Jeg var ikke forberedt <\/em><\/strong>p\u00e5, at jeg ville blive dyrket som en guru, og vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle h\u00e5ndtere folks projiceringer. Folk, der synes, at vi er helte. Det er det, jeg har oplevet som noget af det sv\u00e6reste. For jeg er jo bare en idiot, der ville leve et andet liv. Jeg ser ikke s\u00e5 meget mig selv som foregangskvinde, men mere som en mellemmand, der fort\u00e6ller om livet i skoven. Fordi jeg bare kommunikerer, hvad mange har gjort f\u00f8r mig. At st\u00e5 af r\u00e6set og flytte ud i naturen. Der bor mange mennesker i skoven, ogs\u00e5 unge, der bos\u00e6tter sig derude, fordi de har en dr\u00f8m om at v\u00e6re autentiske. Folk ved det bare ikke, fordi der ikke er nogen, der taler om det. Men uligheden stiger jo, s\u00e5 det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r der kommer flere. Nogle flygter fra \u00f8konomisk undergang og fattigdom, andre ops\u00f8ger kreativitet. Der er mange forskellige mennesker herude.<\/em><\/p>\n\n\n\n Folk har en meget\u00a0<\/em><\/strong>fast forestilling om, hvordan det er at bo i skoven. At det er ren lykke, hold k\u00e6ft, og v\u00e6r smuk, harmoni og balance. Men hvorfor m\u00e5 man ikke komme tilbage en gang imellem eller have en blog, hvor man skriver om livet i skoven? Hvorfor skal man v\u00e6re mod teknologi for at v\u00e6re \u00e9t med naturen? Og hvorfor m\u00e5 man ikke g\u00e5 op i sk\u00f8nhed? \u00c6stetik er et overskud, som jeg tillader mig selv igen, nu hvor alt ikke l\u00e6ngere handler om overlevelse. Nu har vi f\u00e5et vores bj\u00e6lkehytte op at st\u00e5 og er blevet selvforsynende. Vi har v\u00e6ret igennem vildt mange kriser, fordi vi har sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved alt. Og derfor har jeg ogs\u00e5 lyst til at indrette vores bj\u00e6lkehytte, selv om jeg aldrig kunne dr\u00f8mme om at k\u00f8be noget. \u00c6stetik er overskud, og det kan du ikke k\u00f8be dig til.<\/em><\/p>\n\n\n\n Ovenst\u00e5ende citat er fra nettet, hvor hun skriver mere om sit eksperiment, og det er v\u00e6rd at l\u00e6se om, ligesom hendes bog “Den store Flugt” er en flot skildring af hele eksperimentet.<\/p>\n\n\n\n Jeg ved ikke, om Hejlskov er inspireret af Thoreau, men de finder samme vej ud af et system, som de foragter og helst vil vende ryggen. Det bliver s\u00e5 til et liv i skovene = i naturen. Thoreau er romantiker, som de fleste \u00e5ndsmennesker var det i f\u00f8rste del af 1800tallet, men han er ogs\u00e5 i moderne. Forholder sig analytisk til sin omverden og i sin egen selvforst\u00e5else er han videnskabsmand (= filosof? naturvidenskabsmand? lidt af hvert). Han iagttager og noterer og konkluderer, og meget af det, han n\u00e5r frem til, er brugelig viden for os i dag, eller i al fald kan det bruges som en kilde til inspiration, og det har det jo v\u00e6ret i snart et par hundrede \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Jeg vil citere et sted fra \u201dWalden\u201d hvor han skriver om sin foragt for den dygtige landmand = den, som har opn\u00e5et at drive et m\u00f8nsterbrug og tjent mange penge p\u00e5 det. Her er der direkte paralleller til vor tid storb\u00f8nder, der ogs\u00e5 f\u00f8rst og fremmest t\u00e6nker p\u00e5 profit og udnyttelse af naturen frem for at beundre og \u00e6re den.<\/p>\n\n\n\n Tankerne om m\u00f8nsterbondens h\u00e6rgen i og hersken over naturen kommer til ham, mens han kigger ud over en s\u00f8 og bliver betaget af synet. S\u00f8en har navn efter den bonde, der \u201dejer\u201d den og hedder derfor \u201dFlint\u2019s Pond\u201d \u2013 og det forarges han over:<\/p>\n\n\n\n (Citat side 178)<\/p>\n\n\n\n Flint\u2019s Pond! S\u00e5 fattig er vores navngivning. Med hvilken ret har den smudsige og ubegavede bondemand, hvis jorder st\u00f8dte op til dette himmelvand, hvis bredder han hensynsl\u00f8st har ribbet for bevoksning, givet den sit navn? En flinth\u00e5rd gnier, som holdt mere af en spejlblank dollar eller en nysl\u00e5et cent, som han kunne betragte sig eget kobberr\u00f8de ansigt i, som ans\u00e5 selv de vild\u00e6nder der levede i den for uvedkommende som kr\u00e6nkede hans ejendomsret; og hvis fingre var blevet krumme og hornede som rovfuglekl\u00f8er af i \u00e5revis at have grebet gr\u00e5digt efter bytte p\u00e5 harpyisk vis – \u2026<\/em><\/p>\n\n\n\n Og videre ( citat side179 Om s\u00f8en)<\/p>\n\n\n\n Ja, den f\u00e5r ikke for lidt. Jeg vil helst tro, at en moderne landmand ikke ligner ovenst\u00e5ende, og at han inddrager naturen i sit arbejde. Men jeg er ikke sikker. Kender ikke s\u00e5 mange landm\u00e6nd, og jeg kan mest have ondt af dem, fordi de i dag vist nok k\u00e6mper en h\u00e5rd kamp for at overleve p\u00e5 konkurrencesamfundets og kapitalismens og liberalismens benh\u00e5rde vilk\u00e5r. Den landmand, der oprigtigt holder af livet i den friske luft og af sine dyr og blomster og i det hele taget er \u00e5ben for naturens sk\u00f8nhed, han findes sikkert stadig. Og jeg holder af ham. Fordi han holder af jorden. Og fordi det er en dyd i min verden at dyrke jorden og i forening med naturen skabe liv og sk\u00f8nhed og n\u00e5 ja: livsforn\u00f8denheder som mad og drikke.<\/p>\n\n\n\n Jeg har b\u00e5de l\u00e6st og h\u00f8rt om den danske forfatter Andrea Hejlskovs liv i de svenske skove. Det er en \u00e6ldgammel dr\u00f8m om at leve enkelt og alternativt i forhold til det kapitalistiske samfunds krav og k\u00e5r, en dr\u00f8m, som … L\u00e6s resten \n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/solstraaler-i-skoven-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"