Solen st\u00e5r allerede h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og den skinner s\u00e5 lysende klart, som den har for vane denne sommer, og det er s\u00f8ndag, og Mor har d\u00e6kket et fint morgenbord p\u00e5 pl\u00e6nen bag ligusterh\u00e6kken. Bedstemor sidder allerede derude i h\u00e6ngesofaen og nynner med en opsl\u00e5et salmebog i sk\u00f8det, og da jeg kommer ind gennem den smalle \u00e5bning i h\u00e6kken, ser hun op og smiler, og vi hilser godmorgen, og jeg sp\u00f8rger hende, hvad det er, hun l\u00e6ser, og hun begynder at synge \u201dlysets engel g\u00e5r med glans\u201d og jeg synger med, for lige den salme kan vi alle udenad. Og lige nu passer den bedre end nogensinde.<\/p>\n\n\n\n Inden vi er f\u00e6rdige med sidste vers, kommer Dorte og Mona tumlende gennem \u00e5bningen i den h\u00f8je h\u00e6k, der er s\u00e5 smal, at to personer umuligt kan passere igennem den samtidig, ikke engang de to sm\u00e5rollinger er der plads til, og de to f\u00e6rdes ellers altid side om side og er sammen om alt, hvad de foretager sig, og de snakker i munden p\u00e5 hinanden, som om de var tvillinger. Siamesiske endda, t\u00e6nker jeg og kommer til at grine, for de ville godt nok se sjove ud, hvis de var groet sammen. Uadskillelige, det er de da i hvert fald.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Det t\u00e6nker jeg, og m\u00e5ske m\u00e6rker jeg et lille stik af jalousi.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad griner du af?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dIngenting.\u201d<\/p>\n\n\n\n Lidt efter sidder de og hvisker med hovederne s\u00e5 t\u00e6t sammen, at deres h\u00e5r m\u00f8des, Dortes lange, brune lokker blander sig med Monas v\u00e6ld af viltre kr\u00f8ller, og s\u00e5 begynder f\u00f8rst Dorte og s\u00e5 Mona at fnise stille, men pludselig bryder de ud i latter og kan ikke holde op med at grine. De er ni og ti \u00e5r, og de morer sig over alt muligt, som overhovedet ikke er morsomt.<\/p>\n\n\n\n \u201dDen, der hvisker, lyver,\u201d siger jeg, og s\u00e5 kapper de latteren midt over og ser s\u00e5 betuttede ud, og jeg er lige ved at fortryde mine ord, men s\u00e5 l\u00e6gger Bedstemor salmebogen fra sig og siger, at nu skal vi v\u00e6re gode b\u00f8rn og enes smukt, og om lidt kommer Mor med kaffen og Far med rundstykkerne fra bageren, og s\u00e5 skal vi rigtigt hygge os sammen og gl\u00e6de os over det fine vejr. Og over s\u00f8ndagen. Og nu er hun sikkert p\u00e5 nippet til at tilf\u00f8je noget om Jesus, men g\u00f8r det ikke. <\/p>\n\n\n\n \u201dDet g\u00f8r vi ogs\u00e5,\u201d siger Dorte.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, vi g\u00f8r s\u00e5,\u201d siger Mona, og pludselig griner de begge to igen, og jeg kan m\u00e6rke, at noget falder p\u00e5 plads inde i mig.<\/p>\n\n\n\n Det rasler i h\u00e6kken, og denne gang er det Anders, der dukker op, lidt usikker p\u00e5 benene, synes jeg, og ser han ikke mellemforn\u00f8jet ud? Hvorfor? Da jeg sagde godnat til ham sent i nat foran d\u00f8ren til det lille kosteskab, han kalder sit v\u00e6relse, var hans hum\u00f8r ellers steget flere grader over normalen, ja, han virkede n\u00e6sten glad. Og i al fald gladere end l\u00e6nge. Og med god grund, for alt g\u00e5r fremad for ham nu.<\/p>\n\n\n\n Han har haft et kedeligt for\u00e5r, og sk\u00f8nt solen skinner hver dag, s\u00e5 har hans sommer indtil nu heller ikke v\u00e6ret uden skygger. En stor del af maj og langt ind i juni har han m\u00e5ttet tilbringe tiden i stor kedsomhed p\u00e5 en klinik i \u00c5lborg, hvor man har fors\u00f8gt at helbrede ham for den hudsygdom, der har plaget ham i \u00e5revis. En overgang var det endda tvivlsomt, om han kunne n\u00e5 at tage sin mellemskoleeksamen eller m\u00e5tte g\u00e5 et \u00e5r om. Nu slap han igennem n\u00e5le\u00f8jet med en sygeeksamen, som han dog endnu ikke har afsluttet helt. Efter sommerferien skal han op i de fag, han mangler.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e5r nok. Han m\u00e5 blot ikke drive tiden bort, siger Far, men huske at studere flittigt, og desuden er der jo arbejdet p\u00e5 havnen, som han ikke helt kan slippe for. Men her er Hans og jeg solidariske, vi stiller gerne op og hj\u00e6lper med at ro hyttefade. <\/p>\n\n\n\n De seneste dage har sol og hav gjort mirakler, og hans hud er ikke mere s\u00e5 irritabel, at han ikke kan v\u00e6re i sig selv. Og turen langs havet i aftes var en succes, det synes jeg da, og selv faldt jeg i s\u00f8vn med de sk\u00f8nneste billeder af os tre, der gik sammen i vandkanten, hvor de sm\u00e5 b\u00f8lger krappede op og skyllede hen over vore n\u00f8gne f\u00f8dder, og havet derude, der glitrede i striben fra m\u00e5nen, der var st\u00e5et op og hang og lyste som en v\u00e6ldig kosmisk lampe i natten. L\u00e6ngst ude i horisonten l\u00e5 Hirsholmene, der i korte glimt som til syne som en r\u00e6kke m\u00f8rke klatter, hver gang fyret sendte sin skarpe lyskegle ud over havfladen.<\/p>\n\n\n\n Her kunne vi g\u00e5 til evig tid, t\u00e6nkte jeg og fyldtes af en f\u00f8lelse, som var ny og forunderlig, det var, som om jeg oplevede alting for f\u00f8rste gang. Og vi blev ikke tr\u00e6tte af at snakke i munden p\u00e5 hinanden for s\u00e5 pludselig at blive tavse, som om natten havde slugt alle ord, og f\u00f8rst da vi n\u00e5ede helt ud til Elling \u00c5, hvor vores strand slutter, og frederikshavnerstranden begynder, gik det op for os, hvor l\u00e6nge vi havde vandret, og at natten allerede for l\u00e6ngst var begyndt, og at vi nok burde vende n\u00e6sen hjemad.<\/p>\n\n\n\n Stranden videde sig ud nu og dannede et bredt delta der, hvor \u00e5en havde sit udl\u00f8b, og foran os i m\u00e5nelyset kunne vi se vandet str\u00f8mme hen over det hvide sand som et levende, s\u00f8lvskinnende b\u00e5nd, der l\u00e6ngst ude opslugtes af havet.<\/p>\n\n\n\n Vi skr\u00e5ede ind over stranden og gik op mod klitterne, der var ganske lave her ved udl\u00f8bet, men pludselig drejede Hans fra og l\u00f8b plaskende et langt stykke ud i det lave \u00e5vand.<\/p>\n\n\n\n \u201dKom!\u201d sagde han. \u201dLad os krydse \u00e5en.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa,\u201d sagde jeg, \u201ds\u00e5 kan vi g\u00e5 hele vejen til R\u00f8nnerne og derfra f\u00f8lge engvejen hjem. Den kender jeg.\u201d Jeg cyklede den tit med Rolf, og jeg vidste ogs\u00e5, at den var meget lang. Men det sagde jeg ikke, for det gjorde ingenting, om den s\u00e5 aldrig sluttede.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, hvorfor ikke, natten er vor egen,\u201d sagde Anders og grinede og satte i l\u00f8b efter Hans. Jeg pjaskede bagefter.<\/p>\n\n\n\n \u00c5ens vand var koldere end havvandet, men det n\u00e5ede kun til anklerne det f\u00f8rste lange stykke. Og vi fortsatte udad, indtil str\u00f8mmen blev st\u00e6rkere og vandstanden begyndte at stige, og det med et blev s\u00e5 dybt, at det n\u00e5ede til kanten af mine hvide shorts. Jeg standede brat op, men blev st\u00e5ende en tid og trippede p\u00e5 stedet. Vandet f\u00f8ltes pludselig iskoldt. <\/p>\n\n\n\n \u201dNu drukner Marianne,\u201d sagde Hans og slog ud med armene, som om han ville sige, men pyt, lad hende da bare det.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 m\u00e5 vi hellere vende lilles\u00f8ster om og g\u00e5 hjem,\u201d sagde Anders.<\/p>\n\n\n\n \u201dHun vil ikke hjem,\u201d sagde jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dI morgen er der atter en dag,\u201d sagde Hans<\/p>\n\n\n\n \u201dSagde Valdemar Atterdag,\u201d sagde jeg<\/p>\n\n\n\n \u201dNej, sagde jeg,\u201d sagde Hans.<\/p>\n\n\n\n Og vi blev ved med at pjatte og fjolle, mens vi vadede mod land og begyndte hjemturen. Til sidst sm\u00e5l\u00f8b vi. Det var virkelig blevet sent. Eller rettere, det var ved at blive meget tidligt, himlen havde allerede f\u00e5et et rosa sk\u00e6r, og om lidt ville solen st\u00e5 op. <\/p>\n\n\n\n \u201dVelkommen i det gr\u00f8nne,\u201d siger Bedstemor og smiler til Anders, og Anders smiler igen og ser pludselig helt almindelig storebroragtig ud, og da Mor i det samme kanter sig gennem \u00e5bningen b\u00e6rende p\u00e5 den store bakke, og vi kan h\u00f8re Far i indk\u00f8rslen bremse s\u00e5 h\u00e5rdt i pedalerne, at d\u00e6kkene hviner, forsvinder det sidste lille sl\u00f8r af tr\u00e6thed, og han dumper tilfreds ned ved siden af Bedstemor.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg hvad skal I s\u00e5 lave i dag?\u201d siger Bedstemor og ser p\u00e5 Dorte og Mona, og de fniser begge to.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe skal vaske op,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, hele dagen,\u201d siger Anders.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi skal bade,\u201d siger de i kor.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg jer?\u201d siger Mor og ser p\u00e5 mig, mens hun retter an. Det er s\u00f8ndag, og s\u00e5 er der rigtigt sm\u00f8r p\u00e5 bordet, og vi m\u00e5 gerne sm\u00f8re et tykt lag p\u00e5 rundstykkerne, for til dagligt f\u00e5r vi kun margarine, og det skraber vi med vilje. Og hun stiller syltet\u00f8j og ost og m\u00e6lk frem, og der er sukker og fl\u00f8de til Fars kaffe.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi skal \u2026\u201d siger Anders og ser p\u00e5 mig.<\/p>\n\n\n\n \u201dSejle,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 vil vi med,\u201d siger Dorte, men Mor mener, at de er for sm\u00e5 til at sejle med Moses, der er vores nye motorb\u00e5d, men de kan l\u00f8be til stranden og lege med deres baderinge, og de har jo ogs\u00e5 en snorkel og er flinke til at dykke med den. Er det ikke morsomt?<\/p>\n\n\n\n Sm\u00e5pigerne ser p\u00e5 hinanden, og m\u00e5ske nikker de, men de siger ingenting.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har en ide,\u201d siger Far, mens han h\u00e6lder rundstykkerne i en sk\u00e5l og l\u00e6gger j\u00f8dekagerne p\u00e5 en tallerken.<\/p>\n\n\n\n Vi ser alle sammen p\u00e5 ham, og han f\u00e5r et finurligt tr\u00e6k om munden, men siger ingenting.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad har du nu<\/em> fundet p\u00e5 Magnus?\u201d sp\u00f8rger Mor, som om det er en skarnstreg, han p\u00f8nser p\u00e5, men man kan h\u00f8re p\u00e5 stemmen, at hun ikke mener det.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, det g\u00e6tter I aldrig,\u201d siger Far.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi skal k\u00f8re s\u00f8ndagstur, ikke Far?\u201d siger Dorte, \u201dm\u00e5 Mona komme med?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dOg Hans?\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dHov, stop, hvor mange tror I, der kan v\u00e6re i bilen?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dI kan bile uden mig, jeg skal til kirke. Det er jo s\u00f8ndag,\u201d siger Bedstemor og f\u00e5r det til at lyde, som om hun er n\u00f8dt til at ofre sine forn\u00f8jelser p\u00e5 s\u00f8ndagens alter.<\/p>\n\n\n\n Vi er alle tavse en tid, s\u00e5 siger Far: \u201dN\u00e5, men s\u00e5 siger vi det.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMen kan vi v\u00e6re s\u00e5 mange i bilen?\u201d siger Mor.<\/p>\n\n\n\n \u201d\u00c5h, det g\u00e5r nok,\u201d siger Far. \u201dB\u00f8rnene kan jo sidde i lag. Og Dorte mellem os to.\u201d<\/p>\n\n\n\n Han ser p\u00e5 os en efter en som for at m\u00e5le vores tilfredshed.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen I har stadig ikke g\u00e6ttet rigtigt?\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n \u201dEr det ikke en s\u00f8ndagstur?\u201d siger en af os.<\/p>\n\n\n\n \u201dJo, men hvortil?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMagnus! Nu er du urimelig. Der er tusinde steder, vi kan tage hen,\u201d siger Mor.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa. Men der er kun et Tr\u00e5en,\u201d siger Far, \u201dog der skal vi hen.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJas\u00e5, n\u00e5 I skal til Tr\u00e5en, jamen s\u00e5 ville jeg da i grunden gerne \u2026,\u201d begynder Bedstemor, men Far afbryder hende.<\/p>\n\n\n\n \u201dAhh \u2026 du skal jo i kirke, Anna. Husk det!\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5 ja.\u201d<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 tog de alle sammen til stranden. S\u00e5dan ender et rigtigt eventyr. Ved stranden. Ja, for det er stedet, hvor livet aldrig slukkes. Selv i trange tider, hvor alt andet sander til i rod og forvirring, s\u00e5 er stranden det sted, hvor sandet kan flyve frit uden at l\u00e6gge sig ind over sindet og tynge det ned. Tv\u00e6rtimod. Det er her, sanserne v\u00e5gner, det er her, livet kan \u00e5nde frit og ubesv\u00e6ret. I min kostskoletid i Silkeborg l\u00e6ngtes jeg undertiden v\u00e6k fra b\u00f8geskovene med deres brede l\u00f8vhang, der lukkede sig om en, og s\u00f8erne med deres stillest\u00e5ende vand. Jeg l\u00e6ngtes efter et opr\u00f8rt hav og vilde storme, og jeg skrev metervis af digte til havet og til stranden, akkurat som andre p\u00e5 min alder skrev k\u00e6rlighedsdigte. Ingen af digtene var gode, og de fleste er g\u00e5et alt k\u00f8dets gang, men et enkelt ligger endnu i skuffen. Jeg tager det op. \u00c5h ja, det lyder:<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e6rker atter<\/p>\n\n\n\n Strandens fugtige sand mod min fod<\/p>\n\n\n\n Atter griber lyden af hav mit sind<\/p>\n\n\n\n Endnu engang<\/p>\n\n\n\n Lammer den br\u00f8lende stilhed<\/p>\n\n\n\n Stormen fra andre steder<\/p>\n\n\n\n Alt er virkeligt her<\/p>\n\n\n\n Havet er salt og st\u00e6rkt<\/p>\n\n\n\n Havet fugter min kind<\/p>\n\n\n\n Vinden er mild og varm<\/p>\n\n\n\n Som luft under fuglenes fjer<\/p>\n\n\n\n Klitterne str\u00e6kker sig stolte<\/p>\n\n\n\n Tavse og uden b\u00f8n<\/p>\n\n\n\n Ensomme st\u00e5r de i natten<\/p>\n\n\n\n Skulder mod skulder<\/p>\n\n\n\n Som trusler mod himlen<\/p>\n\n\n\n Hvis magt de har l\u00e6rt<\/p>\n\n\n\n Af havbrusets br\u00e6nding<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 jeg er alene.<\/p>\n\n\n\n Men nu skriver vi 1957, og scenen er sat. Vi er ved stranden i Tr\u00e5en. Det er vores strand. Og endnu er vi b\u00f8rn. Og vi leger, som b\u00f8rn g\u00f8r, vi bygger slotte i sandet, og vi opstemmer den brede b\u00e6k, som risler frem fra en slugt i klitr\u00e6kken og l\u00f8ber ned over stranden, hvor den forsvinder i havet i et v\u00e6k. Og s\u00e5 er det, at vi tager naturen ved vingebenet og for en stund leger Vorherre og ivrigt g\u00e5r i gang med at opd\u00e6mme b\u00e6kken fra bred til bred, s\u00e5 ikke en eneste dr\u00e5be af det okkerbrune vand f\u00e5r mulighed for at l\u00f8be frit ned over det hvide sand og ud i havet.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r al bev\u00e6gelse er standset, og mens vandet bag sandmuren langsomt stiger og stiger og til sidst truer med at bryde gennem bygningsv\u00e6rket, g\u00e5r vi med n\u00f8gne f\u00f8dder ud i det fugtige sand foran d\u00e6mningen og samler de sm\u00e5 glas\u00e5l op, som nu ligger og vrider sig hj\u00e6lpel\u00f8se i sandet, og vi putter dem i syltet\u00f8jsglas og gl\u00e6der os over at kigge p\u00e5 det spr\u00e6llende liv, som vi har fanget og gjort os til herrer over. Vi holder glasset op mod solen og ser, hvordan de sm\u00e5 fisk tager farve og glinser i lyset.<\/p>\n\n\n\n Far og Mor bliver b\u00f8rn sammen med os. Vi ler.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen s\u00e6t dem nu ud igen!\u201d siger Far. Og til Mor siger han, \u201dman m\u00e5 i grunden kunne f\u00e5 lidt forretning ud af de der sm\u00e5 fyre, mon ikke?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad?\u201d siger Mor, og Far forklarer hende om sin spritnye ide. Han vil k\u00f8be nogle t\u00f8nder fulde af glas\u00e5l, siger han, og s\u00e6tte dem ud i en af de sm\u00e5 klits\u00f8er, der findes s\u00e5 mange af langt inde p\u00e5 Hulsig Hede. S\u00e5 kan de vokse sig store, og vi kan fange vore egne \u00e5l.\u201d Mor ryster p\u00e5 hovedet. <\/p>\n\n\n\n Men lidt efter glemmer han alt om at lave forretning og sv\u00f8mmer en lang tur sammen med sine b\u00f8rn. Ud til den yderste revle. Nu er vi store nok til at f\u00f8lge med ham, ogs\u00e5 selv om Mor protesterer og ikke synes, det er klogt. Og jeg t\u00e6nker, at Mona og Dorte bliver sammen med Mor og sv\u00f8mmer p\u00e5 det lave vand.<\/p>\n\n\n\n Efter sv\u00f8mmeturen pakker Mor kurvens indhold ud, og der er \u00f8l til far og sodavand til os og klemmer til alle. Og bagefter sidder de voksne og ryger i tavshed, mens de kigger ud over havet, Mor pulser p\u00e5 en cerut og Far p\u00e5 en cigar. R\u00f8gen stiger op og forsvinder i solens str\u00e5ler. Vi b\u00f8rn l\u00f8ber langs stranden imens og leder efter rav og flaskeposter, og det er s\u00e5 sikkert som amen i kirken, at vi aldrig finder nogen af delene.<\/p>\n\n\n\n Stranden ved \u00f8stkysten i Tr\u00e5en er ikke s\u00e5 bred som den ved vestkysten i Kandestederne, men den er lysende hvid og n\u00e6sten ren. Lidt opskyllet tang, hist og her nogle skaller og s\u00f8pindsvin, og spredt omkring i det hvide sand ligger opskyllede stumper af affald fra de mange skibe, der enten passerer forbi langt ude i horisonten p\u00e5 vej mod Norge eller bare runder Grenen, eller fra skibe, som ligger for anker et godt stykke ude, somme tider i ugevis, mens de venter p\u00e5 ordrer.<\/p>\n\n\n\n Da vi langt senere er p\u00e5 vej tilbage til bilen og trasker hen over de uj\u00e6vne str\u00e6kninger med marehalm og sandfyldte hulninger og sm\u00e5klitter, sl\u00e6bende p\u00e5 t\u00e6pper og badet\u00f8j og madkurve og andet grej, standser Far brat op p\u00e5 en klit, der er lidt h\u00f8jere og bredere end de andre. Han st\u00e5r og ser ud over havet, mens han venter p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n \u201dHer,\u201d siger han, \u201dlige her skal det ligge.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dLigge?\u201d siger Mor, og det er let at h\u00f8re p\u00e5 stemmen, at hun er tr\u00e6t. Hun puster lidt og standser ikke op, men forts\u00e6tter op mod bilen, som endnu er skjult af de h\u00f8je graner, der vokser der, hvor sandvejen h\u00f8rer op. <\/p>\n\n\n\n \u201dVi har langt at g\u00e5 endnu, Magnus, og har vi ikke ligget nok?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJamen huset,\u201d siger Far, \u201dvores hus.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dEt sommerhus?\u201d siger Mor, og nu standser hun ogs\u00e5 og vender sig om og g\u00e5r tilbage til Far.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, lige her.\u201d Og s\u00e5 fort\u00e6ller han os, at p\u00e5 den her klit har han siddet som lille dreng, mens han vogtede g\u00e5rdens f\u00e5r. Sammen med storebror Karl, og her havde han r\u00f8get sin f\u00f8rste cigaret.<\/p>\n\n\n\n \u201dHvor gammel var du dengang, Far?\u201d sp\u00f8rger Dorte.<\/p>\n\n\n\n \u201dNi \u00e5r,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er l\u00f8gn,\u201d siger Anders, og Far nikker og siger, at det er det muligvis, men ikke ret meget.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Et kig ind i erindringsfort\u00e6llingen Den er f\u00e6rdig nu. Det bliver en lille bog. Og de fleste glimt er som dette eksempel taget lige ud af den hverdag, der var engang. ET GLIMT FRA KAPITLET: DEN SOMMER Solen st\u00e5r allerede … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/20240204_124502-1024x772.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/20240223_113304-1014x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n