{"id":10662,"date":"2023-10-27T22:11:38","date_gmt":"2023-10-27T20:11:38","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=10662"},"modified":"2023-10-29T21:43:42","modified_gmt":"2023-10-29T20:43:42","slug":"erindringer-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2023\/10\/27\/erindringer-2\/","title":{"rendered":"Erindringer"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Mon det g\u00e5r fremad med erindringsbogen?<\/p>\n\n\n\n

Et retorisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvortil jeg m\u00e5 svare nej. Dog ikke et kategorisk nej.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske m\u00e5ske … <\/p>\n\n\n\n

Nu f\u00e5r vi se. Her er et lille pluk, som kommer til at v\u00e6re indledning – m\u00e5ske<\/p>\n\n\n\n

Begyndelsen<\/h2>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5r du fort\u00e6ller om din barndom, lyder det, som om du tilbragte den ene halvdel i havet og den anden halvdel i sandet. Sol og sommer hele \u00e5ret, men hvordan var det i virkeligheden?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Nu er det mange \u00e5rtier siden, min datter stillede mig det sp\u00f8rgsm\u00e5l, og jeg husker ikke, hvad jeg svarede. Og jeg ved ikke, hvordan det var i virkeligheden kun hvordan det tager sig ud i erindringen. Og der ligger de gamle billeder hulter til bulter, hensl\u00e6ngte som skrammel i sindets pulterkammer, og de fleste af dem er slemt falmede og mange s\u00e5 sl\u00f8rede, at jeg ikke mere skelner konturerne, men enkelte er intakte, ja ligefrem skarpe, som har de form\u00e5et at unddrage sig forkr\u00e6nkeligheden, og jeg ser det jo: de spr\u00e6ller af lyst til at indg\u00e5 i en fort\u00e6lling.   <\/p>\n\n\n\n

Det er dem, jeg vil gribe til, t\u00e6nker jeg og folder dem ud for mit indre blik, og f\u00f8rst ser jeg kun lyset, ser det brede sig i hele feltet og t\u00e6nker, at der m\u00e5 have v\u00e6ret m\u00f8rkere toner iblandt. Men det er ikke dem, der falder i \u00f8jnene. S\u00e5 m\u00e5 jeg grave lidt dybere. F\u00e5 nuancerne med.<\/p>\n\n\n\n

En ting er imidlertid sikkert: livet i min barndoms Strandby i slut-40\u2019erne foldede sig ud i en verden, der l\u00e5 milevidt fra de voksnes. Det var et udeliv. Vi var i naturen, i havet, i sandet, i klitterne og p\u00e5 engene. Vi var i det fri. Og vi var fri. Det er derfor s\u00e5dan, jeg m\u00e5 gengive billedet af min tidligste barndom.<\/p>\n\n\n\n

Faste holdepunkter. Tiden, byen, havnen, stranden og de mennesker, der dannede ring om det lille barn. B\u00e5de dem, der gav det tryghed og dem, der skr\u00e6mte det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg s\u00e5 dagens lys d. 7. september 1943, netop som Anden Verdenskrig tr\u00e5dte ind i sin blodigste fase og m\u00f8rket s\u00e6nkede sig over et br\u00e6ndende Europa. Krigen satte spor overalt, og ogs\u00e5 i min f\u00f8deby Strandby kunne den m\u00e6rkes, for sk\u00f8nt alt p\u00e5 overfladen tog sig fredeligt ud, foregik der meget d\u00f8dsensfarligt i det skjulte, som mange i det lille fiskersamfund blev ber\u00f8rt af. Fra havnen udgik skibe med flygtninge til Sverige, og de fiskere, som sejlede dem over, satte hver gang livet p\u00e5 spil, og nogle af dem mistede det da ogs\u00e5 i fors\u00f8get p\u00e5 at redde medmennesker. Desuden var farvandet mineret, og fiskeriet i sig selv farefuldt i disse \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Selve min f\u00f8dsel ved jeg ikke meget om bortset fra, at jeg kom til verden i k\u00f8bmandsg\u00e5rden nede ved havnen, og jeg forestiller mig, at den forl\u00f8b efter bogen: Jeg kringlede mig vel som alle nyf\u00f8dte ud gennem den sn\u00e6vre kanal og frembragte det obligatoriske vr\u00e6l, der var lydeligt nok til, at jeg blev sv\u00f8bt og lagt i vuggen og takseret som velskabt.<\/p>\n\n\n\n

Der var dog en enkelt detalje, som m\u00e5 n\u00e6vnes her, for den h\u00f8rer til familieanekdoterne. Min mor havde nemlig lovet min far en dreng, og det var jo et l\u00f8fte, hun ikke indfriede, men det kom til at pr\u00e6ge min bittetid p\u00e5 en m\u00e5de, jeg stadig mener at huske, selv om meget af det vel sagtens er noget, jeg har f\u00e5et fortalt.   <\/p>\n\n\n\n

  Min familie. Den bestod af tre b\u00f8rn: Hanne, Annelise og Anders. Og s\u00e5 kom jeg. Min mor hed Vera, og min far hed Magnus. Hun gik hjemme hos sine b\u00f8rn, og han gik p\u00e5 havnen hos sine fiskere. Hun lavede vores mad, og han solgte deres fisk. Derudover drev han en k\u00f8bmandshandel, som han imidlertid solgte et par \u00e5r efter min f\u00f8dsel, for bedre at kunne bestride sit erhverv som fiskeauktionsmester.<\/p>\n\n\n\n

Det var, som det skulle v\u00e6re, og vores familie lignede de fleste andre familier i 40\u2019ernes Strandby. Der var dyrtid under krigen og langt ind i efterkrigstiden, mange varer var rationerede, ja, selv n\u00e5r det drejede sig om k\u00f8b af nyt t\u00f8j, m\u00e5tte man holde sig inden for de rammer, samfundet havde sat for den enkelte. Ikke noget stort problem hos os, for mor v\u00e6vede, og af stoffet syede Bedstemor t\u00f8j til pigerne. Og dem var der jo flest af i vores lille kernefamilie. Efter den sidste vanskelige f\u00f8dsel blev mor steriliseret, og det satte en stopper for yderligere for\u00f8gelse.  <\/p>\n\n\n\n

Byen var ikke stor, men set med barne\u00f8jne var den uoverskuelig, og man kunne let forvilde sig. Og s\u00e5 heldigvis blive fundet igen og b\u00e5ret hjem og komme i sikkerhed i det r\u00f8de hus.<\/p>\n\n\n\n

Men da benene blev lange nok til for alvor at l\u00f8be af med en, blev man sluppet l\u00f8s, og s\u00e5 m\u00e5tte man selv hitte rede i virvaret af sn\u00e6vre gader med gamle, lave fiskerhuse, og med den r\u00f8de kirke, der knejsede i byens centrum. Og helt sikkert var det, at alle veje f\u00f8rte til stranden, hvor man gerne m\u00e5tte lege dagen lang, eller til havnen, hvor man ikke m\u00e5tte s\u00e6tte f\u00f8dderne, s\u00e5 l\u00e6nge de var sm\u00e5, et forbud, man var n\u00f8dt til at overtr\u00e6de, fordi det var det mest sp\u00e6ndende sted at opholde sig.   <\/p>\n\n\n\n

Den r\u00f8de metodistkirke dannede ikke kun centrum i byen, den var en integreret del af barnelivet. Det var her, vi l\u00e6rte om Jesus og alle englene og om dragerne og troldene og hele den fantasiverden, der blomstrede, n\u00e5r T\u00e5rup l\u00e6ste h\u00f8jt for os af Bibelen eller af Grimms eventyr. Og det gjorde han, s\u00e5 h\u00e5rene rejste sig.<\/p>\n\n\n\n

Men det var ogs\u00e5 her i Guds hus, jeg l\u00e6rte at snyde, m\u00e5ske ligefrem at synde, for hver s\u00f8ndag morgen trykkede far os to m\u00f8nter i h\u00e5nden, og s\u00e5 sendte han os afsted til kirken. \u201dHusk det nu!\u201d sagde han og s\u00e5 p\u00e5 en gang k\u00e6rligt og alvorligt p\u00e5 mig, som om han havde en mistanke, \u201dden store er til kirken og den lille til dig.\u201d Vi nikkede fromt alle tre, og m\u00e5ske var det kun mig, der sn\u00f8d pr\u00e6sten for hans andel, i al fald kom det over mig hver eneste s\u00f8ndag, n\u00e5r kollekten gik rundt, at det ville v\u00e6re smart at lade 10\u00e5\u00f8ren falde og beholde den store m\u00f8nt.<\/p>\n\n\n\n

Min forseelse blev aldrig opdaget, og det er f\u00f8rst i skrivende stund, at jeg g\u00e5r til bekendelse. Jeg husker endnu den himmelske smag af salmiakstang og lakridsrod i skarp konkurrence med den s\u00f8de salmesang og de herlige fort\u00e6llinger. Det valg blev jeg stillet over for s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag, og fandt jo s\u00e5 frem til, at jeg med en smule held kunne tiltuske mig begge dele, selv om jeg derved mist\u00e6nkeligt n\u00e6rmede mig Brorsons tidselgemytter, s\u00e5 stive som torne og st\u00f8tter. Jeg trivedes nu glimrende i det selskab. Og straffen udeblev.<\/p>\n\n\n\n

Eller gjorde den? I s\u00e5 fald m\u00e5 den have v\u00e6ret t\u00e6nkt profylaktisk, for den indtraf et par \u00e5r f\u00f8r snyderiet sneg sig ind og forplumrede barnesindet. Faktisk er selve den h\u00e6ndelse den allerf\u00f8rste erindring, jeg har om metodistkirken og mit liv der. Og jeg vil fort\u00e6lle om begivenheden pr\u00e6cis, som erindringsbillederne melder sig.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det tidspunkt af mit liv er mit lille hjerte endnu s\u00e5 rent som de nyskurede b\u00e6nke, vi sidder p\u00e5. Kirkeb\u00e6nkene. Og de er de egentlige skurke, trods deres renhed. De er nemlig ikke konstruerede til en lille tre\u00e5rskrop. Det er lange, solide tr\u00e6b\u00e6nke med en smal planke til rygl\u00e6n, og den er anbragt s\u00e5 h\u00f8jt oppe, at jeg lige akkurat kan st\u00f8tte mit hoved mod den. Der hviler det trygt mod det blanke tr\u00e6, mens jeg synger med p\u00e5 ordene: \u201dO, luk dit lille hjerte op! O, luk dit lille hjerte op! Guds n\u00e5dessol vil str\u00f8mme ind og fylde sj\u00e6l og sind.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og jeg \u00e5bner alle sluser og lader \u00e5nden str\u00f8mmer frit, og jeg har sv\u00e6rt ved at sidde stille, og det af to grunde, dels fordi sangen f\u00f8les s\u00e5 levende, at kroppen m\u00e5 leve med og bev\u00e6ge sig i takt til musikken, og dels fordi det nu engang er min natur at v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Men ak, jeg kan ikke rokke mig en millimenter, for Hanne og Annelise har lovet vores mor at passe mig, s\u00e5 hun kan f\u00e5 lidt ro.  <\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r de s\u00e5. De holder mig fast. Men s\u00e5 er sangen slut, og T\u00e5rup beder alle b\u00f8rn folde deres sm\u00e5 h\u00e6nder og lytte, mens han taler med Gud p\u00e5 alles vegne. Det hedder b\u00f8n, det ved jeg godt, og jeg folder mine h\u00e6nder.  <\/p>\n\n\n\n

T\u00e5rup er noget l\u00e6ngere om den snak end vores far og mor, ja, selv end Bedstemor, der ellers godt kan tr\u00e6kke aftenb\u00f8nnen i langdrag, og mens han betror Gud alt muligt, som Herren skal gl\u00e6des ved og vi skal vokse ved, s\u00e5 falder jeg i s\u00f8vn, og s\u00f8strene tr\u00e6kker de foldede h\u00e6nder og dermed armene l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra den lille fastklemte s\u00f8ster, lige indtil grebet sl\u00e6kkes s\u00e5 meget, at hendes krop sidder l\u00f8s p\u00e5 b\u00e6nken, og det har den ikke godt af, for det n\u00e6ste, der sker, er noget med et brat fald bagover og en sk\u00e6rende smerte, som jeg endnu mindes.<\/p>\n\n\n\n

Jeg br\u00e6kker kravebenet og kommer p\u00e5 sygehuset, og da jeg kommer hjem, er jeg en sensation i det lille hjem, og det er jeg ikke til daglig, for jeg er lige blevet stores\u00f8ster, og alle kommer rendende for at se min lilles\u00f8ster Dorte og dikkedikke hende og give hende gaver, og mig \u00e6nser de knap nok. Men nu ser de mig, og jeg f\u00e5r ogs\u00e5 gaver og er taknemmelig for mit br\u00e6kkede \u201dkravleben\u201d, som skaffer mig slik og milde ord, som jeg labber i mig, mens jeg lader solen skinne.   <\/p>\n\n\n\n

Metodistkirken var i det hele taget en glad kirke, og der var h\u00f8jt til loftet p\u00e5 alle m\u00e5der. Og vi b\u00f8rn l\u00e6rte ikke Gud at kende som et straffende \u00d8je i det H\u00f8je, men som en far p\u00e5 linje med ham, der bad aftenb\u00f8n med os og som tr\u00f8stede os, n\u00e5r vi gr\u00e6d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mon det g\u00e5r fremad med erindringsbogen? Et retorisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvortil jeg m\u00e5 svare nej. Dog ikke et kategorisk nej. M\u00e5ske m\u00e5ske … Nu f\u00e5r vi se. Her er et lille pluk, som kommer til at v\u00e6re indledning – m\u00e5ske Begyndelsen … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-10662","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10662","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10662"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10662\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10665,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10662\/revisions\/10665"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10662"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10662"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10662"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}