![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/Fru-B-641x1024.jpg\"){kind=spacer}
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nHerover Fru Bentzen, der spillede en vigtig birolle i vores barndomsliv. Derfor og fordi hun var en personlighed ud over de s\u00e6dvanlige, man m\u00f8der p\u00e5 sin vej, s\u00e5 har hun f\u00e5et sit eget kapitel.<\/p>\n\n\n\n
HR OG FRU BENTZEN<\/h2>\n\n\n\n
\u201dMen Mor, beh\u00f8ver jeg at g\u00e5 med?\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n
Dorte siger ingenting, for hun er s\u00e5 lille, at hun ikke kan huske sidste \u00e5r, s\u00e5 hun gl\u00e6der sig. Det kan jeg se p\u00e5 hendes ansigt, der lyser af forventning, som om vi skal med Far og Mor til et familiebes\u00f8g i Skive eller noget andet af det fantastiske, der undertiden kommer lige ud af det bl\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Men det skal vi ikke. Vi skal bare tv\u00e6rs over vejen og til julebagning hos Fru Bentzen ligesom hvert eneste \u00e5r op til jul. Annelise og Hanne er blevet for store, og Dorte er lige akkurat blevet stor nok.<\/p>\n\n\n\n
Det er en tradition, og det er s\u00e5 morsomt med traditioner. Og s\u00e5 skal vi arbejde i fruens k\u00f8kken en hel formiddag og v\u00e6re flinke i al den tid. Og fruen er s\u00e5 venlig, siger Mor og Bedstemor. Og hvor er det dog smukt, at hun giver sig tid til at aflaste vores mor, som har nok at se til nu, hvor alt er juleforberedelser, og de voksne slet ikke kan n\u00e5 at g\u00f8re det hele godt nok, inden det hele er forbi igen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJa, selvf\u00f8lgelig. Og du b\u00f8r v\u00e6re taknemmelig,\u201d siger Mor, mens hun kunstf\u00e6rdigt binder en r\u00f8d sl\u00f8jfe i Dortes h\u00e5r og retter lidt p\u00e5 Anders\u2019 matroskrave og ser p\u00e5 mig med h\u00e5bl\u00f8shed i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n
\u201dOg nu skal du v\u00e6re artig, lille Janne,\u201d siger hun, og jeg undrer mig, for jeg har da slet ikke n\u00e5et at v\u00e6re noget som helst, siden Mor begyndte at pynte p\u00e5 os, som om vi var tre juletr\u00e6er, der skulle sendes tv\u00e6rs over vejen til den store g\u00e5rd, der ligger skr\u00e5t overfor og p\u00e5 hvis mark, Far har f\u00e5et lov til at stille sine fiskekasser op, s\u00e5 de st\u00e5r der i lange, v\u00e6ldige stakke, som man kan bygge huler i, uden at nogen opdager det. Engang havde vi ogs\u00e5 kaniner p\u00e5 den mark, fordi Hr. Bentzen sagde, at det var sundt for b\u00f8rn at passe dyr. S\u00e5 laver de ingen ulykker imens. Men kaninerne lavede s\u00e5 mange ulykker, at vi blev tr\u00e6tte af dem, og Far solgte dem.<\/p>\n\n\n\n
Fru Bentzen er lang og tynd, og hendes h\u00e5r er s\u00f8lvgr\u00e5t og nydeligt sat op, som kom hun lige fra fris\u00f8ren eller var p\u00e5 vej til en fest. Men hun er ogs\u00e5 den fineste dame i hele Strandby, det ved jeg nok, og jeg husker som regel ogs\u00e5 at neje p\u00e6nt, n\u00e5r jeg r\u00e6kker hende h\u00e5nden, som skal v\u00e6re den rigtige. Den anden h\u00e5nd er forkert, selv om det er den, jeg bruger til alting. Men det er bare, fordi jeg er kejth\u00e5ndet, siger Far, og det vokser jeg nok fra. Det har han gjort.<\/p>\n\n\n\n
Men endnu m\u00e5 jeg tage mig i agt, n\u00e5r jeg hilser p\u00e5 damer, der er lige s\u00e5 fine som Dronning Ingrid, som Fru Bentzen har v\u00e6ret til selskab med, dengang hun endnu var fornem nok til at omg\u00e5s de kongelige, og da m\u00e5tte selv hun neje. Det ville jeg godt have set.<\/p>\n\n\n\n
Fruen er f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 et slot. Voerg\u00e5rd Slot. Og s\u00e5 blev hun gift med Hr. Bentzen, som ogs\u00e5 havde en stor g\u00e5rd, Ellingg\u00e5rd, men den tog tyskerne fra ham, og bagefter \u00f8delagde de den. S\u00e5 nu er Hr. og Fru Bentzen helt almindelige ligesom os. Men det skal vi ikke lade os narre af, siger Bedstemor, for det fornemme slipper ikke s\u00e5 let sit tag i folk.<\/p>\n\n\n\n
\u201dFru Bentzen holder meget af b\u00f8rn,\u201d siger Mor, \u201dog I skal ogs\u00e5 holde af hende, for hun har ikke haft det let i livet.\u201d Og s\u00e5 sukker hun, som om det er hende, der er f\u00f8dt p\u00e5 et slot og endt i Strandby.<\/p>\n\n\n\n
Vi ved godt, at vi skal holde af hende, men det g\u00f8r vi ikke, for hun er s\u00e5 langt v\u00e6k, selv om hun bor skr\u00e5t over for det r\u00f8de hus.<\/p>\n\n\n\n
Da vi kommer derover og st\u00e5r sammen p\u00e5 trappen med hinanden i h\u00e5nden og ringer p\u00e5 klokken, kommer fruen ud med det samme, som om hun har st\u00e5et lige bag d\u00f8ren og ventet.<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor har hun det?<\/p>\n\n\n\n
Jeg nejer dybere end nogensinde for at v\u00e6re et godt eksempel for min lilles\u00f8ster, der nejer, inden hun n\u00e5r at r\u00e6kke h\u00e5nden frem, for hun vil helst g\u00f8re alting samtidig med mig. Hun aber efter, siger Anders. Han bukker og siger mange tak, fordi hun vil se os og at han skal hilse fra Mor.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvor er I s\u00f8de. Jeres for\u00e6ldre kan rigtignok v\u00e6re stolte af jer.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet er de ogs\u00e5,\u201d siger jeg, \u201dhver dag.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 bliver vi puffet gennem gangen og ind i k\u00f8kkenet, og her sp\u00e6nder Fru Bentzen et forkl\u00e6de om livet p\u00e5 Dorte og mig. De er fine og stivede og har tilh\u00f8rt fruens datter, Aase, som nu er voksen. Men Anders f\u00e5r ikke et forkl\u00e6de p\u00e5, for hendes s\u00f8n Palle havde ikke et, han kan arve. Drenge bruger slet ikke forkl\u00e6der, for de m\u00e5 hellere end gerne grise sig til og skal ikke v\u00e6re p\u00e6ne og pyntelige som vi andre.<\/p>\n\n\n\n
Og her i fruens fine k\u00f8kken ligger alt allerede parat til os, da vi tr\u00e6der ind, og jeg kan huske det hele fra sidste \u00e5r og kommer til at sukke.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvad er det med dig, lille Janne? siger fruen. Og jeg ser p\u00e5 bordet, men siger ingenting.<\/p>\n\n\n\n
Der ligger de: Lange, tynde p\u00f8lser hele vejen hen ad det lange bord lige fra det begynder ved bryggersd\u00f8ren og til det ender ved stued\u00f8ren. De er rullet helt lige tykke og er helt ens og anbragt omhyggeligt side om side i r\u00e6kke efter r\u00e6kke, og s\u00e5 bliver vi stillet op foran hver sin del af herligheden og f\u00e5r hver sin kniv i h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n
\u201dKnive er ikke leget\u00f8j, s\u00e5 pas nu endelig p\u00e5! Det er dejen, I skal sk\u00e6re i, ikke de sm\u00e5 h\u00e6nder.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Jeg skotter til Anders\u2019 h\u00e6nder, og l\u00e6gger for f\u00f8rste gang m\u00e6rke til, at de er vokset sig store. Rigtige drengen\u00e6ver. De er n\u00e6sten lige s\u00e5 store som fruens, men de er meget tykkere end hendes, der er lange og tynde som p\u00f8lserne p\u00e5 bordet foran os. Men hendes er rynkede og ikke liges\u00e5 glatte og skinnende som dejen. Tanken f\u00e5r mig til at fnise.<\/p>\n\n\n\n
\u201dNu ikke for meget pjat,\u201d siger fruen, og jeg bliver lige s\u00e5 stille som de to andre. <\/p>\n\n\n\n
\u201dOg s\u00e5 m\u00e5 I gerne begynde,\u201d siger fruen, som om vi skal spille en kamp, hvor det g\u00e6lder om at komme f\u00f8rst, og som om vi kunne finde p\u00e5 at tyvstarte, hvis hun ikke holdt skarpt \u00f8je.<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen husk nu, at pebern\u00f8dderne skal v\u00e6re lige store. Arbejdet skal g\u00f8re sirligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Jeg smager p\u00e5 ordet \u201dsirligt\u201d, det er et surt ord, synes jeg og har lyst til at spytte det ud, men det kan jeg jo ikke uden at sige det, og det g\u00e5r nok aldrig an, n\u00e5r man ikke m\u00e5 pjatte.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig f\u00e5r jeg lyst til at hakke i vilden sky p\u00e5 de v\u00e6mmelige p\u00f8lser, s\u00e5 de bliver vinde og sk\u00e6ve og usirlige.<\/p>\n\n\n\n
Men det g\u00e5r nok heller ikke an.<\/p>\n\n\n\n
Dorte kan ikke lave p\u00e6ne pebern\u00f8dder, selv om hun kigger p\u00e5 mig, hun er nok alligevel for lille, t\u00e6nker jeg, men fruen har nok glemt det med det sirlige og roser hende, og vi forts\u00e6tter i det, de voksne kalder evigheder, og som er, n\u00e5r noget aldrig f\u00e5r ende.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 n\u00e5r vi alligevel til vejs ende, og nu kommer det lyse \u00f8jeblik, som vi har gl\u00e6det os til. \u00c6ggesnapsen. Og vi f\u00e5r to blommer i hver sin kop og mange skefulde sukker oveni og en ske, og s\u00e5 g\u00e6lder det om at r\u00f8re s\u00e5 l\u00e6nge rundt, at \u00e6ggesnapsen blegner, og alt sukkeret forsvinder ind i hvidheden.<\/p>\n\n\n\n
Bagefter l\u00e6ser fruen h\u00f8jt for os af \u201dDen store Bastian\u201d, og den bog elsker vi, for det g\u00e5r alle b\u00f8rnene forf\u00e6rdelig d\u00e5rligt, de bliver br\u00e6ndt og slagtet og sultet ihjel. Og der kan man bare se. <\/p>\n\n\n\n
Det er stadig vinter, da vi en tidlig morgen igen skr\u00e5r tv\u00e6rs over vejen med kurs mod g\u00e5rden. Frosten bider i kinderne, og sneen drysser s\u00e5 stille og fint, at det ville passe godt til en julemorgen.<\/p>\n\n\n\n
Men det er l\u00e6nge siden, det var jul. Nu er det blevet fastelavn, og vi lister af sted langs den isglatte landevej det korte stykke til g\u00e5rden. Ja, vi lister, selv om vi i grunden har travlt, for det er en almindelig mandag morgen, og Far skal p\u00e5 havnen, og vi skal v\u00e6re hjemme igen, inden han g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Han har v\u00e6kket os tidligere, end han plejer, for vi skulle f\u00f8rst kl\u00e6des ud med hatte og masker og s\u00e6re sjaler, som Mor har syet til os, og vi skulle forsynes med hver sit fastelavnsris, som Far har lavet af pilekviste.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 f\u00f8rst blev vi varpet ud ad d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHusk nu at v\u00e6re artige!\u201d sagde han med et smil i \u00f8jet. Og vi grinede alle tre, for I dag skal vi nemlig ikke opf\u00f8re os det mindste artigt, og det ved Far udm\u00e6rket godt.<\/p>\n\n\n\n
Vi skal for en gangs skyld v\u00e6re vilde. Vi er ikke mere tre velopdragne b\u00f8rn med fredelige hensigter, men h\u00e6slige v\u00e6sner af en ukendt art. Vi kommer fra en fjern planet, og nu er vi landet i Strandby.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 grumme er vi, at vi kan skr\u00e6mme livet af gamle folk.<\/p>\n\n\n\n
Hr. og Fru Bentzen er gamle. Og nu kan de vente sig. I dag er h\u00e6vnens dag. <\/p>\n\n\n\n
Det er en gammel skik at rise folk af senge. Og herren og fruen p\u00e5 Strandbyg\u00e5rd elsker gamle skikke og holder dem gerne i h\u00e6vd.<\/p>\n\n\n\n
Vi lister af sted som indianere p\u00e5 krigsstien, for de skulle n\u00f8dig v\u00e5gne ved at h\u00f8re en flok b\u00f8rn komme trampende og hujende ude p\u00e5 vejen. Vildskaben holder vi i ave. Indtil. Ja, indtil.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er vi ved stuehusets k\u00f8kkend\u00f8r, og den er s\u00e6rt nok ikke l\u00e5st, og vi lemper den lydl\u00f8st op og st\u00e5r lidt i bryggerset og \u00e5nder tungt bag maskerne. Dorte hvisker, at hendes maske er gledet ned, s\u00e5 hun ikke mere kan se ud af de sm\u00e5 glughuller. Anders makker med masken, og Dorte begynder at pibe, for nu kan hun ikke f\u00e5 luft.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDet er lige meget, for du er jo et uhyre,\u201d hvisker Anders og tager hende i h\u00e5nden og halvt sl\u00e6ber hende med op ad alle trapperne til sovev\u00e6relset. Jeg lister bagefter.<\/p>\n\n\n\n
Forsigtigt skubber vi d\u00f8ren op. Det er let nok, for den st\u00e5r p\u00e5 klem.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 begynder vi at larme og rise l\u00f8s p\u00e5 stakkels Hr. og Fru Bentzens sovende ansigter. De snorker ekstra h\u00f8jlydt nu, som om de vil overd\u00f8ve sangen, som vi skr\u00e5ler i vilden sky.<\/p>\n\n\n\n
De ligger og sover i deres morgenk\u00e5ber, ser vi, og det er jo lidt snyd, men vi lader, som om vi ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til det, og da det endelig lykkes os at v\u00e6kke dem fra den dybe r\u00e6ves\u00f8vn, tumler de op og ser forvirrede p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHvem er I?\u201d r\u00e5ber de i munden p\u00e5 hinanden, og t\u00e6nk, at det lykkes os at forskr\u00e6kke dem s\u00e5 vildt hvert eneste \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Bentzen griber fat i Dorte og svinger hende luften, mens han danser rundt i sovev\u00e6relset, lige indtil hun taber masken og begynder at gr\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDu er alt for vild, Aage, du skr\u00e6mmer jo barnet,\u201d siger Fru Bentzen<\/p>\n\n\n\n
\u201dMen Esther, det er jo hende, der er vild, er du ikke vild, lille trold?\u201d siger han og s\u00e6tter varsomt Dorte p\u00e5 gulvet og t\u00f8rrer t\u00e5rerne af hendes ansigt.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJo,\u201d hikker hun og smiler med blanke \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n
Fru Bentzen har taget mig i h\u00e5nden og pr\u00f8ver at g\u00e6tte, hvem jeg er, og hun siger alle de navne, jeg ikke er, lige indtil jeg river masken af og griner, og hun ler en befriende latter, som en, der lige netop er undsluppet den yderste fare.<\/p>\n\n\n\n
Anders st\u00e5r helt stille og \u00e5nder i sin maske.<\/p>\n\n\n\n
I k\u00f8kkenet dufter det af nybagte boller, og Fru Bentzen fylder en pose til os og siger, at vi skal hilse Far og Mor, og vi husker at neje, inden vi styrter hjemad og n\u00e5r at give Far en bolle, inden han smutter til havnen. S\u00e5 v\u00e6kker vi de store piger og Mor.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
S\u00e5 lykkedes det. At skrive erindringerne uden t\u00e5krummende afsnit. De seneste par uger er g\u00e5et med at sk\u00e6re i det skrevne. Ragekniven har v\u00e6ret gl\u00f8dende i lang tid nu, og sk\u00e6g og balade er sk\u00e5ret v\u00e6k, og det mest t\u00e5redryppende … L\u00e6s resten