{"id":1089,"date":"2012-01-25T07:44:56","date_gmt":"2012-01-25T07:44:56","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1089"},"modified":"2012-01-25T07:44:56","modified_gmt":"2012-01-25T07:44:56","slug":"rafael-og-drengen-kapitel-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/01\/25\/rafael-og-drengen-kapitel-2\/","title":{"rendered":"Engle 5. Rafael og drengen – f\u00f8rste del"},"content":{"rendered":"
<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n

Tobias og Englen <\/span><\/em><\/strong><\/h2>\n
<\/span><\/div>\n

af <\/span><\/em><\/strong><\/h2>\n
<\/span><\/div>\n

Marianne Hesselholt<\/span><\/em><\/strong><\/h2>\n
<\/span> <\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Hver morgen gik Tobit ind i sit l\u00f8nkammer og bad til sin Gud, og hans b\u00f8n blev ikke blot mere og mere inderlig for hvert ord, efterh\u00e5nden som dagen skred frem voksede stemmen i styrke og l\u00f8d til sidst som en ulykkelig blanding af jammerskrig og klagesange.<\/span><\/div>\n
Og nu var de akkurat, hvor de plejede, t\u00e6nkte Tobias og f\u00f8lte ubehaget risle i kroppen. Far, der l\u00e5 i timevis p\u00e5 sine tr\u00e6tte kn\u00e6 og med de blinde \u00f8jne rettet mod loftet, mens ordene silede i en lind str\u00f8m ud i det lille rum og, efterh\u00e5nden som stemmen steg i styrke, syngende forlod trangheden og flagrede rundt i g\u00e5rden som l\u00f8se ordbrokker, der bredte sig helt ud p\u00e5 vejen, hvor folk standsede op og stod i sm\u00e5 klynger og lyttede og nikkede eller rystede p\u00e5 hovederne, som de hviskende og tiskende stak sammen, og Tobias kunne sagtens forestille sig de giftige ord, der nu slangede sig ud over deres l\u00e6ber: nu gik det for vidt, nu var Tobit g\u00e5et for vidt – en s\u00e5dan provokation – og midt p\u00e5 den lyse dag – derinde l\u00e5 han time efter time og anr\u00e5bte en ukendt og fremmed Gud. Ganske vist var manden b\u00e5de gammel og blind, og kong Assarhaddon s\u00e5 skr\u00e6kkelig mild, og det kunne Tobit prise sig lykkelig for, men der var gr\u00e6nser, og de var for l\u00e6ngst overskredet, og nu m\u00e5tte man snart tage sagen i egen h\u00e5nd og udf\u00f8re retf\u00e6rdighed og kaste den f\u00f8rste sten for at lukke munden p\u00e5 den skaml\u00f8se j\u00f8de.<\/span><\/div>\n
Tobias kikkede ud gennem en spr\u00e6kke i porten. Jo, netop s\u00e5danne ord hviskede og tiskede de, det kunne ses p\u00e5 de onde blikke og de h\u00e5rde, lukkede ansigter. Den sitrende fornemmelse af ubehag rislede atter gennem ham og bredte sig i kroppen, s\u00e5 han n\u00e6sten ikke kunne f\u00e5 vejret, han lukkede \u00f8jnene og knyttede n\u00e6verne og rasede stumt mod sin h\u00e5rde sk\u00e6bne. Snart ville de bitre dr\u00e5ber f\u00e5 b\u00e6geret til at flyde over, og giften, den ville sive ind i alle spr\u00e6kker og langsomt dr\u00e6be dem. Vi m\u00e5 d\u00f8, hviskede han forf\u00e6rdet over sine egne ord.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Men mens han stod s\u00e5dan og forestillede sig det v\u00e6rste kom en anden f\u00f8lelse til. Han trak vejret dybt, \u00e5ndede ud i et suk og m\u00e6rkede h\u00e6nderne \u00e5bnes. S\u00e5 \u00e5bnede han porten og gik sk\u00e6lvende ud p\u00e5 vejen – helt hen til l\u00e5gen bar benene ham, og han s\u00e5 p\u00e5 de ophidsede borgere uden at sl\u00e5 \u00f8jnene ned. En tid stod han helt stille og trak dem ind i sit blik en efter en, s\u00e5 sagde han h\u00f8jt: “Vi er j\u00f8der, og vi er ikke bange for jer.”<\/span><\/div>\n
Det f\u00f8rste var sandt, men det sidste var l\u00f8gn, for hans hjerte hamrede af skr\u00e6k, og dog var stoltheden den st\u00e6rkeste f\u00f8lelse i ham, og for f\u00f8rste gang vidste han, at han havde grund til at v\u00e6re stolt. Stolt af sin far. Ham havde de ikke kunnet kn\u00e6kke under fange\u00e5get, sk\u00f8nt det ikke havde skortet p\u00e5 ond vilje.<\/span><\/div>\n
Tobias lo h\u00f8jt ved tanken om far, der i sin tid var blevet sl\u00e6bt den lange vej til Ninive i l\u00e6nker, men lige fra den f\u00f8rste dag havde\u00a0trodset alle forbud og knejsende erkl\u00e6ret sig som Herrens tjener. Og det var ikke kongen, han kaldte Herre. Og kongen, ja han havde jo studset over en s\u00e5dan skaml\u00f8shed, men der var noget i j\u00f8dens blik, der tiltrak ham og som han m\u00e5tte b\u00f8je sig for.<\/span><\/div>\n
Og til \u00e6rgrelse for byens borgere havde han ansat j\u00f8den ved sit hof, og Tobit havde tjent ham tro i alle \u00e5rene. Men aldrig et \u00f8jeblik havde han forn\u00e6gtet sin tro p\u00e5 Gud Herren. En gang gik det galt. Tobit harvde h\u00f8rt, at man igen havde sl\u00e6ngt et j\u00f8delig p\u00e5 gaden for at lade fuglene hakke dets \u00f8jne ud. Da havde han forladt kongeslottet og var g\u00e5et lige ud til den d\u00f8de, som han tog i sine arme og bar til sit hjem og begravede. Og han havde sunget s\u00f8rgesange ved graven. Da var kongen blevet rasende og havde kastet Tobit i hullet og stillet ham for dommerne. Han skulle jages ud af byen for at d\u00f8 af sult og t\u00f8rst under den br\u00e6ndende sol, l\u00f8d dommen. <\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Tobias smilede, mens han stadig holdt borgerne i skak med sit blik. Hans far. Jo, men ham havde de ikke kunnet forjage, nej, han var g\u00e5et mod byporten med oprejst pande og syngende for fuld hals, mens han svingede med en palmegren, og det havde mere lignet et triumftog end en s\u00f8lle forbryders uddrivelse, oven i k\u00f8bet en forbryder, der kun ledsagedes af en lille gr\u00e6dende dreng og sk\u00e6lvende kvinde. Han havde trampet i jorden og hilst hele vejen rundt p\u00e5 menneskem\u00e6ngden, som om den ikke hujede,\u00a0men tiljublede ham. Vist havde det v\u00e6ret et triumftog. For Tobit gik ikke ene. Han gik med sin Gud.<\/span><\/div>\n
Og man kunne vist roligt sige, at hans Gud havde fulgt ham dengang og holdt sin h\u00e5nd over ham, for aldrig s\u00e5 snart var han borte i \u00f8rkenen, f\u00f8r kongens soldater fik ordre til at hente ham tilbage. Og Tobit, der kendte sit v\u00e6rd, m\u00f8dte glad og smilende op hos sin konge. Der s\u00e5gar omfavnede ham. Jo, kongen kunne bruge hans visdom. Det kunne de alle – og de beundrede hans mod. Trods alt. <\/span><\/div>\n
Tobias vendte sig om og gik ind i huset\u00a0med alle de tavse blikke stikkende i ryggen.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
S\u00e5 var det jo, at Tobit\u00a0blev blind. Havde hans Gud s\u00e5 alligevel forladt ham? Tobias turde ikke sp\u00f8rge.<\/span><\/div>\n
S\u00e5dan sad drengen og t\u00e6nkte og dr\u00f8mte, mens mor var g\u00e5et i byen, og far blevet h\u00e6s som en syg krage. Roen havde s\u00e6nket sit blide sl\u00f8r over det lille hus. Og nu kom mor hjem fra sit arbejde. Hun syede og tjente godt. De led ingen n\u00f8d. Og i dag medbragte hun ikke blot penge, men et levende gedekid.<\/span><\/div>\n
“Se Tobias, for fint det er,” sagde hun og rakte ham det lille kr\u00e6, der k\u00e6lent lagde sig ind til ham og br\u00e6gede henrykt, da han k\u00e6rtegnede det.<\/span><\/div>\n
Men s\u00e5 fik han \u00f8je p\u00e5 far og slap kiddet.<\/span><\/div>\n
“Hvor kommer den br\u00e6gen fra?” stemmen lignede et fork\u00f8let tordenskrald. “Vi har ingen husdyr, har vi vel, Anna?”<\/span><\/div>\n
“Nu har vi. Et kid. Og det er mit.”<\/span><\/div>\n
“Dit?” fors\u00f8gte far at br\u00f8le, og han svajede som en, der\u00a0var ramt af solens stik.<\/span><\/div>\n
“Jeg har f\u00e5et det,” sagde mor.<\/span><\/div>\n
“Stj\u00e5let det, mener du,”kom det h\u00e6st fra far, og Tobias s\u00e5 mor blive helt hvid i huden og synke ned p\u00e5 vaskeskamlen og forvandles til en bunke rystende, hvide klude. Han ville ikke se far. Han klemte \u00f8jnene i og vidste ikke, hvad han skulle tro. I en spr\u00e6kke skimtede han mor, der nu dukkede op af kludebunken og tumlede hen til far og slog en klo i hans arm og ruskede ham frem og tilbage, som ville hun tr\u00e6kke ham ud af koften.<\/span><\/div>\n
“Hykler!” skreg hun op i\u00a0 det blinde ansigt.<\/span><\/div>\n
Tobias bed sig i l\u00e6be<\/span>n og turde ikke g\u00e5 efter far eller n\u00e6rme sig mor, da de skiltes i s\u00e5 stor vrede. <\/span><\/div>\n
Far forsvandt ind i sit l\u00f8nkammer, hvorfra de lidt efter kunne h\u00f8re ham b\u00f8nfalde Gud om at tage ham hjem til sin himmel, s\u00e5 han kunne v\u00e6re i fred for svigefuldhed og l\u00f8gne.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJeg er dybt fortvivlet, Herre. Udfri mig af denne svare n\u00f8d og lad mig g\u00e5 til Det Evige Sted. Vend ikke fortsat dit ansigt fra mig, Herre, for det er bedre for mig at d\u00f8 end at leve i s\u00e5 stor sk\u00e6ndsel.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
*<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
I den samme time, men fra en ganske anden mund l\u00f8d den samme b\u00f8n til HERREN. Og hvilken mund! Sarte, letsvungne, r\u00f8de pigel\u00e6ber. Og s\u00e5 r\u00f8rende unge de var. Og s\u00e5 fortvivlet, den lille pige … <\/span><\/div>\n
<\/span>HERREN \u00a0lyttede forundret. I det ene \u00f8re knasede Tobits t\u00f8rre stemme, og i det andet klang denne unge kvindes, men s\u00e5 enslydende var ordene, at de flettede sig sammen til bare \u00e9n b\u00f8n.<\/span><\/div>\n
<\/span>Det var alt sammen ord om d\u00f8d og udfrielse.<\/span><\/div>\n
<\/span>Men pludselig blev der stille i det ene \u00f8re. Tobit tav. Og Sara, for det hed pigen, fortsatte, mens hun s\u00e6nkede stemmen til en hvisken.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201d\u00c5, min Gud, hj\u00e6lp mig! Jeg vil ikke dr\u00e6be, og dog d\u00f8r alle, der vover at favne mig. Syv m\u00e6nd har jeg \u00e6gtet, og syv m\u00e6nd ligger i hver sin grav. Og jeg er kun 18 \u00e5r. \u00c5h, Herre min Gud, s\u00e5 hj\u00e6lp mig dog ud af denne grumme verden og over i Din Evighed. Sig, at jeg m\u00e5 blive taget bort og at jeg ikke mere skal h\u00f8re p\u00e5 h\u00e5nsord. Du ved, at jeg er ren.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Da pigen tav vendte HERREN sig\u00a0mod \u00e6rkeenglen Rafael.<\/span><\/div>\n
H\u00f8r<\/span>te du det, min engel?\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dH\u00f8rte \u2026 hvad?\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dB\u00f8nnerne fra jorden.\u201d<\/span><\/div>\n
De<\/span>r herskede en himmelsk ro i haven ved denne tid. Englene var for l\u00e6ngst g\u00e5et til ro, og kun den gamle Vorherre og de utr\u00e6ttelige \u00e6rkeengle holdt endnu stand og v\u00e5gede som hver nat over menneskevrimlen.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJo. Men det kunne jeg jo ikke undg\u00e5. De to talte jo synkront.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dNetop! Det var s\u00e6rt, ikke? Og se dem nu, Rafael, nu forlader de samtidig deres l\u00f8nkammer. Betragt engang deres ansigter. S\u00e5 forklarede.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJo, men HERRE, nu har de jo ogs\u00e5 lige bedt til dig. Og de er begge troende. Det ved du da.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDet er sandt,\u201d indr\u00f8mmede Herren, og t\u00e6nkte p\u00e5 de to dernede. L\u00e6nge havde Tobit ikke kunnet se Herrens lys, og lige s\u00e5 l\u00e6nge havde Sara ligget og jamret, fanget som hun var\u00a0i d\u00e6monens kl\u00f8r. Nu bad de om hans hj\u00e6lp. <\/span><\/div>\n
<\/span>Han vendte sig atter mod englen.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDu m\u00e5 af sted,\u201d sagde han.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDet m\u00e5 jeg vel.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dNu.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJeg kan da ikke rejse s\u00e5dan her.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Rafael lod en h\u00e5nd glide gennem det lange, hvide sk\u00e6g og s\u00e5 lidt s\u00f8rgmodigt p\u00e5 Herren. <\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDu ved, hvor forf\u00e6rdede menneskene bliver, s\u00e5 snart de ser mig, og det hj\u00e6lper ikke, at jeg siger: frygt ikke.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDu har ret. I den skikkelse g\u00e5r det n\u00e6ppe an.”<\/span><\/div>\n
<\/span>Han betragtede granskende sin gamle trofaste engel, og foreslog s\u00e5, at han steg ned p\u00e5 jorden i en ung mands skikkelse. <\/span>Uden yderligere omsv\u00f8b og ind til mindste detalje forklarede Gud sin plan, der havde til form\u00e5l ikke blot at redde de to ulykkelige menneskeb\u00f8rn fra deres elendighed i Jammerdalen, men samtidig at knytte deres sk\u00e6bner sammen i et s\u00e5 fuldendt m\u00f8nster, at det p\u00e5 ingen m\u00e5de ville virke kunstf\u00e6rdigt. <\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Lidt senere satte en solbrun yngling med vildt kr\u00f8llet, ravgult h\u00e5r kursen mod Jorden.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Vi lader Rafael flyve og tager et helt andet sted hen, langt fra Nineve. Vi skal til Ekbatana. Lyt engang til navnet. Hvor det klinger k\u00f8nt. Ekbatana. Som en sang, en tone fra himlen. Jeg har levet en dag i Ekbatana<\/span><\/em><\/span>. Og her levede pigen Sara, som vi nys har h\u00f8rt om, og hun var liges\u00e5 smuk som navnet p\u00e5 sin by, men det havde hun ingen gl\u00e6de af. Hun havde slet ingen gl\u00e6der.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Netop nu sad hun i det dejlige Ekbatana og gr\u00e6d. Det var en vane, hun havde lagt sig efter p\u00e5 det sidste, og mens hun sad s\u00e5dan og hang med det yndige hoved og lod de salte t\u00e5rer vande det r\u00f8de blomsterflor, der ufortr\u00f8dent groede ved hendes f\u00f8dder, gik hendes gamle for\u00e6ldre rundt inde i huset og vred deres magre h\u00e6nder. Det var nu blevet deres vane.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
S\u00e5dan levede den lille familie, spundet ind i et net af vaner, som ingen af dem mere kunne bryde. Faderen gik, n\u00e5r hans s\u00f8rgevandring var til ende, ud i byen og spejdede efter en ny mand, der ville og turde gifte sig med deres barn, hvis liv havde taget en tragisk drejning, der dag for dag f\u00f8rte hende l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned i den sorteste af alle afgrunde. Undertiden h\u00e6ndte det, at han hjembragte et ungt, h\u00e5befuldt menneske, og syg af angerfuld sk\u00e6lven tog han sin datters h\u00e5nd og lagde den i den unge mands, og derp\u00e5 velsignede ham dem uden overbevisning. S\u00e5 gik han ud og gravede en grav. Og han skjulte sin lede, ligesom han dagen efter skjulte liget.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Nu gik far ud i byen. Nu rejste Sara sig og gik ind i huset. Nu bad hun til Gud. Nu lagde hun sig p\u00e5 sengen. Nu s\u00e5 hun Den Onde tone frem. Lige s\u00e5 stille sivede han ind gennem v\u00e6ggen og stod foran hende i en skikkelse, der til forveksling lignede den d\u00e6mon han var.<\/span><\/div>\n
<\/span>Bukkehorn og hale.<\/span><\/div>\n
<\/span>Kvalmen og afmagten sp\u00e6ndte hende fast til lagnet. <\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDu siger ingenting, luder. S\u00e5dan er I. Tavse, men villige. Og nu skal vi to lege.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Hun lukkede \u00f8jnene. Vidste, at han ikke kunne r\u00f8re hende, for hun var ren og havde Gud i sit hjerte.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dSe p\u00e5 mig! Se min tunge!\u201d l\u00e6spede han, og hun klemte \u00f8jnene endnu fastere i, men h\u00f8rte jo tungens hvislen og forestillede sig den vokse ud af flabet og piske rummet rundt, og nu m\u00e6rkede hun den ganske n\u00e6r. Stanken var frygtelig, og slimklatter spr\u00f8jtede ned over hendes ansigt og hals, og hun holdt vejret og gjorde sig helt kold og frav\u00e6rende. S\u00e5 fulgte den velkendte syden og derp\u00e5 en klynken som fra pinte sp\u00e6db\u00f8rn. Og der blev helt stille.<\/span><\/div>\n
<\/span>Nu var det hende, der klynkede. Som et forsinket ekko i stilheden. \u201d\u00c5h Gud, jeg beder dig, fri mig fra Den Onde.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
*<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
\u201dTobias, min egen dreng!”<\/span><\/div>\n
“Ja, far.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dNu skal du snart begrave mig. Herren vil ikke fortsat lukke sine \u00f8rer for min b\u00f8n.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJa, far. Nej far.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dS\u00f8rg for, at jeg f\u00e5r en smuk begravelse.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJa, far.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dOg begrav mor ved min side.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dMor!\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Tobias blinkede forskr\u00e6kket, men det kunne far jo ikke se, s\u00e5 han fortsatte ufortr\u00f8dent sin lange moralpr\u00e6diken, der k\u00f8rte i de s\u00e6dvanlige riller, idet den bev\u00e6gede sig fra en dv\u00e6lende beskrivelse af den snarlige begravelse til en skarp p\u00e5mindelse til s\u00f8nnen om at tr\u00e6de omhyggeligt og uden afvigelser i faderens fodspor og s\u00e5ledes lydigt forts\u00e6tte sl\u00e6gtens \u00e6refulde gang p\u00e5 jorden, og den sluttede ganske forventeligt med en indsk\u00e6rpelse om endelig ikke at gifte sig med en fremmed kvinde.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dHold dig til vor egen stamme, n\u00e5r du skal v\u00e6lge. Det har vi altid gjort.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Tobias nikkede.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dOg nu vi er ved det med \u00e6gteskab, s\u00e5 har du en kusine i Ekbatana i Medien.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dN\u00e5.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJa, og hun skulle v\u00e6re k\u00f8n.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJavel.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dOg ugift tilmed.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDer er langt til Ekbatana, far, og m\u00e5ske er hun slet ikke s\u00e5 k\u00f8n, som de siger.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Tobias havde ingen lyst til at begive sig ud p\u00e5 en lang og usikker rejse for m\u00e5ske at hjemf\u00f8re en kvinde under al forventning. <\/span>Kusine eller ej.<\/span><\/div>\n
<\/span>Desuden havde han et godt \u00f8je til flere af pigerne i Nineve. Men far h\u00f8rte ikke efter. Han havde lagt \u00f8rer til nogle rygter, og nu troede han \u00e5benbart p\u00e5 dem, blot fordi de passede i hans kram. Men rygter bar l\u00f8gnens maske, t\u00e6nkte Tobias.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dOg n\u00e5r du nu alligevel er p\u00e5 rejse, s\u00e5 kan du samtidig hente nogle penge, som min sl\u00e6gtning Gabael skylder mig.\u201d Sluttede han og gned sig i h\u00e6nderne.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dPenge? I Ekbatana?\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dNej, i Rages.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJamen \u2026\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Det svimlede for Tobias. Rages l\u00e5 endnu l\u00e6ngere borte. Omtrent ved verdens ende, s\u00e5 vidt han vidste.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDu er en frygtsom dreng.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJa.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dMen husk, at den der g\u00e5r med Herren intet har at frygte.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDet kan gerne v\u00e6re, far. Men jeg har aldrig g\u00e5et ret langt, og jeg kender ikke vejen til Medien.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJamen, s\u00e5 g\u00e5 da ud i byen og find en mand, der kan vise dig vej.\u201d<\/span><\/div>\n
*<\/span><\/div>\n
<\/span>Midt ude p\u00e5 vejen stod en ung mand. Han s\u00e5 ikke en dag \u00e6ldre ud end Tobias, som han ganske ugenert fikserede med et s\u00e6rt gennemtr\u00e6ngende blik. Nu smilede han, som om de var fine venner.<\/span><\/div>\n
<\/span>Det var de ikke.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dHvem er du?\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dEn israelit. Som du selv.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Den fremmede gik hen imod ham. Lige foran ham standsede han og ville l\u00e6gge en h\u00e5nd p\u00e5 Tobias\u2019 skulder. <\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dFlyt dig, du st\u00e5r i vejen,\u201d sagde Tobias uvenligt. \u201dOg jeg har faktisk travlt.\u201d Ordene prellede af p\u00e5 manden, der vedblev at klistre p\u00e5 det ubehageligste.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dHvad vil du mig?\u201d Tobias skubbede til ham.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dIngenting. Det er dig, der vil mig noget.\u201d En myndighed i stemmen, der passede d\u00e5rligt til det uf\u00e6rdige drengeansigt og den spinkle skikkelse i den lysende bl\u00e5 kjortel med det gule sk\u00e6rf.<\/span><\/div>\n
<\/span>Tobias knyttede n\u00e6verne og s\u00e5 trodsigt p\u00e5 ham, men m\u00f8dtes af et blik s\u00e5 skarpt, at det skar sig ind i ham og sendte en b\u00f8lge af uro gennem kroppen. Han opdagede, at han stod og rystede, som om han fr\u00f8s.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dUndskyld,\u201d sagde den unge mand stille. \u201dDet var ikke meningen.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dAt \u2026 hvad?\u201d hviskede Tobias.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dAt g\u00f8re dig bange.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJamen, jeg skal til Medien,\u201d plumpede det ud af ham, og han kunne have bidt sig i tungen. Her stod han og plaprede dumt til en fremmed. <\/span><\/div>\n
<\/span>Men denne lo stille, og s\u00e5 nikkede han, som stod han og ventede p\u00e5 lige den meddelelse.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJa, du kan sagtens le. Men det er ikke morsomt. Jeg kender ikke engang vejen.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDet g\u00f8r jeg.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDig kender jeg jo heller ikke.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dSig mig, unge ven: tvivler du p\u00e5 Herren din Gud?\u201d Stemmen var uvenlig nu, og dr\u00e6berblikket ramte og fik Tobias til at sk\u00e6lve. Han stammede forvirret.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dNej da \u2026 eller \u2026 det \u2026 det vil sige, hvis jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig, s\u00e5 \u2026\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDet skal du ikke. Du skal blot f\u00f8lge mig.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Tobias fors\u00f8gte at kalde vreden frem og le h\u00e5nligt, men latteren blev stikkende i halsen, og han lignede nok snarere en, der havde ondt, end en, der kunne le sig fri.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dNu g\u00e5r jeg ind og taler med din far,\u201d afgjorde den fremmede og vendte sig om. Og Tobias h\u00f8rte sig selv r\u00e5be, at det skulle han da endelig g\u00f8re, det var alligevel ham, der bestemte alt i deres hus.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJa, de patriarker,\u201d sukkede den fremmede. <\/span><\/div>\n
<\/span>S\u00e5 gik han ind.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Tobias blev st\u00e5ende en tid.<\/span><\/div>\n
<\/span>Havde han fundet en rejsef\u00e6lle? N\u00e6ppe.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dHvad mener du,” bralrede Tobit op og s\u00e5 p\u00e5 den unge kn\u00e6gt, der stod der og bl\u00e6rede sig af sine kundskaber. Han var jo n\u00e6ppe en dag \u00e6ldre end Tobias. Og skulle man lade s\u00e5dan en \u00e5rsunge ledsage sin dyrebare s\u00f8n!!<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dS\u00e5dan en hvalp!”<\/span><\/div>\n
Jeg er \u00e6ldre, end jeg lyder.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dOg hvor kommer s\u00e5dan en \u00e6ldre kn\u00e6gt fra? Lad h\u00f8re!\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDet vil f\u00f8re for vidt at udrede hele min lange anetavle for dig.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJa, s\u00e5 kommer du ingen vegne. Og i al fald ikke til Ekbatana med min s\u00f8n.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>Rafael bed sig i l\u00e6ben. Undertiden komplicerede Herren nu ogs\u00e5 opgaverne un\u00f8digt. Som nu den tossede ide med at sende en gr\u00f8nskolling ned til en gammel forbenet patriark. Men han lod sig ikke m\u00e6rke med noget, kn\u00e6lede blot \u00e6rb\u00f8digt foran den gamle og tog hans h\u00e5nd.<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dJeg er Azarja, s\u00f8n af den store Ananias.\u201d<\/span><\/div>\n
<\/span>\u201dDet er da ikke sandt!\u201d udbr\u00f8d Tobit overv\u00e6ldet. For bedre herkomst kunne ingen prale af.<\/span><\/div>\n
<\/span>Nej, du har ret, t\u00e6nkte Rafael, men her kommer man nok ikke langt med sandheden.<\/span><\/div>\n
<\/span>H\u00f8jt sagde han, at Tobit kunne v\u00e6re rolig, for lagde han rejsen i Azarjas h\u00e5nd, s\u00e5 lagde han den i Guds. Den gamle glippede med de blinde \u00f8jne og lod en t\u00e5re trille ned p\u00e5 englens h\u00e5nd. <\/span><\/span>S\u00e5 l\u00f8ftede han sin egen og velsignede ham.<\/span><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tobias og Englen af Marianne Hesselholt Hver morgen gik Tobit ind i sit l\u00f8nkammer og bad til sin Gud, og hans b\u00f8n blev ikke blot mere og mere inderlig for hvert ord, efterh\u00e5nden som dagen skred frem voksede stemmen i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"class_list":["post-1089","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-engle"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1089","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1089"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1089\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1089"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1089"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1089"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}