\u201dJ\u2019ai quinze ans et je ne veux pas mourir.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg er femten \u00e5r og jeg vil ikke d\u00f8.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Det er titlen p\u00e5 en selvbiografisk roman af Christine Arnothy, der oplevede russernes angreb p\u00e5 Budapest i 1945. Bogen handler om en ukuelig livsvilje hos en stor pige, hvis liv h\u00e6nger i en tynd tr\u00e5d. Hun vil leve og trodse den d\u00f8d, der omgiver hende og hvert \u00f8jeblik truer med at ramme hende. Hendes odds for at overleve er minimale.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg er firs \u00e5r og jeg vil ikke d\u00f8.\u201d<\/p>\n\n\n\n
En bog med den titel kunne jeg i et kort glimt godt t\u00e6nke mig at skrive, men titlen lyder jo forkert, og m\u00e5ske kunne jeg \u00e6ndre den til: \u201djeg er firs \u00e5r og jeg vil nok d\u00f8d.\u201d Det lyder m\u00e5ske lidt bedre, men er tvetydigt, \u201dnok\u201d kan fortolkes som \u201dgerne\u201d, og det vil jeg ikke s\u00e5 gerne, og som \u201dsandsynligvis\u201d, og her er den jo OK:. Mine odds for at overleve n\u00e6rmer sig nul. <\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00e5 alts\u00e5 helt omforme min s\u00e6tning, hvis den b\u00e5de skal passe og v\u00e6re passende. S\u00e5 bliver titlen:<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg er firs \u00e5r og vil gerne leve.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Og det er s\u00e5dan, det er. Men n\u00e5r man kravler over 80\u00e5rsg\u00e6rdet er det OK at t\u00e6nke p\u00e5 d\u00f8den. For den er kommet s\u00e5 n\u00e6r, at man g\u00f8r klogt i ikke at fortr\u00e6nge dens eksistens alt for meget. At g\u00f8re sig fortrolig med tanken er sv\u00e6rt, men jeg tror, at det er en god ide. Jeg pr\u00f8ver det hver dag. Og det g\u00e5r fremad.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er lige blevet f\u00e6rdig med at l\u00e6se Hausgaards \u201dN\u00e5r vi \u00e5nder i takt\u201d en slags erindringsbog, men ogs\u00e5 bare en klog mands betragtninger over livet, og alts\u00e5 ogs\u00e5 for mig S\u00c5 MEGET en \u00e5ndf\u00e6lles tanker om det at v\u00e6re menneske. Og det \u00e5ndelig beror ikke p\u00e5 noget fint og luftigt, men p\u00e5 det faktum, at vi begge er Vendelboer af hjertet. Vore hjerter sl\u00e5r i samme sindige vendelbotakt, n\u00e5r talen er om \u201dde store sp\u00f8rgsm\u00e5l,\u201d og hertil h\u00f8rer jo \u201dd\u00f8den.\u201d <\/p>\n\n\n\n
Hausgaard skriver om, hvordan han oplevede det, da han fik hjertestop, og var \u201dd\u00f8d\u201d i flere minutter:<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg m\u00e6rkede en uendelig fred og var egentlig lidt ked af at blive kaldt tilbage. Mens jeg l\u00e5 p\u00e5 b\u00e5ren, r\u00e5bte folk, at jeg skulle sige mit navn, og det irriterende mig: \u201dKan I ikke stoppe, jeg har det lige s\u00e5 godt!\u201d Men jeg er godt opdraget, s\u00e5 jeg t\u00e6nkte, at jeg hellere m\u00e5tte svare. Umiddelbart efter h\u00f8rte jeg \u00e9n sige: \u201dJeg tror, vi har ham.\u201d Og s\u00e5 blev jeg levende igen.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg har l\u00e6st og h\u00f8rt om flere n\u00e6rd\u00f8dsoplevelser, som ligner Hausgaards, s\u00e5 m\u00e5ske er der noget at gl\u00e6de sig til.<\/p>\n\n\n\n Men jeg t\u00e6nker ogs\u00e5 p\u00e5 tiden efter d\u00f8den. Og jeg er kristent opdraget (det er Hausgaard ogs\u00e5 og endda i samme Indre Mission) \u2013 og samtidig er jeg et barn af oplysningstiden. Og jeg VIL, at de sider skal finde en samklang i mig, og det kan godt v\u00e6re lidt af et slagsm\u00e5l, men s\u00e5 sl\u00e5s jeg med mig selv en tid og kommer altid til den erkendelse, at jeg 1.: \u00a0ikke kan leve i det m\u00f8rke, religionerne har det med at kaste ind over mennesket, og 2.: m\u00e5 erkende, at en gudl\u00f8s verden er for kold og skr\u00e6mmende for mig. Jeg m\u00e5 alts\u00e5 bekende mig til begge dele: LYSET (kald det bare videnskaben) og GUD ( kald det bare skaberkraften). s\u00e5ledes forenes lyset og k\u00e6rligheden.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 nu vi er ved det \u00e5ndelige, s\u00e5 falder det her citat fra B\u00f8gernes Bog mig ind. Fra Johannes Evangeliet:<\/p>\n\n\n\n \u2019Timen er kommet, da Menneskes\u00f8nnen skal herligg\u00f8res. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og d\u00f8r, bliver det kun det ene korn; men hvis det d\u00f8r, b\u00e6rer det mange fold.\u2019\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan udtrykker Jesus det og set med de andre briller, videnskabens, ja, s\u00e5 falder de to udsagn sammen i sk\u00f8n harmoni: vi d\u00f8r og vi indg\u00e5r i det nye liv : Alt i naturen visner og blomstrer igen. Men det er vigtigt, at det visner. Ellers kommer der ingen blomster.<\/p>\n\n\n\n Jeg vil slutte to citater fra Hausgaards bog: \u201dN\u00e5r vi \u00e5nder i takt\u201d <\/p>\n\n\n\n 1. Betragtninger om, hvad han anser for det ideelle samfund. For det kan jeg 100% slutte mig til. Vi har samme baggrund, og jeg tror, at vi langt ude ligner hinanden. Han skriver p\u00e5 side 210:<\/p>\n\n\n\n \u201dHvis man forestillede sig et socialistisk samfund b\u00e5ret af en kristen moral, s\u00e5 er det nok for mig det optimale. Et samfund b\u00e5ret af kristne v\u00e6rdier, der langt hen ad vejen ligner de socialistiske. Og godt med tilgivelse og k\u00e6rlighed.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Betragtninger om, hvorfor det er godt at bo i det lille samfund ude p\u00e5 landet:<\/p>\n\n\n\n \u201dHerude ville vi v\u00e6re prisgivet, hvis vi ikke interesserede os for hinanden, meget mere end i en by. Jeg ville ikke kunne ligge her og d\u00f8, min nabo, Ole, kunne heller ikke, for vi holder \u00f8je med hinanden, mere eller mindre bevidst.\u201d<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dJ\u2019ai quinze ans et je ne veux pas mourir.\u201d \u201dJeg er femten \u00e5r og jeg vil ikke d\u00f8.\u201d Det er titlen p\u00e5 en selvbiografisk roman af Christine Arnothy, der oplevede russernes angreb p\u00e5 Budapest i 1945. Bogen handler om en … L\u00e6s resten