\u201dAlways look on the bright side of life\u201d som den montepythonske Kristus synger p\u00e5 korset i filmen \u201dLife of Brian.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u00c5h, ja, og det vil vi ogs\u00e5 rigtig gerne. Se p\u00e5 den lyse side af livet. Og m\u00e5ske er det derfor, jeg altid gl\u00e6der mig til at h\u00f8re Brinkmanns Briks hver onsdag. For lige det er han s\u00e5 god til. At se lyset i m\u00f8rket. Og hvor har vi brug for at blive bekr\u00e6ftet i, at det trods alt er den side af livet, der er den st\u00e6rkeste og som vinder til sidst. Men n\u00e5r man ser sig om i verden i krig og ufred, og n\u00e5r man mister den ene efter den anden af sine k\u00e6re, s\u00e5 kommer tvivlen galoperende. Anderledes kan det ikke v\u00e6re, s\u00e5dan som menneskelivet er skruet sammen.<\/p>\n\n\n\n
Og det er ikke altid muligt at se de lyse sider i alting. Selv ikke for Brinkmann, og det blev for mig tydeligt i onsdags, hvor Brinkmans Briks handlede om ALDERDOMMEN \u2013 og netop den allersidste del af livet, der, hvor dommen eksekveres.<\/p>\n\n\n\n
Hvad skal jeg skrive om det? At det for en gangs skyld var vanskeligt for Brinkmann at holde lys i lampen hele udsendelsen igennem, og selv om han som vanligt havde inviteret en ekspert \u2013 den her gang en ekspert i alderdommens sidste faser, s\u00e5 lod det sig ikke skjule, og heller ikke hun kunne skjule, at det er, var og bliver et skr\u00e6mmende fremtidsscenarie, der venter os alle til sidst: f\u00f8rst at blive ramt af det ene funktionstab efter det andet og s\u00e5 til slut at d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
Sygdom, sv\u00e6kkelse, d\u00f8d. Det er s\u00e5 pokkers sv\u00e6rt at se den lyse side i det.<\/p>\n\n\n\n
Johannes M\u00f8llehave skrev, inden han d\u00f8de en bog, der hedder: \u201dDet ender godt. \u201d Den har jeg l\u00e6st, og jeg synes ikke, den lever op til sin titel. Den er s\u00e5 s\u00f8rgelig. Ogs\u00e5 selv om den kristne tanke om, at Kristus overvandt d\u00f8den og opstod og dermed ogs\u00e5 gjorde os ud\u00f8delige, ganske vist berettes i bogen, som det sig h\u00f8r og b\u00f8r for en pr\u00e6st. Men d\u00f8dens skr\u00e6mmende virkelighed kan bogen ikke borttrylle med den fantastiske tro, som den forkynder, for lige meget, hvor fast i troen, man formaner sig selv til at v\u00e6re, s\u00e5 er den biologiske tilintetg\u00f8relse af det legeme, som vi har b\u00e5ret rundt p\u00e5 i al den tid, vi har betr\u00e5dt jorden, jo ikke til at komme uden om. Og ikke til at komme til rette med. Tro p\u00e5 opstandelsesevangeliet eller ej. For hvad er det for en opstandelse? Jeg tror, at de mennesker, som p\u00e5st\u00e5r, at de begriber det, ikke helt holder sig til sandheden. For det er ubegribeligt.<\/p>\n\n\n\n
Og nu kommer s\u00e5 det underligste af det hele. Man har lavet en sociologisk unders\u00f8gelse af, hvilken livsepoke, der er den lykkeligste i menneskelivet, og det viser sig, at mennesker i 80\u2019erne er mere tilfredse og gladere end mennesker i tyverne.<\/p>\n\n\n\n
Der er mistrivsel i alle aldersgrupper, men dem der trives bedst, er de gamle.<\/p>\n\n\n\n
Det var da noget af en opmuntring for alle os gamle \u2013 og faktisk vil jeg straks melde mig i heppekoret. Vi er i virkeligheden ganske glade for at v\u00e6re i live, eller som svenskerne siger: at v\u00e6re i livet.<\/p>\n\n\n\n
Og som en gammel gr\u00e6sk filosof har sagt: s\u00e5 l\u00e6nge vi lever, er d\u00f8den ikke. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u201dAlways look on the bright side of life\u201d som den montepythonske Kristus synger p\u00e5 korset i filmen \u201dLife of Brian.\u201d \u00c5h, ja, og det vil vi ogs\u00e5 rigtig gerne. Se p\u00e5 den lyse side af livet. Og m\u00e5ske er det … L\u00e6s resten