Ind i mellem skriver jeg p\u00e5 de erindringer, som jeg hverken kan slippe eller slippe l\u00f8s. Som m\u00e5ske bliver p\u00e5 harddisken indtil … tja … hvem ved. Jeg g\u00f8r ikke.<\/p>\n\n\n\n
Men det g\u00e5r mere og mere op for mig, at jeg m\u00e5 huske alene. Der bliver f\u00e6rre og f\u00e6rre livsvidner, som jeg kan henvende mig til og sp\u00f8rge ud om det, der t\u00e5ger til i min egen s\u00f8lle hukommelse.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 kom der i dag et brev fra et af dem. En, som jeg ikke har set, siden jeg var barn, og som jeg ganske vist husker, for hun kom ofte i vores hjem, og hvor ville jeg gerne vise mine s\u00f8stre det brev. Men to af dem er her ikke mere. Og Annelise, som er min eneste s\u00f8ster nu, som lever, husker ikke s\u00e5 godt l\u00e6ngere. <\/p>\n\n\n\n
Kvinden, som skrev brevet, og som er et livsvidne, hedder Bodil, og jeg kan forst\u00e5, at hun og s\u00f8ster Hanne var hjertensveninder i barndommen. Bodil boede p\u00e5 Munkeg\u00e5rden, som l\u00e5 i det, der dengang var udkanten af Strandby, og sammen med brevet sendte hun en sang fra Hannes konfirmation. Det er Bodils mor, der har skrevet sangen.<\/p>\n\n\n\n
Nu st\u00e5r den her og lyser:<\/p>\n\n\n\n Jeg var dengang 8 \u00e5r, og jeg husker ikke Hannes konfirmation. <\/p>\n\n\n\n Her er et par eksempler p\u00e5 tidens billeder:<\/p>\n\n\n\n Ind i mellem skriver jeg p\u00e5 de erindringer, som jeg hverken kan slippe eller slippe l\u00f8s. Som m\u00e5ske bliver p\u00e5 harddisken indtil … tja … hvem ved. Jeg g\u00f8r ikke. Men det g\u00e5r mere og mere op for mig, at … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/20240606_181112-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/20240526_140245-1-749x1024.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"