I nogen tid har jeg skrevet p\u00e5 den bog, som jeg nu har snakket om i \u00e5revis og faktisk har givet s\u00e5 mange ord og s\u00e5 meget lys og luft, at jeg n\u00e6sten t\u00f8r tro, at jeg f\u00e5r den skrevet. Nu sagde jeg ikke udgivet. Det er for meget at love mig selv eller andre. Det f\u00f8lgende er et afsnit fra det manus, jeg arbejder med. Jeg har skrevet et lille kapitel om hver af mine s\u00f8skende, set fra et lille barns synsvinkel. Man m\u00e5 alts\u00e5 forst\u00e5, at de erindringsglimt, som her er nedf\u00e6ldet, bliver fortalt, ikke af mig, men af den lille pige, jeg engang var. Det kan forekomme lidt underligt, og kan det s\u00e5 passe? – ja, vist passer det, men man ville nok se det med helt andre \u00f8jne p\u00e5 afstand, og den n\u00e6rhed, som jeg her fors\u00f8ger, h\u00e5ber jeg g\u00e5r an. Og i min egen optik rammer den fint min bror, som jeg oplevede ham for 75 \u00e5r siden. <\/p>\n\n\n\n
Se jeg blev resultatet af\/stores\u00f8sters flid\/ jeg kom en foraarsmorgen, det var\/ ved paasketid\/ og I kan tro, min far var stolt vi\/ nu to mandfolk var\/ jeg lytted\u2019 og i telefon jeg h\u00f8rte\/ hvad han sa\u2019e<\/em><\/p>\n\n\n\n Men tro nu ej det altid var saa let\/ at klare sig\/ for Far og saant en bitte dreng\/ som mig\/ for pigerne de var jo tre, ja altsaa\/ med min mor\/ da sagde far: Anders kom\/ nu\/tager vi ud og ror<\/em><\/p>\n\n\n\n Og der vi to vil tale om, at det ku\/ v\u00e6re godt\/ om vi ku\u2019 faa et mandfolk mer, saa\/ ku\u2019 vi klar\u2019 os flot\/ vi \u00f8nske\u2019 det saa inderligt og bad\/ en stille b\u00f8n\/ og haabe at til n\u00e6ste aar, der\/ kom endnu en s\u00f8n <\/em>( Mors sang til Far)<\/p>\n\n\n\n Der kom et nyt barn hvert andet \u00e5r, s\u00e5dan som det var skik og brug p\u00e5 den tid, og jeg har h\u00f8rt af min stores\u00f8ster, at der var et enkelt \u00e5r med en abort, og det har sikkert v\u00e6ret, da vi ventede Dorte. Hun kom s\u00e5ledes forsinket til verden. Men Anders kom punktligt og til tiden d. 4. april 1941, et krigsbarn, men et fredeligt af slagsen, efter hvad jeg har h\u00f8rt. Jeg var der ikke selv endnu.<\/p>\n\n\n\n Da jeg et par \u00e5r senere f\u00f8lger efter, har han allerede v\u00e6ret et par \u00e5r i verden og tager godt mod mig, for selv om begyndelsen ligger begravet i glemslen, s\u00e5 husker jeg, at vi som ganske sm\u00e5 opfandt vort eget sprog. Et avanceret et af slagsen, t\u00e6nker jeg, for ingen af de andre forstod os. Men vi to var straks p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde, og lydene gik som radiob\u00f8lger mellem os. Tydeligt nok for os om end med lidt skrat ind imellem. Jeg husker ikke de enkelte ord mere, kun de navne, vi gav hinanden. Jeg kaldte ham Bodder og han gav mig navnet D\u00f8dder. Bodder og D\u00f8dder, det var os.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6nge efter, at vi havde forladt babysproget, blev vi til Fars og Mors \u00e6rgrelse ved at kalde hinanden de navne, som for os udtrykte tryghed og n\u00e6rhed, men som de fandt fjollede.<\/p>\n\n\n\n I det hele taget elskede vi at fjolle. Og her vil jeg springe nogle \u00e5r frem i tiden og dv\u00e6le der, hvor jeg kan se ham tydeligt. Nu er han flyttet ud af b\u00f8rnev\u00e6relset og ind p\u00e5 det trange kammer p\u00e5 loftet, og det bedste, jeg ved, er at sove hos ham om natten, for man er s\u00e5 t\u00e6t sammen i den smalle seng, at man n\u00e6sten smelter sammen til \u00e9t barn, som er ur\u00f8rligt, og n\u00e5r man lader det skr\u00e5 loftsvindue v\u00e6re \u00e5bent, kan man h\u00f8re kutterne sejle ud til fiskerbankerne i den tidlige morgen, og det er en himmelsk lyd at v\u00e5gne op til. Med kutternes dunk i \u00f8ret og sin bror i armene er alt, som det skal v\u00e6re, og intet ondt i verden kan ramme en. Og n\u00e5r han ogs\u00e5 v\u00e5gner, mens der endnu ikke er tr\u00e6ngt den mindste stribe lys ind gennem det lille tagvindue, s\u00e5 kan man ligge der og snakke om verden og dens mange tilskikkelser. Og Anders er ekspert i det, man ikke kan se. Han kan fremmane sp\u00f8gelser, s\u00e5 selv de uhyggelige h\u00e6ndelser i Borley Pr\u00e6steg\u00e5rd rykkes helt t\u00e6t p\u00e5, og det er lige f\u00f8r de gruelige engelske genf\u00e6rd f\u00e5r adgang til et lille trygt tagkammer i et r\u00f8dt hus i Strandby. De flagrer uheldsvangert t\u00e6t p\u00e5 to b\u00f8rn, der kryber sammen i sengevarmen og gyser af fryd. <\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 absolut ikke sove hos Anders og g\u00f8r det kun i smug, men man kan liste sig til meget. For Anders er en dreng, og \u201ddet var sandelig p\u00e5 tide han kom ud af pigekammeret,\u201d siger Mor. Men hvorfor det? \u201dTja \u2026,\u201d siger Far og smiler, \u201ddet kan jo diskuteres.\u201d Men Mor snerper l\u00e6berne sammen og siger, at der er ting, der ikke er til diskussion. Diskutere betyder sk\u00e6ndes, det ved jeg godt, og det er i al fald noget, der aldrig finder sted mellem Far og Mor. De er enige om at v\u00e6re enige i et og alt.<\/p>\n\n\n\n Jeg er selv skoleelev nu, men jeg har ikke skolens hidsigste l\u00e6rer, s\u00e5dan som Anders. Vi har en flink vikar, som l\u00e6ser h\u00f8jt og kan lide b\u00f8rn, og vi l\u00e6rer ingenting, mens Anders\u2019 skoledag er helt anderledes, og han kan berette om gruelige h\u00e6ndelser i klassen, som jeg ikke kan f\u00e5 til at h\u00e6nge sammen med den l\u00e6rer Frantzen, som jeg kender fra mine lege med hans b\u00f8rn i deres hjem i skolens vestre fl\u00f8j. Der kommer jeg tit, efter at Jens er rejst. Og l\u00e6rer Frantzen er en, der gerne s\u00e6tter sig p\u00e5 hug for at lege med os b\u00f8rn, og det er tydeligt, at Kjartan og Bj\u00f8rka og lille Rune holder af deres far, og at han holder af dem, endda s\u00e5 meget, at han har bestemt, at de aldrig skal g\u00e5 i skole, men blive hjemme hele deres barndom. S\u00e5 underviser han dem selv. Hvor er de heldige, t\u00e6nker jeg, og kommer s\u00e5 alligevel i tvivl og vil ikke bytte, for de m\u00e5 ikke g\u00e5 til stranden eller strejfe om, ikke engang komme hjem til mig og lege m\u00e5 de, nej, de skal smukt blive hvor de er hele dagen lang. Men de er gode at lege med alligevel.<\/p>\n\n\n\n Men Anders siger, at Frantzen er som en herskesyg romersk tyran, n\u00e5r han underviser, og jeg kender hverken romersk eller tyran, men s\u00e5 forklarer han mig om det gamle Rom og hvordan det blev regeret af m\u00e6nd, der dr\u00e6bte i fl\u00e6ng. <\/p>\n\n\n\n Anders l\u00e6ser n\u00e6sten altid, og det er Bedstefars b\u00f8ger, han l\u00e6ser. Dem har Bedstemor arvet, og de fylder flere reoler i hendes stue, men vi er for sm\u00e5 til at forst\u00e5 dem, siger hun, de er ikke skrevet for b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n Det er Anders ligeglad med, og han l\u00e6ser bare l\u00f8s, uden at Bedstemor opdager det mindste, for selv l\u00e6ser hun ikke andet end Biblen og Yola-bladet, der skriver fort\u00e6llinger for b\u00f8rn om livet blandt hedningene i Afrika, og dem l\u00e6ser hun h\u00f8jt for os, for at vi kan vide, hvor godt vi har det.<\/p>\n\n\n\n Anders har bestemt, at han vil l\u00e6se alle Bedstefars b\u00f8ger, inden han fylder 13 \u00e5r, og det er ikke let, for han sl\u00e5s med ordene ligesom mig, og det g\u00e5r langsomt, n\u00e5r han pukler sig igennem en bog. Men han vil. <\/em>Han render tit rundt med en bog, som han smider sig med i en stol eller p\u00e5 divanen eller i haven, n\u00e5r det er sommer, indtil Far f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 ham og jager ham op, for det ligner ikke noget, at en stor dreng spilder sin tid p\u00e5 unyttig morskabsl\u00e6sning. En rigtig dreng skal arbejde. Og Anders skal v\u00e6re en rigtig dreng og ikke en slapsvans. Det skal Far s\u00f8rge for, og han g\u00f8r sit for at s\u00e6tte sin dreng i de rigtige svingninger. Jeg bliver ogs\u00e5 sat i sving, og det elsker jeg, s\u00e5 er jeg n\u00e6sten en dreng, synes jeg, og sammen stabler vi fiskekasser p\u00e5 Bentzens mark, og vi ror hyttefade i havnen, s\u00e5 der altid er tomme fade til de fiskere, der lige er kommet i havn, og de fyldte hyttefade ror vi ud i det yderste havnebassin og fort\u00f8jer dem der. Jeg st\u00e5r p\u00e5 hyttefadene, mens Anders ror. Somme tider springer jeg fra hyttefad til hyttefad, og det skulle Mor bare vide.<\/p>\n\n\n\n Anders tjener penge. Han arbejder for far, og han g\u00e5r med aviser. Jeg hj\u00e6lper ham og tjener ogs\u00e5 lidt, men ikke ret meget, for Anders giver ikke ved d\u00f8rene og jeg er helt sikkert underbetalt. Og mens jeg k\u00f8ber salmiakst\u00e6nger og fl\u00f8deboller og sodavand for alle mine sm\u00e5skillinger, s\u00e5 sparer Anders hver eneste \u00f8re op. <\/p>\n\n\n\n Der st\u00e5r et ur p\u00e5 den store radio i stuen, som ikke bare t\u00e6ller timerne, men ogs\u00e5 fungerer som spareb\u00f8sse. \u00d8verst oppe er der en revne, og i den plumper Anders alle sine penge ned, det giver et lille klik, hver gang en ny krone rammer alle de andre kroner. Han er en rigtig pengepuger akkurat som Joachim von And, og en dag vil han v\u00e6re liges\u00e5 rig og v\u00e6lte sig i alle sine gyldne bunker. <\/p>\n\n\n\n Men far roser ham. \u201dDu har fat i den rigtige ende, min dreng, s\u00e5dan skal det v\u00e6re,\u201d siger han. \u201dEjeren til G\u00e5rdbog\u00e5rd, og ham har jeg kendt personligt, se han sparede hver eneste \u00f8re op hele sin ungdom igennem, og han endte med at kunne k\u00f8be et stort gods.\u201d<\/p>\n\n\n\n Anders vil ikke k\u00f8be et gods, han vil bare anskaffe sig en filmfremviser, og en dag \u00e5bner han sammen med far det store ur, der er s\u00e5 propfuldt af kroner, at der ikke kan v\u00e6re flere i det. <\/p>\n\n\n\n \u201dSe!\u201d siger far, \u201dnu har du sparet s\u00e5 flittigt, at du kan k\u00f8be det, du \u00f8nsker dig allermest.\u201d Og Anders k\u00f8ber en fremviser. Og han k\u00f8ber film. Det er sm\u00e5 stumper af rigtige spillefilm, som har v\u00e6ret vist i biograferne, og som man kan k\u00f8be i en butik i Frederikshavn, og han viser dem for os p\u00e5 sit nye apparat, selv om de hverken har hoved eller hale og er uden lyd, men det betyder ingenting, for Anders siger alle replikkerne med forskellig stemmef\u00f8ring, alt imens filmen flimrer hen over l\u00e6rredet, og vi sp\u00e6ndt f\u00f8lger nogle m\u00e6nd og kvinder igennem h\u00f8jst ubegribelige scener fra deres liv.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan endnu se en bestemt og meget uhyggelig sekvens for mig, hvor Katherine Hepburn langsomt g\u00e5r ned ad en m\u00f8rk k\u00e6ldertrappe, b\u00e6rende p\u00e5 et blafrende stearinlys, og bag hende sniger sig en lumsk mand. Vil han sl\u00e5 hende ned? Vi gisper af sp\u00e6nding, men vi f\u00e5r det aldrig at vide, for s\u00e5 l\u00f8ber filmen ud, og den n\u00e6ste film handler om noget helt andet. Jeg kan stadig h\u00f8re Anders, der med Clark Gables stemme fremsiger replikken: \u201dVi er lykkelige nu. Lad os g\u00e5 til stranden!\u201d Og med Doris Day udbryder han: \u201dJeg elsker dig desv\u00e6rre ikke, men jeg vil gerne have en tur i din smarte bil!\u201d Og der sidder vi sm\u00e5 b\u00f8rn p\u00e5 rad og r\u00e6kke og er i biografen med Anders. Og med \u00e5bne \u00f8jne og \u00f8rer sluger vi de l\u00f8srevne stumper af en voksenverden fuld af mysterier.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I nogen tid har jeg skrevet p\u00e5 den bog, som jeg nu har snakket om i \u00e5revis og faktisk har givet s\u00e5 mange ord og s\u00e5 meget lys og luft, at jeg n\u00e6sten t\u00f8r tro, at jeg f\u00e5r den skrevet. … L\u00e6s resten