{"id":10853,"date":"2024-04-05T12:59:18","date_gmt":"2024-04-05T10:59:18","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10853"},"modified":"2024-04-05T13:19:31","modified_gmt":"2024-04-05T11:19:31","slug":"og-vi-laeser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2024\/04\/05\/og-vi-laeser\/","title":{"rendered":"OG VI L\u00c6SER …"},"content":{"rendered":"\n

Hvad er det, der g\u00f8r det?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvorfor br\u00e6nder vi os p\u00e5 nogen tekster, mens andre lader os kolde? Hvad er det, der t\u00e6nder gl\u00f8den og f\u00e5r os til at flyve gennem en bog, mens vi m\u00e5 tr\u00e6kke os ord for ord gennem en anden i endel\u00f8s kedsommelighed? M\u00e5ske handler de endda om det samme?<\/p>\n\n\n\n

Er det formen? Er det indholdet?<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst og fremmest er det selvf\u00f8lgelig individuelt: Den bog, som du slugte, fik jeg galt i halsen og omvendt.<\/p>\n\n\n\n

En smagssag? Tja langt hen ad vejen.<\/p>\n\n\n\n

Lige nu er det s\u00e5dan, at klassikerne hales frem fra skjulet og ind p\u00e5 forlagshylderne.<\/p>\n\n\n\n

Navnlig er det moderne at hale kvinderne ud af m\u00f8rket og ind i lyset, s\u00e5 vi kan se dem, og mange af dem er \u201dnye\u201d for de fleste af os. Og det er vel forst\u00e5eligt nok, for vist er mange kvinder blevet l\u00e6st hen over, mens m\u00e6ndenes v\u00e6rker udkom igen og igen. Og jeg underviste da heller ikke selv s\u00e6rlig meget i “kvindelitteratur”, m\u00e5ske lige med undtagelse af Karen Blixen, som ikke var til at komme udenom. Og m\u00e5ske heller ikke s\u00e6rlig meget kvinde?<\/p>\n\n\n\n

Ellers var det mest m\u00e6nd, man lagde p\u00e5 sp\u00e6kbr\u00e6ttet og bad eleverne dissekere, s\u00e5 kan kunne studere indvoldene.<\/p>\n\n\n\n

Nu hives de s\u00e5 af m\u00f8lposen, de oversete kvinder, og jeg har da ogs\u00e5 med forn\u00f8jelse l\u00e6st mange af de underholdende romaner, som den tids kvinder skrev i f\u00f8rste halvdel af forrige \u00e5rhundrede, f.eks. rigtig mange af Karin Micha\u00eblis\u2019.<\/p>\n\n\n\n

For nylig genl\u00e6ste jeg s\u00e5 Thit Jensen historiske roman om Stygge Krumpen, og fandt den langsommelig, og derefter lyttede jeg til \u201dDen erotiske Hamster\u201d af samme forfatter, som var forn\u00f8jelig, men vist ikke stor litteratur. Og forleden l\u00e6ste jeg s\u00e5 Hulda L\u00fctkens \u201dDe uansvarlige.\u201d<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles for disse kvinder er, at de skriver mere med f\u00f8lelsen end med forstanden. Og s\u00e5 ved jeg ikke helt, hvad jeg mener med det. Men lad os i al overfladiskhed gribe fat i to af dem, jeg har l\u00e6st for nylig og som begge er skrevet i samme periode i mellemkrigstiden.<\/p>\n\n\n\n

Tom Kristensens \u201dH\u00e6rv\u00e6rk\u201d og Hulda L\u00fctkens \u201dDe uansvarlige\u201d. De kunne for s\u00e5 vidt bytte titler: Tom Kristensens roman handler ogs\u00e5 om uansvarlige, og Hulda L\u00fctkens om et langt h\u00e5bl\u00f8st og fremadskridende h\u00e6rv\u00e6rk. Og s\u00e5 er der alligevel nogle forskelle, som m\u00e5ske ogs\u00e5 til dels forklarer, at den ene har opn\u00e5et klassikerstatus og den anden blot er \u201dtaget til n\u00e5de\u201d.<\/p>\n\n\n\n

T.K.\u2019s v\u00e6rk, eller h\u00e6rv\u00e6rk handler om en mand, der v\u00e6lger at \u201dg\u00e5 i hundene\u201d, mens personerne i L\u00fctkens v\u00e6rk ikke har noget valg. Hendes personer er styrede af drifter og beg\u00e6r og af et vilk\u00e5r, som personerne f\u00f8des ind i og ikke kan bryde ud af: fattigdom.<\/p>\n\n\n\n

T.K.\u2019s hovedperson er en mand, Ole Jastrau, og L\u00fctkens er en kvinde: J\u00f8rgine.   <\/p>\n\n\n\n

Ole vil \u201dg\u00e5 i hundene\u201d det er en konklusion, han kommer til, fordi alt er ligegyldigt. Alts\u00e5 en nihilist. S\u00e5 beslutter han sig for at drikke sig ihjel.<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgine vil overleve. Hun k\u00e6mper for at afb\u00f8de de slag, der tildeles hendes n\u00e6rmeste, som hun holder af \u2013 det lykkes ikke. Menneskene er fortabte og alt tabes til slut. Det er en undergangsroman.<\/p>\n\n\n\n

Det er H\u00e6rv\u00e6rk m\u00e5ske ogs\u00e5, men jeg er ikke sikker. Oles beslutning virker p\u00e5klistret, han er ingen Nietzsche, og Ole tumler rundt i fuldskab hele romanen igennem, og de tanker, han t\u00e6nker er fuldemandstanker. De kan jo umuligt v\u00e6re andet, for han er stangdrukken fra morgen til aften. Og jeg kan i al fald ikke tage hans tankevirksomhed alvorligt.<\/p>\n\n\n\n

Og det kan han heller ikke selv. Det eneste sted i romanen, hvor Ole er glad og t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re lykkelig er der, hvor han k\u00f8rer en tur med sin kone og sin lille s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rligheden virker \u00e6gte. Og m\u00e5ske derfor virker drikkeriet som et postulat. Slutningen er \u00e5ben. M\u00e5ske indser han selv, at han har et liv.<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgine og de \u00f8vrige kvinder i De uansvarlige har ikke nogen mulighed for at finde et liv, der er til at leve.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker, at jeg var meget begejstret for H\u00e6rv\u00e6rk, da jeg l\u00e6ste den som ung, og jeg tror ogs\u00e5, at jeg plagede et par klasser med den i min tid som danskl\u00e6rer. Og den er faktisk skuffende at l\u00e6se nu. Det virker S\u00c5 absurd med disse lallende mandevrag, der fede, d\u00f8ddrukne og ugidelige tuller igennem romanen, side efter side.<\/p>\n\n\n\n

Men den er godt skrevet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 foretr\u00e6kker jeg L\u00fctkens bog, for her forst\u00e5r man, at menneskene er sat i verden for at lide, og at det er synd for dem. Og man lider med dem. Og man kan lide dem.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan ikke fordrage personerne i Tom Kristensens H\u00e6rv\u00e6rk. Hvad rager de mig?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad er det, der g\u00f8r det? Hvorfor br\u00e6nder vi os p\u00e5 nogen tekster, mens andre lader os kolde? Hvad er det, der t\u00e6nder gl\u00f8den og f\u00e5r os til at flyve gennem en bog, mens vi m\u00e5 tr\u00e6kke os ord for … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18,1],"tags":[],"class_list":["post-10853","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-litteratur","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10853","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10853"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10853\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10859,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10853\/revisions\/10859"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10853"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10853"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10853"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}