FORANDRINGER<\/p>\n\n\n\n
Hele livet forandrer vi os. Vi er i stadig bev\u00e6gelse. Den, vi var i g\u00e5r, er ikke den, vi er i dag, og den, vi bliver i morgen er en anden end \u2026 osv.<\/p>\n\n\n\n
Bev\u00e6gelse er liv \u2013 stilstand er d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Det er trivielt at skrive det. Ikke nogen dybsindig tanke i de ord.<\/p>\n\n\n\n
Bev\u00e6gelse \u2013 et smukt ord \u2013 musik er bev\u00e6gelse \u2013 poesi er bev\u00e6gelse \u2013 og jeg bliver bev\u00e6get, n\u00e5r jeg m\u00f8der mennesker, jeg holder af, n\u00e5r jeg g\u00e5r i naturen og ser livet omkring mig: jeg ser med mine to \u00f8jne, og ved samtidig, at der ude p\u00e5 marken, der oppe p\u00e5 himlen og der inde i skoven, ja alle vegne, er der tusindvis af andre \u00f8jne, der ser mig. Alle de hundredevis af levende v\u00e6sner, der omgiver os.<\/p>\n\n\n\n
Alt er liv og bev\u00e6gelse. Ingenting st\u00e5r stille.<\/p>\n\n\n\n
Som sagt \u2013 det er ingen nyhed. Den gr\u00e6ske filosof Heraklit sagde det jo allerede for mere end 2000 \u00e5r siden – \u201dalt flyder …\u201d, sagde han. Alt er i evig bev\u00e6gelse \u2026<\/p>\n\n\n\n
Nu springer jeg. Et langt spring. H\u00f8rte i dag en podcast om b\u00f8rn, der br\u00f8d med deres for\u00e6ldre. Den passede s\u00e5 fint til mit lugearbejde. Jeg har b\u00f8rn \u2013 jeg er for\u00e6ldre \u2013 og jeg kunne ikke t\u00e6nke mig en v\u00e6rre h\u00e6ndelse end et brud med et af mine b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Og mens jeg trak lange genstridige gr\u00e6sr\u00f8dder op af mulden og ekspederede dem videre til kompostbunken, hvor de kan g\u00f8re gavn, h\u00f8rte jeg Anne Libak fort\u00e6lle om bruddet med sin mor. Hun havde brudt med hende, og vi fik vist nok ingen forklaring p\u00e5 hvorfor, men det l\u00e5 i luften, at moren havde v\u00e6ret ret ut\u00e5lelig og desuden, at bruddet var gensidigt. Men s\u00e5 kom det, som fangede min opm\u00e6rksomhed: Nu hvor moren var blevet gammel, var hun blevet ramt af demens, og datteren var vendt tilbage til hende og tog sig k\u00e6rligt af hende. Og det gjorde hun, fordi hun var kommet til at huske, at hun engang havde v\u00e6ret en lille pige, der elskede sin mor. Og som blev elsket af sin mor.<\/p>\n\n\n\n
Demensen havde forandret moren. Hun var blevet mild og k\u00e6rlig, og hun blev ved med at kunne kende sin datter, selv om hun glemte alle andre. Det er s\u00e5dan er vigtig historie, synes jeg, og Anne Libak fortalte den n\u00f8gternt og uden sentimentalitet. Som en naturlig ting.<\/p>\n\n\n\n
Jeg synes, den slags historier er v\u00e6rd at huske p\u00e5. N\u00e5r vi snakker demens, er det som regel r\u00e6dselsberetninger, vi pr\u00e6senteres for.<\/p>\n\n\n\n
Demens er ikke altid en r\u00e6dsel. Der er s\u00e5 meget andet. Ogs\u00e5 meget opl\u00f8ftende. M\u00e5ske ikke lige det ord, men det faldt mig i pennen. Min egen mor blev gladere, friere og mildere, da hun blev ramt af Alzheimers. Jeg synes, det er v\u00e6rd at huske.<\/p>\n\n\n\n
Min mand har aldrig v\u00e6ret k\u00e6rligere mod mig end nu, hvor han er mange \u00e5r henne i sin sygdom. Alzheimers er en ond sygdom, den er en dr\u00e6ber. Den kan dr\u00e6be hukommelsen, og det er slemt, men den kan ikke dr\u00e6be k\u00e6rligheden. Det er min erfaring. Og den er jeg ikke ene om.<\/p>\n\n\n\n
K\u00e6rlighedens kraft er st\u00e6rkere end sygdommen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
FORANDRINGER Hele livet forandrer vi os. Vi er i stadig bev\u00e6gelse. Den, vi var i g\u00e5r, er ikke den, vi er i dag, og den, vi bliver i morgen er en anden end \u2026 osv. Bev\u00e6gelse er liv \u2013 stilstand … L\u00e6s resten