Hvem er du?<\/p>\n\n\n\n
Man bliver f\u00f8dt og er lille og bliver stor og voksen og gammel. Og s\u00e5 d\u00f8r man. Det er et liv. <\/p>\n\n\n\n
Nu fors\u00f8ger jeg s\u00e5 det umulige, som det er at fort\u00e6lle sit liv. Til mig selv og m\u00e5ske til andre. Jeg er s\u00e5 gammel nu, at jeg kan sige, at l\u00f8bet snart er k\u00f8rt. De enkelte etaper samler jeg op i sm\u00e5 kapitler i det, jeg kalder en fort\u00e6lling om mit liv.<\/p>\n\n\n\n
Men det er s\u00e6rt og sv\u00e6rt at fange det barn, man var engang, og den unge kvinde, som skulle have identitetssammenfald med mig.<\/p>\n\n\n\n
Det kan man faktisk ikke g\u00f8re, s\u00e5 det bliver rigtigt. Men man kan g\u00f8re det, s\u00e5 det bliver sandt. Og det er det, jeg har fors\u00f8gt. Det skal v\u00e6re sandt<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke helt umuligt<\/p>\n\n\n\n
Og du skulle pr\u00f8ve det. Det er en god \u00f8velse at se sig tilbage og pr\u00f8ve at fange stumperne af det, der engang var en helhed og se, hvad der kommer ud af det.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har l\u00e6st Hausgaards erindringsskrift: \u201dN\u00e5r vi \u00e5nder i takt\u201d \u2013 og her skriver han om det med at finde det barn frem, som man engang var:<\/p>\n\n\n\n
\u2026(side 161) \u201dDet bliver til en fort\u00e6lling og til et billede af noget, der var engang. Det er ret sp\u00e6ndende at pr\u00f8ve at huske sig selv som barn. Det burde alle pr\u00f8ve. Ville man egentlig kunne lide det barn, ville man kunne lide ham som s\u00f8n? Ville man have lyst til at m\u00f8de ham, ogs\u00e5 i dag, og hvad ville man sige til ham?\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg har skrevet det meste af min erindringsbog f\u00e6rdig, og n\u00e5r jeg sidder og l\u00e6ser et afsnit igennem, t\u00e6nker jeg hver gang: var det virkelig mig? Var jeg s\u00e5dan? Og er det virkelig min mor? Var hun s\u00e5dan?<\/p>\n\n\n\n Nu fors\u00f8gte jeg i dag at huske den scene, hvor min mor fort\u00e6ller mig, at hun og far har besluttet, at jeg skal sendes p\u00e5 en kostskole. Jeg husker ikke dialogen ordret, men jeg ved helt sikkert, at den fandt sted i k\u00f8kkenet, og jeg ved ogs\u00e5, at mor roste mig for at v\u00e6re den dygtigste til at holde k\u00f8kkengulvet rent. Og jeg husker min skr\u00e6k, da hun fortalte mig om mine for\u00e6ldres beslutning om at sende mig p\u00e5 kostskole.<\/p>\n\n\n\n Nu skriver jeg scenen her, s\u00e5dan som den blev, da jeg halede fortiden frem og gav den nye ord:<\/p>\n\n\n\n Jeg ligger p\u00e5 kn\u00e6, mens jeg gnubber k\u00f8kkengulvet med en klud, som jeg dypper i spanden og vrider op, inden jeg klasker den ned foran mig og knokler l\u00f8s af alle kr\u00e6fter p\u00e5 det beskidte linoleum. Vandet er s\u00e5 varmt, at jeg br\u00e6nder h\u00e6nderne, men det er godt s\u00e5dan. Jeg kunne sagtens st\u00e5 op og g\u00f8re rent uden anstrengelse, blot bruge skrubben ligesom Mor g\u00f8r. Den er skruet godt fast p\u00e5 en stang, og s\u00e5 beh\u00f8ver man ikke bukke sig eller noget, det er s\u00e5 let som ingenting. Men jeg foretr\u00e6kker at v\u00e6re i gulvh\u00f8jde, n\u00e5r jeg arbejder, for jeg vil, at hele gulvet skal v\u00e6re skinnende rent og uden en eneste plet, og s\u00e5 findes der kun en metode. Man m\u00e5 bukke sig sammen og l\u00e6gge kr\u00e6fterne i.<\/p>\n\n\n\n Begge d\u00f8rene st\u00e5r p\u00e5 vid gab, for s\u00e5 kan jeg begynde ved den ene d\u00f8r og kravle hen over hele fladen og forts\u00e6tte bagl\u00e6ns ud gennem den anden d\u00f8r, og jeg er omtrent n\u00e5et dertil, da jeg st\u00f8der mod Mors ben.<\/p>\n\n\n\n \u201dHovs\u00e5!\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n Hun st\u00e5r midt i d\u00f8r\u00e5bningen, og nu ler hun. Jeg rejser mig op og stryger tjavserne v\u00e6k fra \u00f8jnene og ser til siden. Det drypper fra kluden, som jeg holder op foran mig.<\/p>\n\n\n\n \u201dDer er ingen, der kan vaske et gulv som dig,\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske mumler jeg et lille-bitte-tak, for hvad er det for en kompliment?<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg mener det,\u201d siger Mor. \u201dDu er s\u00e5 dygtig.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5,\u201d siger jeg. Jeg har ellers lige f\u00e5et min karakterbog med \u00e5rskaraktererne, og jeg har vist Mor den. Det ser ikke ligefrem ud, som om jeg er dygtig.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 bliver jeg nok en god tjenestepige,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dHold nu op!\u201d siger Mor, \u201ddu skal da ikke i huset.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad?\u201d<\/p>\n\n\n\n Har hun fundet ud af, at jeg aldrig vil giftes, eller hvad? Det har jeg da kun fortalt mig selv. Jeg vil godt i huset. S\u00e5 kan jeg ligge p\u00e5 kn\u00e6 resten af mit liv og skure l\u00f8s som bare fanden, indtil alt omkring mig skinner som ind i himlen.<\/p>\n\n\n\n Lige nu kan jeg m\u00e6rke surhedsgraden vokse for hver tanke, der farer gennem mig, s\u00e5 jeg sl\u00e5r tankevirksomheden fra og ser p\u00e5 Mor, der har pyntet sig.<\/p>\n\n\n\n H\u00e5ret er nylig permanentet, og dragten sidder som st\u00f8bt p\u00e5 hende. Det er den, Far har k\u00f8bt til hende i K\u00f8benhavn. Den er fra et modehus, m\u00e5ske er det endda en Dior-model. Den har i al fald v\u00e6ret dyr. S\u00e5 skal hun sikkert til m\u00f8de i Innerwheel.<\/p>\n\n\n\n \u201dVi har snakket sammen, Far og mig. Du skal noget helt andet.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHvad?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dL\u00e6se.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet g\u00f8r jeg da ogs\u00e5.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDu skal studere.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dMen Mor \u2026 jeg \u2026 det \u2026\u201d Jeg tier stille og t\u00e6nker igen p\u00e5 min karakterbog. Der er g- i alle skriftlige fag. Og halvlunkne karakterer i de andre fag, for jeg pjatter for meget i timen, siger l\u00e6rerne, og jeg forbereder mig ikke ordentligt. Og det er sandt. Det g\u00f8r jeg ikke. Jeg l\u00e6ser, men ikke lektier. Jeg cykler, men uden hund. Jeg strejfer om p\u00e5 stranden og dr\u00f8mmer mig ind i andre liv, sk\u00e6bner, som ikke findes, men som jeg opfinder, men det fort\u00e6ller jeg ingen. En dag g\u00e5r jeg langs stranden og dr\u00f8mmer, at jeg er en pige, der er forladt af alle og som ikke har noget sted at tage hen. Hun g\u00e5r og g\u00e5r, indtil s\u00e5lerne falder af skoene, og hun selv falder sammen i kanten af havet. Her bliver hun liggende. B\u00f8lgerne skyller op over hendes ansigt, b\u00f8lge efter b\u00f8lge. V\u00e5dt og blidt.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen s\u00e5 m\u00e5 du rejse.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg siger ingenting, men jeg kan m\u00e6rke kulden, der breder sig i kroppen. Rejse? Jeg kan ikke rejse.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg det vil du vist ogs\u00e5 gerne,\u201d siger Mor.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa,\u201d siger jeg med munden fuld af l\u00f8gn.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg vi har unders\u00f8gt sagen for at finde den rigtige skole til dig. Far har tjent godt p\u00e5 havnen de senere \u00e5r, og vi har r\u00e5d til den bedste kostskole. Herlufsholm havde vi f\u00f8rst t\u00e6nkt p\u00e5, men det er s\u00e5 langt v\u00e6k. S\u00e5 er der Th. Langs Skole i Silkeborg. Hvad siger du til det?\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg siger ingenting. M\u00e5ske nikker jeg. Jeg vil ikke p\u00e5 kostskole. Det t\u00f8r jeg ikke. Jeg vil blive her. I Strandby. Ved stranden. Ved havnen. Ved Anders og Hans.<\/p>\n\n\n\n \u201dJamen, s\u00e5 siger vi det,\u201d siger Mor. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvem er du? Man bliver f\u00f8dt og er lille og bliver stor og voksen og gammel. Og s\u00e5 d\u00f8r man. Det er et liv. Nu fors\u00f8ger jeg s\u00e5 det umulige, som det er at fort\u00e6lle sit liv. Til mig … L\u00e6s resten DU M\u00c5 REJSE<\/h2>\n\n\n\n