<\/p>\n\n\n\n
Til sommer er det otte \u00e5r siden, vi fejrede vores guldbryllup. Vores s\u00f8lvbryllup \u2013 25 \u00e5r tidligere. Det var den bedste fest i hele mit liv. Sikkert ogs\u00e5 i hele Oles. Faktisk kun lige akkurat overg\u00e5et af vores bryllup, der var pr\u00e6cis s\u00e5 dr\u00f8mmeagtigt og vidunderligt og uforglemmeligt, som et bryllup skal v\u00e6re, og som stadig lyser i sindet, som var det i g\u00e5r, vi dansede brudevals.<\/p>\n\n\n\n
Det var virkelig en fest. Lige fra den indsmuglede champagne, som blev drukket p\u00e5 Strandvej 18 sammen med alle g\u00e6sterne \u2013 og som var s\u00e5 liflig og str\u00f8mmede i s\u00e5 rigelige m\u00e6ngder, at nogle af g\u00e6sterne n\u00e6nsomt m\u00e5tte gelejdes hjem efter denne livlige indledning til festen. \u00c5h \u2026 men det var vist kun et par gamle fiskere, som ikke kendte til alkohol og dens virkning, og som syntes, at de da aldrig i livet havde smagt sk\u00f8nnere saftevand end den her smukke og sprudlende drik, direkte importeret fra Frankrig af min svoger Philippe.<\/p>\n\n\n\n
Men guldbrylluppet ser jeg ligesom i en t\u00e5ge. Som om jeg ikke rigtig var til stede der. Og n\u00e5r jeg ser billederne, bliver jeg forstemt. Hvorfor? Alle havde gjort sig umage, tror jeg, der var morgensang og glade g\u00e6ster og god mad og vin ad libitum , og b\u00f8rnene havde s\u00f8rget for musik.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske var det, fordi det var lige der, jeg blev sikker p\u00e5, at Ole var syg. En sygdom, som sikkert kun jeg kunne se. Eller nej, det kunne han selv endnu bedre end jeg, for efter festen tog han fat i mig og bad mig g\u00e5 med til l\u00e6gen. Han ville udredes, sagde han.<\/p>\n\n\n\n
Resten er trivielt. Diagnosen alzheimers syge.<\/p>\n\n\n\n
Nu er der g\u00e5et flere \u00e5r. Og jeg har ind i mellem skrevet om forl\u00f8bet. Forl\u00f8bet? Der har ikke v\u00e6ret tale om noget l\u00f8b, men om en langsom vandring, som jeg ikke engang vil betegne som tragisk. Selv om det er det billede, de fleste tegner, n\u00e5r talen er om demens. Og s\u00e5 er det er sikkert rigtigt for dem.<\/p>\n\n\n\n
Men ikke for os. Og selv om det lyder som ordene i en d\u00e5rlig popsang, s\u00e5 vil jeg alligevel udtrykke det s\u00e5dan: vi er g\u00e5et hele vejen h\u00e5nd i h\u00e5nd. Og det bliver vi ved med.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har l\u00e6rt sider af Ole, som sikkert har v\u00e6ret der hele tiden, men som jeg har v\u00e6ret blind for. Nu ser jeg, hvor blid og rar og k\u00e6rlig han er af v\u00e6sen. Det s\u00e5 jeg ogs\u00e5, da jeg faldt for ham for mere end 60 \u00e5r siden, men de egenskaber blev ligesom udviskede af den virkelighed, der nu blev min: jeg tr\u00e5dte ind en husmorrolle, der ikke havde rokket sig en tomme fra den, vore m\u00f8dre levede. Kun var der jo den forskel, at jeg ud over at v\u00e6re fuldtidskone med ansvar for husholdningen, ogs\u00e5 skulle undervise p\u00e5 to gymnasier og en aftenskole.<\/p>\n\n\n\n
Det gjorde mig s\u00e5 utrolig tr\u00e6t og ret s\u00e5 blind.<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste \u00e5r af vores \u00e6gteskab var turbulente. For mig. Ikke for ham. Han var p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 blind. Som to blinde tumlede vi derudaf. Vr\u00f8vl! Vi s\u00e5 jo meget. Og for os begge var b\u00f8rnene liv og gl\u00e6de. <\/p>\n\n\n\n
Men jeg fandt overgangen fra \u201dsorgl\u00f8s\u201d studerende med appetit p\u00e5 mit fag og med evne til lykkelig fordybelse i det, der f\u00e6ngede mig intellektuelt, og til et liv med sure pligter i hjemmet og forhastede timer i skolen n\u00e6sten ub\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n
Studierne var nu kun stj\u00e5lne timer i afm\u00e5lte doser og uden mulighed for fordybelse.<\/p>\n\n\n\n
Men det var jo ikke hans skyld.<\/p>\n\n\n\n
Og det var ikke min skyld.<\/p>\n\n\n\n
Men det var s\u00e5dan det var.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan var han opdraget.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg var opdraget til at g\u00f8re mit bedste. Pligtskyldigt.<\/p>\n\n\n\n
Vi blev sammen i de \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Og det var der, jeg blev blind.<\/p>\n\n\n\n
Faktisk tror jeg, at han v\u00e6rdsatte mine bestr\u00e6belser p\u00e5 at v\u00e6re en OK kone og mor og husmor, men jeg er bange for ( set i bakspejlet), at jeg ikke v\u00e6rdsatte alt det, som han gjorde og den, som han var. For han pr\u00f8vede jo ogs\u00e5 at v\u00e6re OK i sin rolle. <\/p>\n\n\n\n
Han var jo den af os, der kunne f\u00e5 tingene til at virke. Tingene. Ja, netop. Hvis noget gik i stykker, s\u00e5 var det hurtigt repareret, og vore biler var aldrig p\u00e5 v\u00e6rksted, om det s\u00e5 drejede sig om at udskifte motoren, s\u00e5 gjorde han det. Og da vi k\u00f8bte hus, byggede han det totalt om \u2013 fjernede overfl\u00f8dige d\u00f8re, satte andre ind, rev trappen til f\u00f8rste sal ned og byggede en vindeltrappe i jern.<\/p>\n\n\n\n
Alt det, han gjorde. Det var s\u00e5 flot. Og dygtigt. Og i k\u00e6lderen sad han time efter time og arbejdede med finmekanik.<\/p>\n\n\n\n
Tja \u2026 nu er evnen til at reparere de fine sm\u00e5 mekanismer v\u00e6k, men der er s\u00e5 meget, der stadig er til stede, og s\u00e5 meget, der lyser. Og i dag er jeg ikke blind.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Til sommer er det otte \u00e5r siden, vi fejrede vores guldbryllup. Vores s\u00f8lvbryllup \u2013 25 \u00e5r tidligere. Det var den bedste fest i hele mit liv. Sikkert ogs\u00e5 i hele Oles. Faktisk kun lige akkurat overg\u00e5et af vores bryllup, der … L\u00e6s resten