylle v\u00e6k). Fuld fart frem, fingrene mod taster eller fast greb om pennen, og visheden om at vi er her, vi skriver, vi g\u00f8r det.”<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 det, vi g\u00f8r. Skriver.<\/p>\n\n\n\n
Vi bider t\u00e6nderne sammen og bliver ved med at arbejde i den her benh\u00e5rde branche. <\/p>\n\n\n\n AT DU GIDER \u2026 Det er der ingen, der har sagt til mig, i al fald ikke lige med de ord. M\u00e5ske lidt anderledes formuleret: betragt dit skriveri som en hobby. Det har jeg h\u00f8rt venner siger, underforst\u00e5et: du er … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/midtvejs-i-projektet-937x1024.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"