![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/skolelaererlitteratur.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDet er l\u00e6nge siden, jeg har haft skoledr\u00f8mme. Det plejer at v\u00e6re ubehageligt og at forl\u00f8be s\u00e5dan her: trods min h\u00f8je alder har jeg f\u00e5et et l\u00e6rerjob, og nu skal jeg bare finde min klasse. Men den er v\u00e6k. Mine b\u00f8ger er v\u00e6k. Mit skema er v\u00e6k. Jeg er selv v\u00e6k og meget bange.<\/p>\n\n\n\n
I nat dr\u00f8mte jeg s\u00e5 igen om skole. Men det var ikke den s\u00e6dvanlige dr\u00f8m. Nogen ville overtale mig til at blive l\u00e6rer p\u00e5 en bestemt skole, og jeg undslog mig. Husker ikke hvorfor. Var jeg bange for ikke at sl\u00e5 til? <\/p>\n\n\n\n
Jeg kan se skolen for mig, og det er ikke en af dem, jeg har kendt. Hverken kostskolen, eller handelsskolen eller gymnasiet eller nogen af de andre skoler, hvor jeg har haft min gang, og som jeg nu af og til i mine dr\u00f8mme vandrer hvilel\u00f8s rundt i.<\/p>\n\n\n\n
Herunder en time i Den bl\u00e5 Sal p\u00e5 Th. Langs Kostskole. Det er fra venstre Marianne, Vini og Helle Vibeke<\/p>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/erindring-17.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nJeg ser den tydeligt – skolen i min dr\u00f8m. Det er en stor bygning, men indvendigt ligner den en romersk ruin. Hensmuldrende v\u00e6gge, store defekte trapper. V\u00e6ldige rum med himlen som tag. M\u00e5 trods alt have ladet mig overtale til at se p\u00e5 sagen, for jeg m\u00f8der jo op og g\u00e5r rundt i bygningen. Fuld af skepsis. Dr\u00f8mmens atmosf\u00e6re, som er helt speciel, indeholder en blanding af forl\u00f8sning og r\u00e6dsel, men jeg kan ikke beskrive den.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg m\u00e5 derfor slutte min dr\u00f8m med denne utilfredsstillende konstatering: den gled fra mig, netop, som jeg syntes at have fat om den. <\/p>\n\n\n\n
En ting ved jeg dog: Det var en Rudolf Steiner skole. Og hvad er der s\u00e5 med ham denne Steiner og mig? Ingenting. Kun det stof dr\u00f8mme er gjort af.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 min sengehylde ligger altid en lille stak b\u00f8ger, som jeg har t\u00e6nkt at l\u00e6se. Og hver gang jeg n\u00e5r gennem stakken, sker det samme: der ligger en tilbage. Det er Rudolf Steiners bog \u201dTeosofi\u201d. Den har ligget der i \u00e5revis, og n\u00e5r det sker med b\u00f8ger, at jeg ikke f\u00e5r dem l\u00e6st indenfor nogle m\u00e5neder, s\u00e5 vandrer de uden protest den lange vej til Kirkens Korsh\u00e6r og bliver indlemmet i deres antikvariat og finder sikkert dedikerede l\u00e6sere der.<\/p>\n\n\n\n
Men den her er blevet liggende. M\u00e5ske er det derfor, jeg dr\u00f8mte om den skole i nat. Ikke at dr\u00f8mmen endte lykkeligt. Jeg v\u00e5gnede uden at have givet mig en tomme. Der ville jeg ikke undervise.<\/p>\n\n\n\n
Vil jeg heller ikke l\u00e6se bogen? Hvorfor? Og er det derfor, Steiner sniger sig ind i mine dr\u00f8mme?<\/p>\n\n\n\n
Jeg tager bogen frem og l\u00e6ser undertitlen: \u201dIndf\u00f8ring i oversanselig erkendelse af verden og i menneskets bestemmelse.\u201d<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5 for s\u00f8ren! Det var da ellers ikke s\u00e5 lidt. Menneskets bestemmelse? \u2026<\/p>\n\n\n\n
Bogen er skrevet i begyndelsen af det 20 \u00e5rhundrede \u2013 endnu er Europa ikke kastet ind i de blodige verdenskrige, der kommer til at pr\u00e6ge hele \u00e5rhundredet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skal sandelig have l\u00e6st bogen, t\u00e6nker jeg og g\u00e5r i gang med forordet. Og standser igen. Nej, det orker jeg vist alligevel ikke.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror ikke p\u00e5 dens pr\u00e6misser: at man kan t\u00e6nke sig til \u201dmenneskets bestemmelse.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 er der den \u201dadvarsel\u201d, som Rudolf Steiner selv giver i sit forord til bogen, hvor han skriver: ( citat fra side 14 i Antroposofisk Forlags udgave 2002):<\/p>\n\n\n\n
\u201dBogen kan ikke l\u00e6ses p\u00e5 den m\u00e5de man plejer at l\u00e6se b\u00f8ger p\u00e5 i vore dage. I en vis forstand m\u00e5 l\u00e6seren arbejde sig igennem bogen side for side, ja mange steder s\u00e6tning for s\u00e6tning. Det er helt bevidst, at bogen er fors\u00f8gt skrevet s\u00e5dan. For kun s\u00e5dan kan bogen blive det for l\u00e6seren som den skal. L\u00e6ser man den bare igennem, har man slet ikke l\u00e6st den. Sandhederne i den m\u00e5 opleves. Kun p\u00e5 den m\u00e5de har \u00e5ndsvidenskaben en v\u00e6rdi.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Nej tak! Det orker jeg ikke. Og det tror jeg ikke en d\u00f8jt p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Her er en pige, som for allerf\u00f8rste gang g\u00e5r i skole. Hun ser bet\u00e6nkelig ud. Det forst\u00e5r sig.<\/p>\n\n\n\n Rudolf Steiner og mig Nedenst\u00e5ende billede er ikke fra en Rudolf Steinerskole, men fra den slags skoler, han ville afskaffe Det er l\u00e6nge siden, jeg har haft skoledr\u00f8mme. Det plejer at v\u00e6re ubehageligt og at forl\u00f8be s\u00e5dan her: trods min … L\u00e6s resten
<\/p>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/foerste-skoledag-557x1024.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"