{"id":1103,"date":"2012-01-25T16:06:18","date_gmt":"2012-01-25T16:06:18","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1103"},"modified":"2012-01-25T16:06:18","modified_gmt":"2012-01-25T16:06:18","slug":"tobias-og-englen-kapitel-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/01\/25\/tobias-og-englen-kapitel-2\/","title":{"rendered":"Engle 6. Tobias og englen kapitel 2"},"content":{"rendered":"


\n<\/a>
\n<\/span><\/p>\n

Tre skikkelser sneglede sig i g\u00e5segang hen ad den smalle sti, der fulgte Tigrisflodens mange krumninger. Forrest stumplede drengen af sted p\u00e5 sine \u00f8mme fods\u00e5ler og med sin vandrestok knuget i h\u00e5nden, alt mens han nu og da huskede at banke i jorden for at skr\u00e6mme slanger og andet giftigt kryb.\u00a0Han gik foroverb\u00f8jet og kunne d\u00e5rligt skjule sin udmattelse. Lige i h\u00e6lene p\u00e5 ham fulgte rejsekammeraten. Han bev\u00e6gede sig strunk og med blikket trygt hvilende i himlens dybe bl\u00e5. Som bagtrop i det lille f\u00f8lge vimsede hunden, der i sidste \u00f8jeblik var lusket efter dem og ikke havde v\u00e6ret til at genne hjem igen, da de omsider havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 den. \u201dVi tager den med,\u201d afgjorde Rafael.<\/span>
\nNu gik de s\u00e5 der, og drengens og hundens tr\u00e6thed voksede, mens himlen langsomt skiftede fra lysende bl\u00e5 til gylden r\u00f8d. Snart ville solen v\u00e6re sunket det sidste stykke og m\u00f8rket falde p\u00e5, og det ville blive vanskeligt at skelne stiens rids. Tobias havde flere gange fors\u00f8gt at overtale sin rejsef\u00e6lle til at standse op og sl\u00e5 lejr. Men f\u00f8rst da solen sank helt ned under kimingen, og tusm\u00f8rket sneg sig ind over landskabet, lod han sig overtale.<\/span>
\nDe to unge m\u00e6nd satte sig yderst p\u00e5 den lave flodbrink, mens hunden str\u00f8g ud og boltrede sig i det lune vand. De h\u00f8rte den plaske derude. M\u00e5nen var ved at st\u00e5 op og sendte de f\u00f8rste t\u00f8vende str\u00e5ler ind over det lille selskab, og Tobias skottede til Azarja og syntes, at det blege lys hyllede ham i et overjordisk sk\u00e6r.<\/span>
\n\u201dHvad nu?\u201d spurgte han mat, men fik ikke noget svar. <\/span>
\nRejsekammeraten holdt sig rank og ubev\u00e6gelig som en stenst\u00f8tte, mens han stirrede stift ud over det roligt rindende vand. Som sugede han tegn og budskaber til sig fra en skjult verden, t\u00e6nkte Tobias og fornemmede igen den aura af uhygge, der sm\u00f8g sig om manden. Han syntes ikke at kende til tr\u00e6thed, og Tobias fors\u00f8gte at skjule sin egen, men lige med \u00e9t gav han pokker i sin stolthed og lod sig med et dybt udmattelsens suk falde bagover i gr\u00e6sset, der groede bl\u00f8dt og frodigt hernede ved brinken.<\/span>
\nHan d\u00f8sede hen med det samme, men halvt inde i s\u00f8vnen m\u00e6rkede han den fremmede rejse sig, og han syntes, han h\u00f8rte ham sige: \u201dJa, ja, sov du blot. Du f\u00e5r brug for dine kr\u00e6fter.\u201d Mine kr\u00e6fter? undrede han sig og ville sp\u00f8rge, men s\u00e5 greb s\u00f8vnen ham fast i sine arme og trak ham ind i et stille m\u00f8rke..<\/span>
\nLidt efter v\u00e5gnede han. Eller var det l\u00e6nge efter? M\u00e5nen stod allerede h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og alt l\u00e5 badet i et s\u00f8lvblegt sk\u00e6r. Endnu halvt sovende fornemmede han en ru tunge, der ivrigt slikkede hans n\u00f8gne f\u00f8dder og ankler. Hunden. Godt, han havde den. Han smilede til himlen og strakte sig velbehageligt i det bl\u00f8de gr\u00e6s og tillod sig at nyde de trygge og kendte k\u00e6rtegn. Han var langt hjemmefra, javist, men han var ikke alene.<\/span>
\nS\u00e5 h\u00f8rte han hunden give hals og m\u00e6rkede dens poter kradse mod sit bryst, og med \u00e9t var han lysv\u00e5gen. Fortumlet satte han sig over ende.<\/span>
\nI det samme stak den af. G\u00f8ende for fuld hals forsvandt den ud i den t\u00e6tte br\u00e6mme af siv, der voksede langs bredden, som havde den f\u00e5et f\u00e6rt af noget truende.<\/span>
\nKrokodiller, f\u00f3r det gennem ham, og han fors\u00f8gte skr\u00e6kslagen at kalde sin hund til sig, men den reagerede ikke, fortsatte blot sit ind\u00e6dte udfald mod den usynlige modstander.<\/span>
\nNu l\u00f8d der et skarpt fl\u00f8jt inde fra land, og hunden gjorde brat omkring og kom v\u00e6ltende tilbage. P\u00e5 bredden rystede den sig s\u00e5 voldsomt, at vand og s\u00f8le spr\u00f8jtede fra pelsen, s\u00e5 blev den med \u00e9t myg som et lam og luskede med halen mellem benene hen til Azarja, der tog den i halsb\u00e5ndet og sk\u00e6ndte p\u00e5 den, mens Tobias \u00e6ngsteligt lod et blik glide ud over vandfladen, der l\u00e5 og glitrede fredsommeligt i m\u00e5nelyset.<\/span>
\nDer var ingenting at se. Alt var stille bortset fra den rolige lyd af vandet, der klukkede og rislede, som lo det af hans frygt. Men i det samme s\u00e5 han en krusning rejse sig p\u00e5 overfladen et stykke fra bredden. Det var som en stor unders\u00f8isk b\u00f8lge, der skyllede op fra dybet og nu kom brusende mod land.<\/span>
\nTobias n\u00e5ede ikke at rejse sig, f\u00f8r et v\u00e6sen med opspilet gab dukkede op af vandet og snappede efter ham. <\/span>
\nHan trak f\u00f8dderne til sig og skreg.<\/span>
\nBagefter kunne han ikke huske enkelthederne. Alt var forl\u00f8bet i en rasende fart, og selv blev han kastet ind i et uvirkelighedens rum og reduceret til en viljel\u00f8s brik, andre flyttede rundt med. Spillet kendte han ikke, og det skr\u00e6mte ham fra vid og sans.<\/span>
\nAzarja, der pludselig stod bag ham og ikke greb fat i ham, men tv\u00e6rtimod puffede ham ud p\u00e5 det dybe, ud til udyret og selv forvandlet til udyr jog ham rundt med sin st\u00e5lstemme.<\/span>
\n\u201dFang den!\u201d br\u00f8lede han.<\/span>
\nOg pludselig befandt Tobias sig i vild kamp. En spr\u00e6llende og slimet krop piskede vandet op omkring ham, mens han fors\u00f8gte at holde den fast med arme, der ligesom voksede i l\u00e6ngde og styrke. S\u00e5 havde han den og knugede den mod sin krop, mens han skreg af fuld hals. Eller var det en anden, der skreg? Men han slap ikke sit tag, og slim og snot og vand og t\u00e5rer spr\u00f8jtede om ham. <\/span>
\nS\u00e5 lo han vist. <\/span>
\n L<\/span>idt efter l\u00e5 han inde i det h\u00f8je gr\u00e6s og vred sig om kap med b\u00e6stet. Azarja greb fat i hans arm og hev ham op, mens uhyret l\u00e5 gispende tilbage. Tobias snappede selv efter vejret, som var ogs\u00e5 han ude af sit element.<\/span>
\n\u201dBravo, min ven!\u201d<\/span>
\nTobias gjorde sig fri og tr\u00e5dte et skridt tilbage, s\u00e5 rystede han vandet af sig og s\u00e5 vredt p\u00e5 rejsekammeraten.<\/span>
\n\u201dHvad skulle det til for?\u201d<\/span>
\nMen fyren rystede blot ligeglad p\u00e5 hovedet, s\u00e5 de ravgule kr\u00f8ller dansede om det unge ansigt, der igen havde f\u00e5et venlighedens stempel.<\/span>
\n\u201dHerregud, dreng. Det var jo kun en fisk.\u201d<\/span>
\nKort tid efter sad de ved et fredeligt lejrb\u00e5l. Flammerne slikkede lystigt op om gryden med kogende vand, og heri l\u00e5 resterne af uhyret, forvandlet til sm\u00e5, velduftende k\u00f8dstykker, der simrede lystigt. Azarja havde t\u00e6ndt b\u00e5let, uden at Tobias ret fattede, hvorledes han bar sig ad. Og hvor kom br\u00e6ndet fra? Det var, som om det alt sammen sprang lige ud af den sorte nat.<\/span>
\n\u201dMen, hvordan \u2026?\u201d spurgte han og pegede p\u00e5 b\u00e5let foran sig.<\/span>
\n\u201dDet er lige meget,\u201d aff\u00e6rdigede Azarja ham og gjorde et kast med hovedet, hvilket igen fik ham til at se fjern og storsnudet ud.<\/span>
\nTobias skottede til ham og f\u00f8lte en blanding af skam og stolthed risle gennem blodet. Havde han ikke lige k\u00e6mpet? Og vundet? Men han kunne ikke glemme kammeratens h\u00e5nlige bem\u00e6rkning: \u201dDet var jo kun en fisk.\u201d <\/span>
\nVed siden af ham stod saltspanden, hvori Azarja havde lagt de resterende k\u00f8dstykker og fiskens indvolde. N\u00e5r den nu partout skulle kaldes en fisk.<\/span>
\nHunden listede hen til hans anden side; den gned sig op ad hans hofte, mens den lod savlet dryppe. S\u00e5 peb den lidt ynkeligt, og det kunne Tobias godt forst\u00e5. Hans tapre f\u00f8lgesvend havde sandelig ikke v\u00e6ret meget v\u00e6rd, da det gjaldt. Og nu tiggede den. <\/span>
\nHan s\u00e5 p\u00e5 sin fod. Der dryppede stadig lidt blod fra s\u00e5ret. <\/span>
\n\u201dKun en fisk,\u201d mumlede han.<\/span>
\nEn smuk dreng, t\u00e6nkte Rafael med blikket hvilende p\u00e5 den unge mand, der skridtede ud ved hans side, lige s\u00e5 rank og hurtig som han selv. Det brune h\u00e5r skinnede som rav i solen, og den glatte, solbr\u00e6ndte hud str\u00e5lede af sundhed og ungdom, \u00f8jnene havde f\u00e5et styrke, og han s\u00e5 uforknyt lige frem. Den h\u00e5rde rejse havde filet sit af de runde barnekinder og sk\u00e5ret mandige tr\u00e6k i det fine ansigt. Og bedst af alt, \u00e6ngstelsen var ved at glide af ham. Kun en lille tr\u00e6vl h\u00e6nger tilbage, t\u00e6nkte englen, og den skal vi snart f\u00e5 pillet af ham. Han lo ved tanken. Havde Herren lyttet til ham, dengang han \u00f8nskede at komme til jorden som kvinde, s\u00e5 ville han rigtignok have haft besv\u00e6r med at holde fingrene fra den gudesk\u00f8nne yngling. Tanken forvandlede latteren til sm\u00e5 vemodige suk.<\/span>
\n\u201dHvorfor ser du s\u00e5 underligt p\u00e5 mig?\u201d<\/span>
\n\u201dH\u00f8r, min bror, i dag kommer vi til Raguels hus.\u201d<\/span>
\n\u201dJa, det kan jeg n\u00e6sten regne ud.\u201d<\/span>
\n\u201dOg vi skal sove under hans tag i nat.\u201d<\/span>
\n\u201dHmmm \u2026\u201d<\/span>
\n\u201dH\u00f8rer du efter!\u201d<\/span>
\n\u201dDet kan du godt glemme.\u201d<\/span>
\n\u201dNej.\u201d<\/span>
\n\u201dDerimod skal du ikke glemme, at du er min tjener, ikke min herre.\u201d<\/span>
\nDet var da nye toner. Ganske vist vidste de begge, at Rafael blev betalt af Tobit, men englen havde indtil nu ikke haft vanskeligt ved at bevare sin myndighed over drengen.<\/span>
\n\u201dDu glemmer, hvem jeg er,\u201d sagde han kort.<\/span>
\n\u201dS\u00f8n af den store Ananias. Det ved jeg godt. Og jeg har ogs\u00e5 adlydt dig hele vejen af respekt for din familie. Men du f\u00e5r mig ikke lokket i d\u00f8den.\u201d<\/span>
\nEnglen sukkede. De var ganske t\u00e6t ved Ekbatana, og rygterne om det forheksede pigebarn svirrede i luften, og han havde ikke kunnet forhindre drengen i at lytte til snakken. <\/span>
\n\u201dVi kan i al fald ikke undlade at bes\u00f8ge ham. Han er familie.\u201d<\/span>
\n\u201dDu har ret. Desuden skal du ikke tro, at jeg er en kryster.\u201d<\/span>
\n\u201dDet tror jeg heller ikke.\u201d<\/span>
\nDer sad nu den gode Raguel lige foran porten til sin g\u00e5rd. Havde endda sl\u00e6bt sin store stol ud og tronede som en anden patriark, der ventede bes\u00f8g. Rygterne var \u00e5benbart l\u00f8bet forud for det lille selskab, t\u00e6nkte englen, og de s\u00e5 den gamle rejse sig og ile dem i m\u00f8de og h\u00f8rte p\u00e5 lang afstand hans forpustede hilsen.<\/span>
\n\u201dHjertelig velkommen til mit hus, k\u00e6re br\u00f8dre!\u201d<\/span>
\n\u201dTak,\u201d replicerede Rafael og b\u00f8jede sig \u00e6rb\u00f8digt, idet han samtidig daskede til Tobias, der stod med bortvendt ansigt, som ville han helst ikke blandes ind i noget.<\/span>
\nRaguel slog ud med armene, en gestus, der bet\u00f8d noget i retning af: alt mit er ogs\u00e5 jeres. <\/span>
\n\u201dTak,\u201d sagde Rafael igen.<\/span>
\n\u201dJa, og g\u00e5 nu endelig ind. Edna venter jer.\u201d<\/span>
\n\u201dOg Sara?\u201d spurgte Rafael med stemmen fuld af uskyld.<\/span>
\n\u201dOg Sara,\u201d mumlede Raguel m\u00f8rkt.<\/span>
\n\u201dDer er ingen, der venter os,\u201d br\u00f8d Tobias ind, \u201dog desuden er vi p\u00e5 vej til Rages.\u201d<\/span>
\n\u201dJamen, s\u00e5 er I jo ikke fjernt fra m\u00e5let. Og her kan I overnatte.\u201d <\/span>
\nDen gamle mand plaprede l\u00f8s, mens han unders\u00f8gende lod blikket glide hen over deres kl\u00e6dedragter. S\u00e5 spurgte han lidt forsigtigt til deres herkomst.<\/span>
\n\u201dSom du nok allerede har bem\u00e6rket, er vi naftalitter, og vi bor i Nineve.\u201d<\/span>
\n\u201dI Nineve! Jamen dog. Jamen \u2026 jamen s\u00e5 er I jo \u2026 jeg mener, s\u00e5 lever I jo i fangenskab \u2026 men det var da \u2026 ja \u2026 hvad skal man sige \u2026?\u201d Raguel gik forvirret i st\u00e5.<\/span>
\n\u201dDu kan roligt modtage os,\u201d sagde englen og sendte ham et af sine blikke, og Raguel mumlede i sk\u00e6gget, mens han fik travlt med at vende dem ryggen og forsvinde ind gennem den sn\u00e6vre port.<\/span>
\nRafael tog et fast tag i Tobias og trak ham med sig ind.<\/span>
\nSansel\u00f8s sendte han mig dog ikke til jorden, t\u00e6nkte Rafael og h\u00f8rte p\u00e5 lang afstand, hvad Raguel hviskede Edna i \u00f8ret. De s\u00e5 hende stivne ved de ord, s\u00e5 rettede hun sin trivelige skikkelse ud, og knejsende i al sin v\u00e6lde lod hun blikket sejle hen over det lille rejseselskab, der stod t\u00e6t sammen lige inden for d\u00f8ren. <\/span>
\n\u201dUd med den hund!\u201d kommanderede hun.<\/span>
\n\u201dEdna dog!\u201d Raguel s\u00f8gte at skjule sig bag hende.<\/span>
\n\u201dJamen, vi kan ikke ha\u2019 den,\u201d snerrede hun.<\/span>
\n\u201dDet er jo bare en hund.\u201d<\/span>
\n\u201dOg s\u00e5 ligner han Tobit,\u201d vrissede hun videre.<\/span>
\n\u201dHunden?\u201d<\/span>
\n\u201dNej, drengen.\u201d<\/span>
\nRaguel s\u00e5 for f\u00f8rste gang rigtig p\u00e5 den unge mand. Pludselig var det, som om der faldt skel fra hans \u00f8jne og en t\u00e5re banede sig vej. <\/span>
\n\u201dKan det \u2026 kan det \u2026 virkelig \u2026\u201d stammede han.<\/span>
\n\u201dJavist,\u201d sagde Rafael hurtigt. \u201dVi kommer fra Tobit. Tobias der er din brors\u00f8n, og jeg kan liges\u00e5 godt sige det med det samme. Vi er her for at fri til Sara, hans kusine.\u201d <\/span>
\nRaguel og Edna slog h\u00e6nderne sammen og br\u00f8d ud i gr\u00e5d. Det er da pokkers, som de israelitter vander h\u00f8ns, t\u00e6nkte englen lidt irriteret. Den slags var man da gudskelov fri for, hvor han kom fra. S\u00e5 tog han Tobias ved h\u00e5nden og f\u00f8rte ham hen til de to gamle, der slog armene om drengen og kvalte ham i hede omfavnelser.<\/span>
\nTobias selv stod som en st\u00f8tte af sten i deres arme. Henne ved d\u00f8ren peb hunden, og drengen gjorde sig fri af de omklamrende arme og piftede kort. Dyret logrede og l\u00f8b hen til ham. <\/span>
\n\u201dVi g\u00e5r,\u201d sagde han. <\/span>
\n\u201dNej, nej, nej \u2026\u201d tryglede de gamle i kor. <\/span>
\nI det samme gled en skikkelse lydl\u00f8st ind gennem d\u00f8ren bagest i rummet. Det var Sara. Og hun var s\u00e5 smuk, at hun ganske af sig selv oplyste den halvm\u00f8rke stue, og da Tobias fik \u00f8je p\u00e5 hende, lyste ogs\u00e5 han op. <\/span>
\nJamen dog, Rafael havde set meget, men aldrig havde han set nogen t\u00e6nde s\u00e5 hurtigt, og ikke for f\u00f8rste gang m\u00e6rkede han et lille stik af jalousi, for hvorfor skulle han aldrig selv f\u00e5 lov at opleve den brand, de kaldte k\u00e6rlighed? Ved lejlighed ville han tage sagen op med Vorherre, besluttede han for 117ende gang og vidste samtidig, at det fik han aldrig gjort, for engle er engle og ikke mennesker, og i virkeligheden \u00f8nskede han ikke at bytte. Kun i \u00f8jeblikke som disse ville han give alt for bare en lille stund at blive et menneske.<\/span>
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tre skikkelser sneglede sig i g\u00e5segang hen ad den smalle sti, der fulgte Tigrisflodens mange krumninger. Forrest stumplede drengen af sted p\u00e5 sine \u00f8mme fods\u00e5ler og med sin vandrestok knuget i h\u00e5nden, alt mens han nu og da huskede at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"class_list":["post-1103","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-engle"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1103","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1103"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1103\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1103"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1103"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1103"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}