Jeg er kvinde<\/em>, vendelbo, 81 \u00e5r, forfatter<\/em>, hustru, mor<\/em>, bedstemor<\/em>, landsbyboer<\/em>, veninde<\/em>, kammerat<\/em>, nabo,.<\/em><\/p>\n\n\n\n Adjektiverne<\/strong> er lettere up\u00e5lidelige, de tilh\u00f8rer den sf\u00e6re, der h\u00f8rer f\u00f8lelseslivet til, og den er subjektivt ladet fra f\u00f8rst til sidst.<\/p>\n\n\n\n Men lad mig alligevel fors\u00f8ge: Jeg er f\u00f8lsom <\/em>(til det nerv\u00f8se,) livsglad<\/em> (til det fjollede,) bange<\/em> (for alt for meget), modig<\/em> ( n\u00e5r det g\u00e6lder), forf\u00e6ngelig<\/em> ( langt ud i det absurde), n\u00e6rtagende<\/em>, venlig<\/em> ( fors\u00f8ger i al fald altid at v\u00e6re det) sparsommelig<\/em> (indtil det sm\u00e5borgerlige) troende <\/em>(udogmatisk kristen)<\/p>\n\n\n\n N\u00e5, skulle det v\u00e6re et menneske? Skulle det v\u00e6re mig? Nej, det er det selvf\u00f8lgelig ikke. Jeg er s\u00e5 meget mere end disse f\u00e5 ord, men nu var det dem, der f\u00f8rst faldt mig ind, og gad vide, om det ikke er et fingerpeg?<\/p>\n\n\n\n Jeg peger alts\u00e5 fingre af mig selv. Ha ha … undskyld min humor – s\u00e5 ensom og forladt. Og s\u00e5 h\u00e5ber jeg, at der i dette ligger kimen til en sober og rigtig begyndelse p\u00e5 det, der skulle v\u00e6re mit liv kort fortalt. Og s\u00e5dan, som det viser sig for mig, n\u00e5r jeg skruer tiden tilbage til en septemberdag i 1943.<\/p>\n\n\n\n Hvem er jeg? N\u00e5r jeg nu omsider har besluttet at skrive mine barndomserindringer og m\u00e5ske endda at vove mig endnu et skridt n\u00e6rmere nutiden og gribe fat i den unge pige, der viklede sig ud af barnet, s\u00e5 kan jeg … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/20240204_124210-1-998x1024.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"