Gammel<\/p>\n\n\n\n
Gammel vin. Det lyder godt. Rigtig godt. Is\u00e6r for os, der holder af vin.<\/p>\n\n\n\n
Gammel kone. Det toner knap s\u00e5 tillokkende.<\/p>\n\n\n\n
Gammel mand er ikke spor bedre.<\/p>\n\n\n\n
Gammel er et sk\u00e6ldsord, n\u00e5r det h\u00e6ftes p\u00e5 mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Hvorn\u00e5r blev det s\u00e5dan? Og hvorfor?<\/p>\n\n\n\n
I folkeeventyret tildeles Den gamle Kone en vis v\u00e6rdighed p\u00e5 grund af de magiske kr\u00e6fter, hun besidder. Men samtidig er hun en heks. Og somme tider spiser hun b\u00f8rn. Hendes bryg er farlig, drik den ikke! og hendes appetit um\u00e6ttelig. Kom hende ikke for n\u00e6r!<\/p>\n\n\n\n
I gamle dage blev folk normalt ikke gamle. Den gennemsnitlige levealder var meget lav, og for bare hundrede \u00e5r siden var man gammel, n\u00e5r man havde passeret de tredive, og havde man ikke giftet sig, var man en \u201dpebersvend,\u201d og det var ikke en \u00e6restitel, og hvis man var gift, s\u00e5 havde man f\u00e5et pondus, d.v.s. man var blevet tykmavet og gik med stok og opf\u00f8rte sig omtrent som en 9o\u00e5rig ville g\u00f8re nu om dage. Langsomt og adstadigt. Har netop l\u00e6st Knut Hamsuns \u201dPan,\u201d og her er en af bipersonerne en \u00e6ldre herre p\u00e5 godt og vel fyrre \u00e5r, og han g\u00e5r med stok, selvf\u00f8lgelig. Og hovedpersonen, den noget yngre l\u00f8jtnant Glahn, tildeles p\u00e5 et tidspunkt ogs\u00e5 en stok. Og vi h\u00f8rer, at hans h\u00e5r er begyndt at gr\u00e5ne. Alts\u00e5: omkring de tredive gled man over i alderdommen. <\/p>\n\n\n\n
For ugifte kvinder var overgangsalderen fra ung til gammel endnu lavere: hvis man havde rundet de tyve \u00e5r uden at v\u00e6re blevet gift, s\u00e5 var man \u201dgammeljomfru,\u201d og det var forbundet med stor skam, og man levede herefter p\u00e5 n\u00e5de. Man havde ikke opfyldt sin pligt som kvinde: at blive gift og st\u00e5 i k\u00f8kkenet og f\u00f8de b\u00f8rn i tide og utide.<\/p>\n\n\n\n
Vi taler om tiden helt op til midt i nittenhundredetallet. <\/p>\n\n\n\n
Det er ikke s\u00e5 mange \u00e5rtier siden. Nu er det ikke skamfuldt at v\u00e6re ugift og barnl\u00f8s, men det er stadig forbundet med skam at v\u00e6re gammel.<\/p>\n\n\n\n
Man m\u00e5 ikke kalde en gammel for gammel. Man m\u00e5 af \u201drespekt\u201d kun kalde ham\/hende \u201d\u00e6ldre\u201d. Hvorfor det? Selvf\u00f8lgelig af samme grund, som man ikke m\u00e5 kalde en sort for en neger, og en inuit for en eskimo. Det er et sk\u00e6ldsord.<\/p>\n\n\n\n
Kristelig Dagblad havde forleden, 4. januar, en artikel om en pr\u00e6st, Ane Sofie Lindegaard, som har sat sig for at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 f\u00e6nomenet ved at portr\u00e6ttere sine gamle sogneb\u00f8rn. Det er der kommet meget flotte billeder ud af, men form\u00e5let er alts\u00e5 bl.a. at pege p\u00e5, at de gamle bliver overset. At fremstille dem og derved stille dem frem. <\/p>\n\n\n\n
Nu snakker jeg om gamle dage. Ja, men vi skal jo ikke tilbage til patriarkernes tid \u2013 i dette bibelske univers var alderdom i \u00f8vrigt en velsignelse, og if\u00f8lge bibelen var levealderen ofte flere hundrede \u00e5r: Sara f\u00f8dte jo f.eks. Isak, da hun var h\u00f8jt oppe i halvfemserne.<\/p>\n\n\n\n
Siden opgav Vorherre som bekendt at lade folk leve i s\u00e5 mange \u00e5r, og vi begyndte herefter for alvor at f\u00f8le vor egen d\u00f8delighed som en trussel, og samtidig begyndte vi af al magt at fortr\u00e6nge den tanke, at det skulle ende lige der. Folk siger derfor stadig: \u201dhvis jeg d\u00f8r \u2026\u201d i stedet for \u201dn\u00e5r jeg d\u00f8r \u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n
For nogen tid siden h\u00f8rte jeg, at den lykkeligste gruppe danskere ( og vi er jo i forvejen verdens lykkeligste folk) netop er \u201dde gamle\u201d \u2013 og jeg tror, at jeg m\u00e5ske godt ved lidt om, hvorfor vi er det. For m\u00e5ske h\u00e6nger det netop sammen med det faktum, at vi for l\u00e6nge siden eller i al fald for de fleste af os for l\u00e6ngst har affundet os med den kendsgerning, at vi skal d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
En visdom, de unge ikke har.<\/p>\n\n\n\n
De er ret overbeviste om, at de aldrig skal d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
Og n\u00e5r de s\u00e5 opdager det, bliver de grebet af panik og vil helst af alt – og pr\u00f8ver det p\u00e5 kunstig vis ogs\u00e5 \u2013 s\u00e6tte alderen i bero. Standse tidens gang og blive ved at v\u00e6re unge. Og ud\u00f8delige.<\/p>\n\n\n\n
Vi gamle ( ja, jeg kan jo ikke tale for alle gamle) har haft tid – og ind i mellem endda lyst – til at tage livet og hele den brogede verden p\u00e5 os, som den er \u2013 F\u00f8dsel – Liv – D\u00f8d. Og hele den fantastiske sammenh\u00e6ng og tr\u00f8st, der er at finde i tanken om, at det alt sammen forts\u00e6tter. Ogs\u00e5 uden os. N\u00e5r vi er d\u00f8de, lever alt videre. Og vi \u2013 som snart ikke mere er lige her ved vore huse og strande og enge og skove og b\u00f8rn og venner – vi lever videre i minder og i himle af lys.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er glad for at v\u00e6re (blevet) gammel.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Gammel Gammel vin. Det lyder godt. Rigtig godt. Is\u00e6r for os, der holder af vin. Gammel kone. Det toner knap s\u00e5 tillokkende. Gammel mand er ikke spor bedre. Gammel er et sk\u00e6ldsord, n\u00e5r det h\u00e6ftes p\u00e5 mennesker. Hvorn\u00e5r blev det … L\u00e6s resten