Mens det sker<\/p>\n\n\n\n
Der er b\u00f8ger, man skriver, fordi man har lyst og ikke kan styre udenom. Gang p\u00e5 gang finder fingrene vej til tastaturet og gang p\u00e5 gang skriver de det, som hjernen dikterer, fordi det er et stof, der er ved at flyde over og skriger sin hjeml\u00f8shed ud. Nu skal det have sit sted. Nu skal det st\u00e5 der sort p\u00e5 hvidt, alt det, der tumler om i skallen som brikker i et puslespil, man har fors\u00f8mt at samle. Nu m\u00e5 de samles op og s\u00e6ttes p\u00e5 plads. Det bliver fantastisk at se billedet, t\u00e6nker man.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan kommer mange b\u00f8ger til verden.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 er der andre b\u00f8ger, som man m\u00e5 skrive, fordi de mangler. Eller i al fald overskygges af en flodb\u00f8lge af b\u00f8ger, der handler om pr\u00e6cis det samme, men som l\u00f8ber i en retning, som i al fald i mine \u00f8jne er forkert. De er kort sagt p\u00e5 afveje. Og ender i en blidgyde. Den slags b\u00f8ger er der nok af. Og det er s\u00e5 s\u00f8rgeligt, synes jeg.<\/p>\n\n\n\n
Der er ganske enkelt noget at rette op p\u00e5. Og nogen burde g\u00f8re det. Jeg b\u00f8r g\u00f8re det. Men jeg har ikke rigtig lyst.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske skyldes ulysten den tsunami af b\u00f8ger om emnet, som oversv\u00f8mmer markedet med deres t\u00e5rev\u00e6ddede beretninger om, hvor forf\u00e6rdeligt livet med demens er. Og hvor ub\u00e6rligt, det er at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til en dement.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 fik jeg n\u00e6vnt emnet. Det handler om demens. Og s\u00e5 forst\u00e5r du sikkert hvor jeg vil hen. Og hvis ikke, s\u00e5 er det alts\u00e5 den her vej, jeg vil g\u00e5: Jeg vil fort\u00e6lle om alt det, der ikke st\u00e5r i flodb\u00f8lgeb\u00f8gerne om demens og p\u00e5r\u00f8rende. Alt det, der (med vilje?) er udeladt.<\/p>\n\n\n\n
Og n\u00e5r jeg ikke har lyst, s\u00e5 er der grunde nok: 1) jeg er en kryster, der er bange for at tale de fleste stemmer midt imod. 2) de andre stemmer er jo ikke falske, kun ensidige 3) der er penge involveret: det g\u00e6lder om at f\u00e5 s\u00e5 meget som muligt af samfundets f\u00e6lleskasse sat over p\u00e5 omr\u00e5det \u201ddemens\u201d \u2013 alts\u00e5 v\u00e6k med det b\u00e6rbare ved sygdommen og frem med det ub\u00e6rlige. Det giver kasse.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg skriver, at der mangler b\u00f8ger med en positiv indgang til skildringen af demenssygdommene er det ikke helt sandt. Jeg kender i det mindste tre forfattere, som netop tager den side af sagen op og behandler den kompetent og smukt.<\/p>\n\n\n\n
Den \u00e6ldste er Christine Swane, der vist nok for f\u00f8rste gang skrev b\u00f8ger om demens fra en uvant vinkel. Nuanceret og smukt. Og sandt. Ud fra faglig viden og stor erfaring. Bedst kendt og lettest l\u00e6st er \u201dSkyggen af en hverdag,\u201d den kan st\u00e6rkt anbefales.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er der den nyere bog \u201dDrengen, der blev v\u00e6k\u201d af Ina Kj\u00f8gx Pedersen, der skildrer livet som p\u00e5r\u00f8rende til en dement med den barske diagnose: body lewis \u2013 hun viser de fine sider af demensen, som skr\u00e6klitteraturen udelader, og sidst vil jeg n\u00e6vne den helt igennem r\u00f8rende og grundige skildring af livet med alzheimers sygdom \u2013 s\u00e5dan som Wendy Michell g\u00f8r det i sin bog: \u201dEn jeg kendte engang.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Her er et citat fra bogen: there is \u201ca beginning, a middle and an end to the disease \u2013 with so much life to be lived in between\u201d.\u00a0Der er en begyndelse og en midte og en slutning p\u00e5 sygdommen – med s\u00e5 meget liv at leve imens. <\/p>\n\n\n\n
Jeg har nu levet i seks \u00e5r med en \u00e6gtef\u00e6lle med diagnosen alzheimers syge. Og n\u00e5r jeg siger, at det har v\u00e6ret seks gode \u00e5r, s\u00e5 er det ikke, fordi jeg glemmer gr\u00e5den og f\u00f8lelsen af forladthed, som f\u00f8lger med, men fordi jeg husker latteren og gl\u00e6den, som er lige s\u00e5 trofaste f\u00f8lgesvende.<\/p>\n\n\n\n
Det er derfor, jeg synes, at jeg b\u00f8r skrive en bog.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mens det sker Der er b\u00f8ger, man skriver, fordi man har lyst og ikke kan styre udenom. Gang p\u00e5 gang finder fingrene vej til tastaturet og gang p\u00e5 gang skriver de det, som hjernen dikterer, fordi det er et stof, … L\u00e6s resten