{"id":10942,"date":"2024-05-15T11:55:56","date_gmt":"2024-05-15T09:55:56","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10942"},"modified":"2024-05-21T11:50:20","modified_gmt":"2024-05-21T09:50:20","slug":"brev-til-min-tipoldemor","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2024\/05\/15\/brev-til-min-tipoldemor\/","title":{"rendered":"BREV TIL MIN TIPOLDEMOR"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

K\u00e6re Christiane<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6re tipoldemor, og jeg har ofte t\u00e6nkt p\u00e5 dig og smilet til dig, men aldrig f\u00f8r skrevet et brev til dig. Det f\u00e5r du nu. Hver dag i mange \u00e5r har jeg haft dig for \u00f8je, for du st\u00e5r eller rettere: du troner p\u00e5 det store skrummel af et chatol, som Oles tipoldefar (en forfader i al fald) fabrikerede af drivt\u00f8mmer til sit bryllup engang i midten af 1800-tallet. P\u00e5 det tidspunkt var du allerede en stor pige, der l\u00f8b rundt i bakkerne ved Mygdal, hvor din far, Jeppe, havde en g\u00e5rd. Du er nemlig fra en g\u00e5rd, ikke fra et \u201dsted,\u201d og det er vigtigt, for ellers var du aldrig havnet p\u00e5 g\u00e5rden Hulsig. Ja, Hulsig, det hed den, da du blev kone og kom til at regere der. Sikkert mere eller mindre enev\u00e6ldigt, vil jeg tro.<\/p>\n\n\n\n

G\u00e5rden l\u00e5 i Hulsig og havde alts\u00e5 taget navn af sin by.  En gang havde den ligget i Tranestederne, og i din tid kunne man stadig se resterne af g\u00e5rden og af andre g\u00e5rde, som sandstormene havde lagt \u00f8de. Nu ligger de begravede under Tornbakke Rimmes v\u00e6ldige klitter. F\u00f8r sandstormene tog over, var der p\u00e5 det sted gr\u00f8nne enge og frodige marker. Og klimaet var mildt. Men det var l\u00e6nge f\u00f8r din tid.<\/p>\n\n\n\n

Min tipoldefar, Christian, valgte dig, og det var jo indlysende nok, for du var g\u00e5rdmandsdatter, og han var g\u00e5rdmandss\u00f8n, og s\u00e5 gik han efter en pige, der passede standsm\u00e6ssigt, s\u00e5 du var et rigtigt valg, men det var alligevel et us\u00e6dvanligt valg, for du boede ikke i sognet eller i et af nabosognene, men langt borte i Mygdal, og det h\u00e6ndte yderst sj\u00e6ldent, at man drog s\u00e5 langt hjemmefra for at finde en brud.<\/p>\n\n\n\n

Men det gjorde Christian, og det blev s\u00e5 dig, Christiane. Og han blev ikke snydt, og det har han sikkert vidst fra begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan har det v\u00e6ret for dig at komme til Hulsig? Det ville jeg gerne sp\u00f8rge dig om. Du var jo vant til gr\u00f8nne bakker og frodige marker, og nu m\u00f8dte dit blik det samme over alt: sand og sand og atter sand. Og s\u00e5 stormene fra alle sider, for Hulsig l\u00e5 mellem to \u00e5bne have, og snart piskede uvejret fra den ene kant og snart fra den anden. Roligt vejr var en sj\u00e6lden oplevelse p\u00e5 din nye hjemegn.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 t\u00e6nker jeg p\u00e5 Christian. Ham, du blev gift med, og som var f\u00f8dt og opvokset der, hvor storme og forlis fyldte en stor del af det virkelige liv. Han var, som s\u00e5 mange andre p\u00e5 den egn, garvet af vind og vejr, han var formet af stormene, og han var selv blevet liges\u00e5 strid som det uvejr, han m\u00e5tte bek\u00e6mpe. N\u00e5r et skib forliste, s\u00e5 kunne man se ham i redningsb\u00e5den i f\u00e6rd med at k\u00e6mpe sig ud til vraget og s\u00e6tte sit liv p\u00e5 spil for at redde andres. Der var ingen ro over Christian. Ud over at r\u00f8gte sin g\u00e5rd, var det ogs\u00e5 hans opgave at s\u00f8rge for, at posten blev bragt ud, og det var ham, der bes\u00f8rgede al transport til og fra Skagen. Her k\u00f8rte han i fast rutefart langs havet. Veje var der ingen af. Og det var f\u00f8r jernbanen.<\/p>\n\n\n\n

Der, hvor du kom fra, Christiane, var alting venligere og mildere. Din opv\u00e6kst m\u00e5 have v\u00e6ret anderledes blid og beskyttet. Ved din f\u00e6drene g\u00e5rd var der l\u00e6 og helt sikkert en k\u00e5lhave og en abildg\u00e5rd, og det har vel v\u00e6ret en gl\u00e6de for din mor og for dig m\u00e5ske ogs\u00e5 at dyrke urterne og se tingene gro i den frodige muld.<\/p>\n\n\n\n

I Hulsig groede mest af alt marehalmen og det stride enggr\u00e6s, og det var et h\u00e5rdt slid at skabe grobund for et enkelt s\u00f8lle frugttr\u00e6 og et par b\u00e6rbuske. Du var som en lilje, der blev plantet om midt i et krat af n\u00e6lder og tidsler. Og det m\u00e5 have gjort ondt. Du m\u00e5 have br\u00e6ndt dig og stukket dig, og der har ikke v\u00e6ret den store medlidenhed med dig. Et fork\u00e6let pjok, har folk t\u00e6nkt. \u201dHeje er der intj m\u00f8 me\u2019 ve,\u201d ( hende er der ikke meget ved) har de g\u00e6ve Hulsigboere m\u00e5ske t\u00e6nkt i den f\u00f8rste tid. Men de kom p\u00e5 andre tanker, da du tr\u00e5dte i karakter, Christiane. For det ved jeg, at du gjorde.<\/p>\n\n\n\n

Du m\u00e5tte tage det alt sammen til dig og klare dig s\u00e5 godt, du kunne. Og det gjorde du. Jeg kan se det i dit ansigt. Billedet, som st\u00e5r p\u00e5 det gamle chatol, viser mod og styrke.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ofte kigget p\u00e5 dit ansigt. Fotoet er taget, mens du endnu er ganske ung, det er fra fotografiets barndom, og selv er du heller ikke helt voksen endnu, synes jeg. Der er noget barnligt over det runde ansigt, men ogs\u00e5 noget trodsigt. Kom ikke her! Mig skal I ikke kue! Jeg kan godt! Jeg klarer mig!<\/p>\n\n\n\n

Og du klarede dig, Christiane, s\u00e5 godt, at der gik rygter om det. Jeg har l\u00e6st om dig hos en af tidens skribenter. Du f\u00e5r s\u00e5 meget ros.  <\/p>\n\n\n\n

Christiane. Jeg vil gerne l\u00e6re lidt af dig.<\/p>\n\n\n\n

Du er en pige, der kender dit eget v\u00e6rd og ogs\u00e5 gerne ser, at andre kender det.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 billedet er du if\u00f8rt en kjole, som virkelig har v\u00e6ret dyr. Den skinner p\u00e5 det sorthvide foto. Damask , t\u00e6nker jeg. M\u00e5ske er det en atlaskes – som den Fernando M\u00f8ghe bar. Og der er stof nok i den til mange kjoler. Et hav af brede folder v\u00e6lder ud fra taljen og ender i en cirkel, der r\u00f8rer gulvet. Et omfang som et v\u00e6ldigt telt, hvorunder der mageligt kunne skjule sig en b\u00f8rneflok.<\/p>\n\n\n\n

Du f\u00f8dte to piger. Tre, men den ene d\u00f8de ung. De andre hed Maren og Marie. Marie er min oldemor, og hun ligner dig, synes jeg, selv om jeg ikke har et ungdomsbillede af hende. P\u00e5 det billede, jeg har af Marie, ser man det samme faste drag om munden og det samme lidt trodsige udtryk i \u00f8jnene, dog mildnet hos Marie. Ogs\u00e5 hun blev gift med en krasb\u00f8rstig og strid mand, Ole Houkj\u00e6r, min oldefar, om ham g\u00e5r der mange anekdoter, og flere af dem fort\u00e6ller om en mand, der ikke fandt sig i nogen form for lal. Det var h\u00e5rdt arbejde fra morgen til aften. Og selv sled han som en hest. Marie har ikke haft det let. Ligesom dig slap hun dog for at f\u00f8de og opfostre en b\u00f8rneflok. Det blev til en dreng og en pige: Peter og Lise eller Elise. Lise er min farmor, og fra hende har jeg h\u00f8rt fort\u00e6lle om dig, Christiane, s\u00e5 du er ikke g\u00e5et i glemmebogen. Men derhen havde du nok heller aldrig t\u00e6nkt dig at g\u00e5. Du gik en lang vej, men den f\u00f8rte altid tilbage til det v\u00e6sentlige i livet. Det vil jeg skrive lidt om senere, s\u00e5 kan du gl\u00e6de dig over, at det huskes endnu. Det du var med til. Men ikke ene om. For Christian st\u00f8ttede dig. I st\u00f8ttede hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Christiane. K\u00e6re tipoldemor, jeg vil skrive til dig igen, for du er mig s\u00e5 n\u00e6r og s\u00e5 k\u00e6r, n\u00e5r jeg sidder her med dit billede foran mig og t\u00e6nker p\u00e5 dig. Og jeg m\u00e6rker, at jeg er blod af dit blod.<\/p>\n\n\n\n

Ja, for s\u00e5dan er det jo. Vi b\u00e6rer fortiden i os. Jeg b\u00e6rer dig, Christiane, og jeg er S\u00c5 glad for at g\u00f8re det. Jeg b\u00e6rer ogs\u00e5 Christian i mit blod, og det kan godt f\u00f8les som en byrde at sl\u00e6be rundt med ham. Men s\u00e5 t\u00e6nker jeg, at der alligevel i ham var meget, som nok er v\u00e6rd at tage med over. S\u00e5 lad os overtage det. Det bedste. Hans udholdenhed og hans hj\u00e6lpsomhed. Det, som I to var f\u00e6lles om.  Jeg vil ikke glemme det m\u00f8rke i din karakter, Christian, de dunkle kr\u00e6fter i dig, som undertiden blev uudholdelige for dig og som til sidst tog dit liv. Men jeg vil fremh\u00e6ve de andre sider. De varme og de st\u00e6rke. At du \u00e5bnede dit hjem for fremmede og at det blev et k\u00e6rt tilholdssted for mange. <\/p>\n\n\n\n

Om det senere. Og nu, efter at Christiane er blevet kone p\u00e5 g\u00e5rden, har den skiftet navn fra Hulsig til Kr\u00f8gh \u2013 eller Kr\u00f8g. Og det navn fik du s\u00e5 ogs\u00e5 Christian: Christian Kr\u00f8gh. Man fik navn efter sin g\u00e5rd. Det var i al fald det navn, man brugte i omtale, men ikke altid det, der stod i kirkebogen.<\/p>\n\n\n\n

Da min oldemor, din datter Marie, gifter sig med min olefar, som kom fra Houkj\u00e6rg\u00e5rden og aldrig skaffede sig af med navnet Houkj\u00e6r, fik hun ogs\u00e5 det navn, selv om hun og Ole aldrig kom til at bo p\u00e5 g\u00e5rden. De var f\u00f8rst husmandfolk. S\u00e5 fik de g\u00e5rden Klarup i rumpen, efter oldefars s\u00f8ster, hvis mand havde druknet sig i br\u00f8nden. Selvmord var der er et genkommende f\u00e6nomen i vores familie.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 blev oldemor Marie Kr\u00f8g til Marie Houkj\u00e6r, aldrig til Klarup, selv om det var g\u00e5rdens navn, men de fik en s\u00f8n, Peder, og sandelig om ikke ogs\u00e5 han fik navnet Houkj\u00e6r, Peder Houkj\u00e6r, og en datter, Elise, som blev gift med Janus Hesselholt, og de to fik 4 s\u00f8nner. En af dem hed Lars, og hans s\u00f8n hed Janus, og her ser vi Marie og hendes datter Elise og hendes s\u00f8n Lars og hans s\u00f8n Janus.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg har ikke kendt de fire ovenst\u00e5ende, selv om de jo var n\u00e6re sl\u00e6gtninge: til venstre min oldemor Marie med min f\u00e6tter Janus p\u00e5 sk\u00f8det, til h\u00f8jre min farmor Elise og st\u00e5ende min onkel Lars.<\/p>\n\n\n\n

Aner ikke, hvordan de var. Lars kunne v\u00e6re sjov, husker jeg, men ikke hvori det sjove bestod. Farmor sagde aldrig et ord til vi b\u00f8rn, n\u00e5r vi var p\u00e5 bes\u00f8g. Jeg husker hendes kager. Det var vi sj\u00e6ldent, vi bes\u00f8gte hende, og jeg husker aldrig, at hun kom i Strandby. Hvorfor? Det ved ingen.<\/p>\n\n\n\n

Mor og tanke Kirsten havde en s\u00e5 forskellig kemi, at alt blev s\u00e6rt, n\u00e5r de var sammen. S\u00e5 det var de n\u00e6sten aldrig. Jeg kunne godt lide min tante Kirsten, og da farmor d\u00f8de, kom jeg af og til p\u00e5 ferie i Hulsig. Men ikke mens farmor levede. Hvorfor? Kunne hun ikke lide os? Jeg ved det ikke. L\u00e6rte hende som sagt aldrig at kende. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

K\u00e6re Christiane K\u00e6re tipoldemor, og jeg har ofte t\u00e6nkt p\u00e5 dig og smilet til dig, men aldrig f\u00f8r skrevet et brev til dig. Det f\u00e5r du nu. Hver dag i mange \u00e5r har jeg haft dig for \u00f8je, for du … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10942","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10942","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10942"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10942\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10957,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10942\/revisions\/10957"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10942"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10942"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10942"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}