{"id":10669,"date":"2023-11-11T13:04:43","date_gmt":"2023-11-11T12:04:43","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10669"},"modified":"2023-11-14T14:25:31","modified_gmt":"2023-11-14T13:25:31","slug":"revolution-why-not","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/11\/11\/revolution-why-not\/","title":{"rendered":"REVOLUTION – WHY NOT?"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Som mine l\u00e6sere kan se, s\u00e5 har min webmaster bestemt, at min ellers vellidte (af mig selv) indledning sl\u00f8jfes. S\u00e5 nu kommer mine indl\u00e6g til at tage sig anderledes ud. Jeg vil i det f\u00f8lgende skrive lidt om kapitalismen og revolutionen, og inspirationen til det fik jeg, da jeg forleden fandt ovenst\u00e5ende bog af Hans S\u00f8lvh\u00f8j p\u00e5 min reol og t\u00e6nkte, at den ville v\u00e6re velegnet som opl\u00e6sningsbog her i huset. Jeg har alts\u00e5 l\u00e6st den h\u00f8jt for Ole, og da jeg kom til slutningen, fik jeg ideen. Ideen til en lidt l\u00f8s snak samfundet set fra \u00c5lum. <\/p>\n\n\n\n

I R\u00f8dt og Hvidt taler en gammel inkarneret socialdemokrat om kapitalismen som den mindst ringe ordning for handelslivet ( og dermed for ikke s\u00e5 lidt af livet i almindelighed.) Og s\u00e5 l\u00e6ste jeg samtidig, ikke for Ole, men for mig selv, Asta Olivia Nordenhofs: Dj\u00e6vlebogen, hvis facit, hvis jeg har forst\u00e5et det rigtigt, er revolutionens n\u00f8dvendighed. <\/p>\n\n\n\n

REVOLUTIONEN. Ja. Engang var vi mange, som flirtede med den tanke. De r\u00f8de faners blafren i vinden. Men det var jo ren romantik.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8lvh\u00f8js bog vakte mange minder hos mig, for jeg fik den som gave fra en af mine afgangsklasser. Det m\u00e5 have v\u00e6ret 1989. Det var et af de sidste \u00e5r, jeg underviste, og mine elever kendte nok lidt til min r\u00f8de farve, som jeg naturligvis skjulte i min undervisning, men som vel skinnede igennem nu og da, og jeg t\u00e6nker, at bogen af den Kongelige Hofmarchal lidt var ment som k\u00e6rligt drilleri. Og indr\u00f8mmet: den r\u00f8g i reolen ul\u00e6st. Nu har jeg l\u00e6st den. Og nydt den hele vejen. Sammen med Ole. En rigtig fin bog. <\/p>\n\n\n\n

Og jeg har netop endt Nordenhofs seneste bog “Dj\u00e6vlebogen”, og jeg har nydt den hele vejen. En rigtigt fin bog.<\/p>\n\n\n\n

Nordenhof er med i en ny litter\u00e6r trend, som jeg f\u00f8lger sp\u00e6ndt, fordi det, der skrives, er god litteratur. Den slags forfattere kan man ikke f\u00e5 for mange af. <\/p>\n\n\n\n

Men det er nu ikke dem, jeg vil skrive om i dette indl\u00e6g, det har jeg gjort i et tidligere indl\u00e6g, men her vil jeg bruge en af dem (Nordenhof) til at koble et af deres temaer: REVOLUTIONEN til den del af virkeligheden, der er min: den, jeg kan overskue fra mit beskedne landsbyperspektiv, fra mine aviser, der p\u00e5 det sidste er skrumpet ind til Kristelig Dagblad og Infomation ( som jeg l\u00e6ser nu og da) og HUS FORBI , som jeg altid l\u00e6ser \u2013  og mine venner, som jeg efterh\u00e5nden har mistet for mange af.  <\/p>\n\n\n\n

De unge, som skriver p\u00e5 den nye trend, er folk, der kommer fra UNDERKLASSEN \u2013 og at den findes vidste jeg godt i forvejen, for jeg l\u00e6ser som sagt HUS FORBI, og jeg kender den ogs\u00e5 fra Kristelig Dagblad, der trods sin borgerlighed, sp\u00e6nder vidt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil kun n\u00e6vne et par stykker af disse unge skribenter, men vende tilbage til dem senere. Dem, jeg kender, fordi jeg har l\u00e6st dem, er flg.:  <\/p>\n\n\n\n

Thomas Korsgaard, Glen Bech, Kristian Bang Foss, Frederik Jensen, Edouard Louis og Asta Olivia Nordenhof.<\/p>\n\n\n\n

De skriver om en undertrykt og smadret del af befolkningen, som de kender indefra, for de er vokset op der. Et sted, hvorfra man dog, hvis man er heldig, kan rejse sig og blive til noget, som de jo selv har gjort. De er alle blevet veletablerede forfattere.<\/p>\n\n\n\n

Og der tales igen i al fald hos nogle af dem om revolutionen. Den, som selv de mest rabiate venstreorienterede politikere ellers for l\u00e6ngst har afbl\u00e6st. For der er jo ingen klasseskel mere af betydning, vel? ARBEJDEREN er jo veln\u00e6ret og velsitueret med eget hus og bil og sejlb\u00e5d og ferierejser to gange om \u00e5ret. S\u00e5 hvad snakker vi om? Revolution? Hvor vil du hen?<\/p>\n\n\n\n

Men det snakkes der om. Og det kan der snakkes om. For der er jo de gule veste (i Frankrig, men de findes overalt i Europas byer, her murrer utilfredsheden) . Og s\u00e5 er der de mange mennesker p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster, som nu af politikerne (og mange andre) udskammes. Der er de mange psykisk syge. Der er de mange, som ikke form\u00e5r at leve op til arbejderklassens levestandard. Der er alle dem, der ikke klarer t\u00f8rnen som slagteriarbejdere med en indkomst p\u00e5 mere end en halv million pr. husstand. Alle dem, der falder igennem.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke ARBEJDERKLASSEN, vi taler om, men UNDERKLASSEN. Den findes.<\/p>\n\n\n\n

Nordenhofs bog er ikke let forst\u00e5elig, og er man ikke \u00e5ben for lyrikkens sprog og en smule skolet i det, s\u00e5 kl\u00f8js man sikkert i digtene. Alligevel vil jeg citere fra et af dem, og s\u00e5 f\u00e5r du m\u00e5ske lyst til at l\u00e6se mere. Bogen er ikke ren lyrik, der er ogs\u00e5 prosadele, og de er lettere at forst\u00e5. Eller forst\u00e5 og forst\u00e5, hvis man ikke selv har v\u00e6ret der, forst\u00e5r man n\u00e6ppe fuldt ud. Men man kan fors\u00f8ge at forst\u00e5. Jeg har haft stor gl\u00e6de af det fors\u00f8g. Pr\u00f8v selv!:<\/p>\n\n\n\n

“det jeg siger er \/ arbejd for revolutionen\/ g\u00f8r bare\/ det du kan\/ vi skal have\/ vores b\u00f8rn med\/ og vores\/ syge venner\/ jeg kommer\/ som et \u00e5bent s\u00e5r\/ det har i bare\/ at acceptere<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

arbejd for\/ revolutionen\/ og sig nej\/ til mandeh\u00f8rm\/ vi gider ikke\/ h\u00f8re om jeres\/ rensende blodbad\/ det vi vil\/ opn\u00e5s ikke f\u00f8rst\/ og fremmest\/ med kniven\/ vore slagter gav os\/ p\u00e5 den smukke dag\/ vil vi vende os\/ og se p\u00e5 slagteren\/ uden at genkende ham<\/em><\/p>\n\n\n\n

det jeg siger er\/ arbejd for revolutionen\/ p\u00e5 den m\u00e5de\/ du kan\/ g\u00f8r det hver dag\/ p\u00e5 den m\u00e5de\/ du kan\/ der er nogen\/ der gerne vil skyde\/ der er brug for jer ogs\u00e5\/ men jeg vil made b\u00f8rnene\/ b\u00e5de nu\/ og senere”<\/em><\/p>\n\n\n\n

( citat side 111, 112)<\/p>\n\n\n\n

Bogen er nr. 2 i en serie om Scandinavian Star – og den vil unders\u00f8ge, om k\u00e6rligheden kan (over)leve i et kapitalistisk samfund. Den f\u00f8rste bog “Penge p\u00e5 Lommen” er barsk l\u00e6sning. Og det er efterf\u00f8lgeren ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Og nu til noget helt andet og mere fredeligt. Den bog, som mine k\u00e6re elever for\u00e6rede mig den sommer i 1989, da de sprang ud \u2013 og som jeg nu har l\u00e6st. Og l\u00e6rt af. Hans S\u00f8lvh\u00f8js “R\u00f8dt og Hvidt.” <\/p>\n\n\n\n

Jeg husker selvf\u00f8lgelig ungdomsopr\u00f8ret. Jeg var midt i det – tidm\u00e6ssigt, for det var det jo i min ungdom, det fandt sted. <\/p>\n\n\n\n

I 1969 var jeg studerende ved et af de r\u00f8de universiteter: \u00c5rhus Universitet. Men jeg var ogs\u00e5 nybagt mor, og min dag s\u00e5 s\u00e5dan her ud: <\/p>\n\n\n\n

Efter en nat med n\u00e6sten ingen s\u00f8vn, hurtigt morgenmad, aflevere s\u00f8n, ind p\u00e5 skolen og undervise gymnasieelever, s\u00e5 ud til bilen og i susende fart til \u00c5rhus, deltage i nogle timer der med henblik p\u00e5 embedseksamen, hjem i susende fart, hjemme lidt ro med en lille, dejlig dreng i armene, lidt leg med ham, s\u00e5 lave aftensmad, lege lidt igen, nusle og pusle og putte den lille, forberede n\u00e6ste dags undervisning, rette opgaver, l\u00f8se universitetsopgaver, ved midnatstid tumle i seng, blive v\u00e6kket af barnegr\u00e5d, tr\u00f8ste, amme, falde i s\u00f8vn, v\u00e5gne, skynde sig op, aflevere barn til naboen, og s\u00e5 det hele om igen. <\/p>\n\n\n\n

Og havde jeg ikke hj\u00e6lp af en \u00e6gtef\u00e6lle og far? Nej ikke synderligt. Han var der, og det var selvf\u00f8lgelig rart. Men han lavede ikke mad, passede ikke barn, vaskede ikke op, gjorde ikke rent, vaskede ikke t\u00f8j. Han passede bilen og sine timer p\u00e5 skolen og sit virke som medlem af alle mulige bestyrelser. S\u00e5dan var rollefordelingen, og s\u00e5dan forl\u00f8b hverdagen, og var jeg s\u00e5 midt i ungdomsopr\u00f8ret? Nej, men jeg var ung. Gjorde jeg da slet ikke opr\u00f8r? Nej, jeg tog mig selv i kraven og udfyldte den rolle, jeg havde f\u00e5et tildelt. Og den var ikke til diskussion.<\/p>\n\n\n\n

Nu er det s\u00e5 mange \u00e5r siden, og meget er forandret. Jeg var dengang b\u00e5de l\u00e6rer p\u00e5 gymnasiet og p\u00e5 handelsskolen. Begge steder oplevede vi elever, der sad og hang og var vanskelige at undervise, fordi de var dopede af hash, og enkelte droppede ud af den grund. Drenge og piger s\u00e5 ens ud: lige langh\u00e5rede, og de gik i ens t\u00f8j. K\u00f8nsforskellene skulle oph\u00e6ves, mente man, og det smittede af p\u00e5 os alle: jeg gik i skole i cowboyt\u00f8j, lange ponchoer og tr\u00e6sko. Men l\u00e6ngere n\u00e5ede mit opr\u00f8r ikke. <\/p>\n\n\n\n

Men det var R\u00f8dt og Hvidt jeg ville skrive om. Det g\u00f8r jeg ved at citere fra bogen. Og her er S\u00f8lvh\u00f8js kommentar til ungdomsopr\u00f8ret ( og revolutionen – og ideologit\u00e6nkning):<\/p>\n\n\n\n

( Citat side 164 ) Det 19. \u00e5rhundredes \u00e6dle og indholdsrige ideer , som de kom til udtryk i menneskerettighedserkl\u00e6ringerne og hos filosoffer som Rousseau og Voltaire, tog almindeligvis skade af at blive presset ind i l\u00e6resystemer. Menneskelig originalitet og r\u00e5styrke tabte ved at blive b\u00f8jet under dogmer og paragraffer. M\u00e5ske var disse ideologier i virkeligheden en fort\u00e6ttet lovsang til menneskelige idealer, men mangen gang har de tjent til indsn\u00e6vring af tankens frihed. Dette at frig\u00f8re sig for en ideologi har imidlertid i vide kredse, hvor politisk ideologi er vel indarbejdet, kaldt p\u00e5 mistanke om holdningsl\u00f8shed eller det, der er v\u00e6rre.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Bertolt Brechts \u00e6ngstelse for, at der skulle g\u00e5 r\u00e5d i socialismens tankeskat, hvis man forn\u00e6gtede ideologien, blev delt af de rettroende. Ogs\u00e5 her i Danmark har denne frygt haft mange tilh\u00e6ngere, og i 1960’erne og derefter har man set hede debatter, hvor is\u00e6r nymarxister af 1968-katagorien har holdt fast i ideologien med begge h\u00e6nder. De unge oldinge passede hele tiden p\u00e5 ikke at komme til at t\u00e6nke for meget selv.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jo \u00e6ldre, jeg bliver, jo mere forst\u00e5r jeg S\u00f8lvh\u00f8j og hans syn p\u00e5 samfund og politik og handel. Han var ogs\u00e5 ret ung i 1968 og han tog til Tyskland for at studere f\u00e6nomenet, og her er et par betragtninger<\/p>\n\n\n\n

(citat side 165)<\/p>\n\n\n\n

Jeg tog dem p\u00e5 ordet og traf nogle af studenteropr\u00f8rets ledere, p\u00e6ne unge m\u00e6nd fra overklasse- eller middelklassehjem, jakke og slips, forekommende manerer og d\u00f8dssikre p\u00e5, at alt hvad de sagde, var uvisnelig sandhed. Deres lidt tr\u00e6ttende, overb\u00e6rende elskv\u00e6rdighed lod jeg mig ikke irritere af. Det var en stil, jeg selv havde anl\u00e6g for. De ans\u00e5 mig tydeligvis for en politisk slapsvans, der d\u00e5rligt nok havde l\u00e6st Das Kapital, og som derfor m\u00e5tte have en bel\u00e6ring om, hvad der nu forestod. De tog med mig ud til en stor hal i Berlin, hvor 4000 studenter med oprakte knyttede h\u00e6nder r\u00e5bte eller snarere skreg: “Kapitalismen f\u00f8rer til fascisme. Kapitalismen m\u00e5 v\u00e6k!” Jeg h\u00f8rte Lefevre, en af Rudi Dutschkes n\u00e6rmeste meningsf\u00e6ller, forkynde evangeliet om systemets umiddelbart n\u00e6rtst\u00e5ende sammenbrud. Stemningen var kogende. R\u00e6sonnementer og argumenter veg for slagord af primitiv art. Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 Grundtvigs “nu kom han patriarkers h\u00e5b – med flammeord og himmeld\u00e5b”. N\u00f8gleordet var NU”<\/em><\/p>\n\n\n\n

(citat 165) De kloge studenter med den lyse tro tog mig med til endnu en demonstration. P\u00e5 vejen s\u00e5 jeg dem fors\u00f8ge p\u00e5 at f\u00e5 arbejderne med i toget. De gik ind i v\u00e6rtshusene, hvor arbejdere fredsommeligt drak \u00f8l og snakkede om, hvad for en vogn, man skulle k\u00f8be n\u00e6ste gang. … Arbejdere med fl\u00f8deskum i mundvigene …. blev kaldt ud p\u00e5 Kurf\u00fcrstendamm af studenter, der med svingende arme og lynende \u00f8jne fortalte dem, at hvis de ikke hurtigt fik t\u00f8rret sig om munden og sluttede sig til toget, risikerede de at komme for sent til revolutionen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

(citat s.167) I virkeligheden kan man \u00e6rgre sig. Hvis bev\u00e6gelsen havde v\u00e6ret bedre disciplineret og bedre underbygget af demokratisk tankevirksomhed, kunne reformvirksomheden v\u00e6re n\u00e5et l\u00e6ngere frem. Der l\u00e5 rige f\u00f8lelsesv\u00e6rdier gemt hos mange af opr\u00f8rerne, en fornemmelse af, at det samfund, den midaldrende generation var ved at aflevere til dem, var pr\u00e6get af kulde. Men n\u00e5r noget l\u00f8ber l\u00f8bsk, i politik, forfejler det sit sigte, og et af ungdomsopr\u00f8rets varige resultater, var det h\u00f8jresving, der blandt andet markeredes af Fremskridtpartiet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den unge generation af forfattere, som jeg har n\u00e6vnt, og som i dag skriver om revolution, er ikke en bev\u00e6gelse, det er ikke et opr\u00f8r, de er f\u00f8rst og fremmest ikke i stand til at \u00e6ndre ret meget, selv om de fors\u00f8ger at tage kapitalismen ved vingebenet og taler om revolution. <\/p>\n\n\n\n

. Men m\u00e5ske tager jeg fejl. Der er i al fald litter\u00e6r slagkraft i det, de skriver. S\u00e5 jeg ved ikke. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som mine l\u00e6sere kan se, s\u00e5 har min webmaster bestemt, at min ellers vellidte (af mig selv) indledning sl\u00f8jfes. S\u00e5 nu kommer mine indl\u00e6g til at tage sig anderledes ud. Jeg vil i det f\u00f8lgende skrive lidt om kapitalismen og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-10669","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10669","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10669"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10669\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10697,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10669\/revisions\/10697"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10669"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10669"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10669"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}